Landsretten afviser anke over konfiskation af leasingbil efter spirituskørsel med meget høj promille

Procesforløb: Spirituskørsel med 2,77 promille i arbejdsbil

Den 14. juli 2023 kørte Person1 hjem fra arbejde i en leaset lveco-varebil efter at have drukket øl med kollegaer. Undervejs stoppede han i Giesborg, hvor han købte en flaske vodka, som han drak ca. halvdelen af under kørslen. Ved ankomsten til sin bopæl blev han anholdt af politiet, og en blodprøve viste en mindsteværdi på 2,77 promille. Person1 blev fyret af sin arbejdsgiver, Tiltalte2 A/S, og bilen blev beslaglagt hos leasingselskabet Tiltalte1 ApS.

Sagen er behandlet i Retten i Randers, hvor Person1 erkendte sig skyldig. Tiltalte1 ApS og Tiltalte2 A/S har anket byrettens dom til Vestre Landsrets 2. afdeling. Ved retsmødet i Landsretten udeblev direktøren for begge selskaber, og selskaberne var ikke repræsenteret af en processuel repræsentant.

Påstande og erstatningsopgørelser

Anklagemyndigheden og parterne har fremført følgende påstande og krav:

• Anklagemyndigheden: Ubetinbet fængselsstraf, ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år og konfiskation af varebilen hos Tiltalte1 ApS.
• Person1: Erkender skyld i spirituskørslen, men protesterer mod konfiskationen og bestrider erstatningskravene fra selskaberne. Fremsætter modkrav for tilbageholdt løn og feriepenge.
• Tiltalte1 ApS (leasingselskab): Protesterer mod konfiskation og påstår erstatning svarende til bilens værdi.
• Tiltalte2 A/S (arbejdsgiver): Påstår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af beslaglæggelsen.

Erstatningskravene blev ikke udtalt om i straffesagen, da størrelsen ikke var dokumenteret på det foreliggende grundlag.

Stridspunktets kerne: Konfiskationens forholdsmæssighed og procesrepræsentation

Den primære strid i byretten drejede sig om, om konfiskation af en leasingbil, som tilhører en tredjemand, var uforholdsmæssigt indgribende, når føreren havde en alkoholpromille på over 2,00. Person1 og selskaberne anførte, at konfiskationen var uretfærdig, da bilen var en arbejdsbil, og ejeren ikke burde straffes for førerens handlinger. Retten i Randers vurderede forholdsmæssigheden ud fra den strenge lovgivning og tiltaltes manglende betalingsdygtighed over for selskabets mulighed for at sikres økonomisk.

I Landsretten blev stridspunktet processuelt: Kunne selskaberne anse den beskikkede forsvarer for at være deres processuelle repræsentant i en ankesag, der behandles efter strafferetsplejens regler, eller skulle ankerne afvises på grund af udeblivelse?

Retternes begrundelse og lovmæssige udgangspunkt

Retten i Randers lagde vægt på den skærpede konfiskationsbestemmelse ved meget høj promille. Retten udtalte:

Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt., at der i tilfælde af spirituskørsel med en promille på over 2,00 skal ske konfiskation af køretøjet, selv om køretøjet ejes af en anden end den person, der har ført det.

Retten undersøgte undtagelsen for uforholdsmæssigt indgreb:

Det gælder dog ikke, hvis konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejeren mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en sådan kørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Retten konkluderede, at det ikke var umuligt for ejeren at vide, at der var en risiko for spirituskørsel, og at tiltalte på sigt havde evne til at betale erstatning. Konfiskationen fandtes derfor ikke uforholdsmæssig.

Vedrørende erstatningskravene henviste retten til, at kravene ikke var dokumenteret, og henvises til civilretten:

Erstatningskravet fra Tiltalte1 ApS henskydes derfor til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Landsretten fastholdt, at ankesager om konfiskation efter færdselsloven behandles som straffesager. Rettens afgørelse om repræsentation lød:

en beskikket forsvarer kan ikke møde som processuel repræsentant for selskaberne under ankesagen. Tiltalte1 ApS og Tiltalte2 A/S er herefter udeblevet fra hovedforhandlingen.

Da der ikke forelå lovligt forfald, og Landsretten ikke fandt grundlag for undtagelsesvis at fremme sagen, faldt afgørelsen om afvisning med henvisning til Retsplejeloven § 920, stk. 2. Strafferammen blev fastsat efter Færdselsloven § 117, stk. 1 og , mens frakendelsen sker efter og . Konfiskationsgrundlaget er .

Afgørelsen

Vestre Landsret afviste ankerne fra Tiltalte1 ApS og Tiltalte2 A/S. Retten i Randers dom fra 16. april 2024 står dermed ved magt i sin helhed.

• Person1 idømmes fængsel i 20 dage ubetinget.
• Person1 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj i 3 år ubetinget fra den 14. juli 2023.
• Der sker konfiskation af lveco-varebilen hos Tiltalte1 ApS.
• Tiltalte1 ApS og Tiltalte2 A/S betaler halvdelen hver af sagens omkostninger for Landsretten.
• Statskassen bærer omkostningerne til den beskikkede forsvarer for Person1.

Sagen er herefter endeligt afgjort på det straffeprocessuelle niveau.