LandsrettenArbejdstager påkørte truckværn med rullepallevogn på lager og anlagde erstatningssag mod arbejdsgiver. Østre Landsret frifandt arbejdsgiver, idet lagerets gangbredde overholdt FLAMs vejledning, og arbejdstager var tilstrækkeligt instrueret.
Den 23. april 2017 var Sagsøger, ansat på Appellant A/S’ lager i By, involveret i en ulykke under kørsel med en rullepallevogn (også kaldet burløfter). Under kørsel i lagerets centrale færdselsgang, kaldet 'hovedgaden', påkørte han et truckværn.
Lagerets hovedgade var ca. 380 cm bred. Rullepallevognens bredde var ca. 120 cm uden last og ca. 160 cm med last, mens en modkørende elhest med last var ca. 80 cm bred. Den samlede bredde af en rullepallevogn og en elhest var således maksimalt ca. 240 cm.
Medarbejderen havde været ansat i en længere periode og havde ifølge tidsregistrering registreret over 75 timer under koden Kode i perioden op til ulykken. Koden Kode blev anvendt ved opgaver med rankevogne. Vidner forklarede, at rankevogne og rullepallevogne betjenes på samme måde, og at den eneste forskel er gaflernes dimensioner.
Sagsøger hævdede, at han primært havde betjent elheste og ikke var oplært i brugen af rullepallevognen, men vidner angav, at han jævnligt kørte rankevogn, og at oplæring fandt sted ved opgavestart.
Ved Retten i Glostrup (sag BS-39335/2018-GLO) fik Sagsøger medhold i sit erstatningskrav og blev tilkendt 575.752,78 kr. med tillæg af procesrente. Appellant A/S ankede dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært et mindre beløb.
Sagsøger fastholdt kravet på 575.752,78 kr. med procesrente.
Erstatningsansvar for arbejdsgiver for arbejdsskader kræver, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende (culpa). Arbejdsgiveren har pligt til at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø og give nødvendig oplæring og instruktion.
Appellant A/S gjorde gældende, at lageret var forsvarligt indrettet i overensstemmelse med FLAMs anbefalinger, og at medarbejderen havde tilstrækkelig oplæring og erfaring med rankevogne. Rullepallevognens bredde var tydelig, og der krævedes ikke særskilt instruktion.
Sagsøger gjorde gældende, at hovedgaden var for smal, at han ikke var instrueret i rullepallevognens bredde, og at ulykken skyldtes arbejdsgiverens manglende sikkerhedsforanstaltninger.
Landsretten lagde til grund, at hovedgaden var ca. 380 cm bred. Samlet bredde af en rullepallevogn og en modkørende elhest var maksimalt ca. 240 cm.
Da ’hovedgaden’ på Appellant A/S’ lager i By således i henhold til FLAMs vejledning havde den fornødne bredde – sammenholdt med sagens øvrige oplysninger – finder landsretten det ikke bevist, at arbejdspladsen ikke var fuldt forsvarligt indrettet.
Retten lagde til grund, at Sagsøger havde stor erfaring med rankevogne, og at rankevogne og rullepallevogne betjenes ens. Den eneste forskel er gaflernes størrelse, og denne forskel var tydelig for enhver bruger.
Landsretten finder det derfor ikke godtgjort, at en særskilt instruktion i brugen af rullepallevogne var nødvendig.
Det findes herefter heller ikke bevist, at Sagsøger ikke havde fået den nødvendige oplæring og instruktion, eller at hans opgaver ikke var tilrettelagt fuldt forsvarligt.
Landsretten fandt det ikke bevist, at Appellant A/S havde handlet ansvarspådragende over for Sagsøger. Byrettens dom blev derfor ændret til frifindelse.
Appellant A/S frifindes.
I sagsomkostninger for begge retter skal Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 139.693,58 kr. til Appellant A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Beløbet omfatter 125.000 kr. til advokatbistand ekskl. moms, 10.000 kr. i retsafgift og 4.693,58 kr. i vidnegodtgørelse.
