LandsrettenEn mand, der i 2022 mens han var indlagt på en retspsykiatrisk afdeling, slog en medpatient flere gange med knyttet hånd i ansigtet og på kroppen, blev af Vestre Landsret dømt til fortsat anbringelse på psykiatrisk afdeling med en længstetid på 5 år. Landsretten fandt samtidig, at udvisning ville være uproportional efter EMRK artikel 8, og tildelte i stedet tiltalte en advarsel om udvisning – uden at dette rørte ved den udvisning med 12 års indrejseforbud, han allerede var idømt ved en tidligere ankedom.
Sagen angik en episode den 14. marts 2022 på en retspsykiatrisk afdeling, hvor tiltalte og en medpatient, Forurettede, kom i slagsmål i afdelingens fællesrum.
Tiltalte forklarede, at han slog Forurettede to gange i hovedet, fordi Forurettede efter tiltaltes opfattelse kommunikerede truende inde i hans hoved. Forurettede forklarede omvendt, at tiltalte pludselig og uprovokeret slog ham flere gange med knyttet hånd i ansigtet, på brystet, ribbenene og benene, mens Forurettede alene skubbede for at få tiltalte til at stoppe.
Vidnerne Vidne 3 og Vidne 2, der var ansat på afdelingen, bekræftede i det væsentlige, at det var tiltalte, der gik målrettet mod Forurettede og slog ham, samt at personalet måtte gribe ind og adskille de to. En lægejournal fra samme dag dokumenterede rødme, hævelser og ømhed hos Forurettede.
Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Tiltalte, der er født i Somalia i 1988 og kom til Danmark som 10-årig, har siden 2015 haft diagnosen paranoid skizofreni og blev allerede ved en ankedom af 10. juni 2021 dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling og udvist med indrejseforbud i 12 år.
Flere udtalelser fra Regionspsykiatrien Midt, Retspsykiatrisk Afdeling, og fra Retslægerådet beskrev tiltalte som svært psykotisk og præget af vedvarende vrangforestillinger og hallucinationer, med moderat til høj voldsrisiko afhængig af behandlingssituationen. Efter omlægning af den antipsykotiske medicin (bl.a. tillæg af Cisordinol) sås dog gradvist en vis stabilisering.
Retslægerådet konkluderede i sin udtalelse af 13. juni 2025, at tiltalte kunne henføres til den i Straffeloven § 16, stk. 1 omhandlede personkreds, og anbefalede – hvis han fandtes skyldig – dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling som mest formålstjenlige foranstaltning, jf. .
Samtlige nævninger og dommere afsagde kendelse om, at det var bevist, at tiltalte tildelte Forurettede flere slag i ansigtet og på kroppen med knyttet hånd. Landsretten fandt ikke grundlag for at henføre nogen del af episoden under den formildende bestemmelse i Straffeloven § 248 om provokation/selvforsvarslignende situationer.
"Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i at have overtrådt straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1."
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet blev stadfæstet.
Alle voterende tiltrådte, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom, jf. Straffeloven § 16, stk. 1, hvorfor han ikke kunne straffes.
For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke fandtes tilstrækkelige, blev tiltalte dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling, jf. Straffeloven § 68. Der blev fastsat en længstetid for foranstaltningen på 5 år, jf. Straffeloven § 68a, stk. 1.
Det blev endvidere tiltrådt, at den tidligere foranstaltning idømt ved ankedommen af 10. juni 2021 skulle ophæves, jf. princippet i Straffeloven § 89a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1 og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.
Da tiltalte er somalisk statsborger og fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, forelå der hjemmel til udvisning efter den dagældende Udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6. Spørgsmålet var herefter, om udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Landsretten lagde med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Maslov mod Østrig vægt på kriminalitetens art og alvor, opholdets varighed, tiden efter kriminaliteten og tiltaltes sociale, kulturelle og familiemæssige tilknytning til henholdsvis Danmark og Somalia.
Med henvisning til Savran mod Danmark og Azzaqui mod Holland fremhævede landsretten, at det skulle tillægges betydning, at kriminaliteten blev begået, mens tiltalte var sindssyg.
Landsretten lagde vægt på, at tiltalte, der er 38 år og har boet i Danmark siden han var 10 år, må anses for at have en stærk tilknytning til Danmark, mens hans tilknytning til Somalia er begrænset. Episoden i 2022 var ikke planlagt, men udtryk for en spontan reaktion udløst af hans psykiske tilstand, og der er efterfølgende sket en vis stabilisering uden ny kriminalitet.
Ved afstemning stemte 17 nævninger og dommere for, at udvisning af tiltalte ville være uproportional og i strid med EMRK artikel 8, mens 1 stemme fandt, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke ville være uproportional.
Efter stemmeflertallet blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning og fik i stedet en advarsel om udvisning efter Udlændingeloven § 24 b. Dette berørte ikke den udvisning med indrejseforbud i 12 år, som allerede var bestemt ved ankedommen af 10. juni 2021.
Thi kendes for ret: Tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afdeling. Længstetiden for foranstaltningen fastsættes til 5 år. Byrettens afgørelse om ophævelse af foranstaltningen idømt ved dom af 10. juni 2021 stadfæstes. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Med disse ændringer blev byrettens dom i øvrigt stadfæstet, og statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
