Østre Landsret stadfæster tvangsadoption af spædbarn uden biologiske forældres samtykke

Sagens baggrund og procesforløb

Barn blev anbragt uden for hjemmet ved dom af 20. august 2024 jf. Barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen traf herefter den 6. maj 2025 afgørelse om at frigive barnet til adoption. Den 17. marts 2025 meddelte kommunen, at barnet var blevet udsluset til adoptanterne.

De biologiske forældre appelerede mod afgørelsen og påstod ophævelse, mens Ankestyrelsen og barnets beskikkede advokat påstod stadfæstelse.

Stridens kerne: Forældrekompetencer vs. Prognosevurdering

Forældrene bestred, at de var ude af stand til at varetage omsorgen, og anførte, at forvaltningen ikke havde forsøgt tilstrækkeligt at udvikle deres kompetencer:

• Biologisk far: Er i fuldtidsbeskæftigelse, mener ikke at genkende sig selv i undersøgelsen, og hævder at have ændret indstilling til psykoterapi. Han fik afslag på støtte efter Barnets lov §§ 75 og 76, da barnet var frigivet til adoption og dermed ikke faldt under personkredsen for anbringelsesstøtte.
• Biologisk mor: Angiver, at hun er rask for angst/depression og har stoppet hashrygning. Hun mente, at graviditeten påvirkede hendes præstation under den oprindelige forældrekompetenceundersøgelse.

Parterne ønskede en ny forældrekompetenceundersøgelse, hvilket myndighederne afviste baseret på eksisterende materiale.

Rettens begrundelse og lovgrundlag

Landsretten lagde til grund, at betingelserne for anbringelse allerede var fastslået ved byrettens dom. Vurderingen af adoption uden samtykke krævede en konkret prognosevurdering jf. praksis i UfR 2019.1565H.

Retten fandt, at der forelå en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen uanset støtte. Dette understøttedes af:

• Forældrekompetenceundersøgelsen af 13. september 2023 og uddybende svar.
• Samspilsvurdering af 18. januar 2024, som viste, at kontakten mellem forældre og barn var skadelig for barnets udvikling og trivsel.

"Der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) uanset støtteforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn."

Alternativet til adoption var, at barnet skulle tilbringe hele barndommen i professionel pleje med usikkerhed omkring opsigelser. Hensynet til kontinuitet talte derfor afgørende for adoption.

Afgørelse og sagsomkostninger

Landsretten konkluderede, at de helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste gjorde bortadoption forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Resultat:

• Byrettens dom stadfæstes.
• Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til hinanden eller statskassen.