LandsrettenVestre Landsret omgør den 14. april 2026 Retten i Sønderborgs kendelse og godkender politiets beslaglæggelse af en VW Golf GTI tilhørende en ung mand med dansk kørselsforbud. Kernen i sagen er, om sigtede lovligt kunne køre i Danmark med et tysk kørekort erhvervet samme dag, han fik kørselsforbuddet — et kørekort landsretten fastslår blot var en ombytning af hans danske kørekort og ikke en ny erhvervelse. Landsretten anerkender principielt, at en ordning, der gør kørselsforbuddet de facto permanent for udlandsboende danskere, sandsynligvis er i strid med EU-retten, men dette er uden betydning for den konkrete sag.
Sigtede (født marts 2003) boede ifølge forsvareren i Flensburg, Tyskland, allerede siden 2022 — altså forud for kørselsforbuddet. Han studerer i Danmark og har familie her.
Forsvareren har under kæresagen gjort gældende, at Sigtede aldrig modtog indkaldelse til eller kopi af de to udeblivelsesdomme, og at anklagemyndigheden ikke har fremlagt dokumentation for forkyndelse.
Kørselsforbuddet efter færdselsloven
Et kørselsforbud efter Færdselsloven § 127 træder i stedet for betinget frakendelse, når visse forseelser begås inden for de første 3 år efter førstegangserehvervelse af førerret. Kørselsforbuddet er tidsubegrænset: Personen stilles, som om vedkommende aldrig har bestået sin køreprøve. Førerretten kan kun gengives, når der er gennemført særlig køreundervisning og/eller ANT-kursus (alkohol, narko og trafik), jf. Færdselsloven § 60 c, stk. 1 og 2, og en kontrollerende køreprøve er bestået.
Kørekortbekendtgørelsens forbud mod brug af udenlandsk EU/EØS-kørekort
Kørekortbekendtgørelsens § 121, stk. 3 (tidl. § 125, stk. 2) fastslår, at et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land ikke er gyldigt til kørsel i Danmark, hvis det er udstedt i en periode, hvor førerretten er begrænset, frakendt eller inddraget i Danmark. Bestemmelsen er implementeret på baggrund af artikel 11, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF (kørekortdirektivet).
Princippet om gensidig anerkendelse (artikel 2, stk. 1)
Som fastslået i U 2016.1230 H (Højesterets dom af 22. december 2015) følger det af princippet om gensidig anerkendelse, jf. kørekortdirektivets artikel 2, stk. 1, at Danmark skal anerkende et EU-kørekort udstedt i et andet EU-land, hvis udstedelsen er sket efter udløbet af frakendelsestiden. Artikel 11, stk. 4, er en særregel, der giver enhver medlemsstat ret til at nægte anerkendelse af et kørekort udstedt inden frakendelsestidens udløb — og gælder ikke blot over for den stat, hvor indehaveren har sin sædvanlige bopæl.
EU-rettens grænse ved permanente kørselsforbud for udlandsboende
Både anklagemyndigheden og byretten har bemærket, at det sandsynligvis ikke er i overensstemmelse med EU-retten, hvis kørselsforbuddet i praksis gøres permanent — fordi den pågældende bor i udlandet og dermed er afskåret fra at opfylde de danske betingelser for generhvervelse. I den forbindelse nævner anklagemyndigheden (U 2016.1230 H og U2020.3939V), at Danmark ved ubetinget frakendelse er forpligtet til at anerkende kørekort udstedt efter frakendelsestidens udløb, og at de danske myndigheder enten må sikre en procedure for udlandsboende eller anerkende et gyldigt kørekort fra bopælsstaten efter udløb af en passende periode.
Landsretten indhentede via Statsadvokaten i Viborg en udtalelse fra Færdselsstyrelsen af 6. marts 2026, hvori styrelsen præciserede sin fortolkning:
Færdselsstyrelsens nuværende fortolkning er, at vi ikke er forpligtet til at anerkende et EU/EØS-kørekort, der er udstedt efter et kørselsforbud er meddelt, da EU/EØS-kørekortet således vil anses for at være udstedt i en periode, hvor førerretten er begrænset i Danmark, fordi et kørselsforbud er tidsubestemt.
Færdselsstyrelsen oplyste desuden:
Statsadvokaten i Viborg konkluderede på den baggrund, at Sigtede ikke kan siges at have erhvervet kørekort i Tyskland efter kørselsforbuddet, og at betingelserne for konfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 6 dermed er opfyldt.
Retten i Sønderborg afsagde kendelse den 30. januar 2026 (SS-101663/2025-SON-VAGT) og nægtede at godkende beslaglæggelsen. Retten lagde til grund:
Anklagemyndigheden kærede kendelsen. Landsretten tillagde den 11. februar 2026 kæremålet opsættende virkning.
Vestre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Erik P. Bentzen, Claus Rohde og Thomas Elholm) afsagde kendelse den 14. april 2026 og omgjorde byretten.
Faktisk grundlag
Landsretten lægger til grund:
Retsanvendelse
Landsretten rekapitulerer princippet fra U 2016.1230 H: Danmark skal anerkende et EU-kørekort udstedt efter frakendelsestidens udløb (artikel 2, stk. 1 i kørekortdirektivet), men er efter direktivets artikel 11, stk. 4, ikke forpligtet til at anerkende et kørekort udstedt inden frakendelsestidens udløb. Artikel 11, stk. 4, er implementeret i kørekortbekendtgørelsens § 121, stk. 3.
Den foreliggende sag adskiller sig fra Højesterets dom, idet der her er tale om et tidsubegrænset kørselsforbud — ikke en frakendelse for en bestemt periode. Kørselsforbuddet ophæves først, når betingelserne i Færdselsloven § 127 er opfyldt.
Landsretten (i overensstemmelse med anklagemyndighedens synspunkt), at det sandsynligvis ikke er i overensstemmelse med EU-retten, at en fører med kørselsforbud ikke har nogen reel adgang til at generhverve førerretten i Danmark, alene fordi vedkommende bor i udlandet — da dette i praksis gør forbuddet permanent. Landsretten finder dog, at dette principielle spørgsmål ikke er afgørende i den konkrete sag.
Afgørende: Sigtede erhvervede ikke nyt kørekort i Tyskland
Da Sigtede alene ombyttede sit danske kørekort til et tysk kørekort samme dag, som han fik kørselsforbuddet, lægger landsretten til grund, at han ikke har erhvervet kørekort i Tyskland efter det pålagte kørselsforbud. Betingelserne for konfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 6 er herefter opfyldt.
Konklusion
Landsretten godkender politiets beslaglæggelse den 10. september 2025 af VW Golf GTI, årgang 2020, og at beslaglæggelsen opretholdes, jf. Retsplejeloven § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 1, nr. 1 og 2. Anklagemyndighedens påstand tages til følge.
