Kæremål om sagsomkostninger: BECIG mod Sikkerhedsstyrelsen – Vestre Landsret stadfæster byrettens afgørelse om ligedeling

Den underliggende sag: Tre påstande om Sikkerhedsstyrelsens skrivelser og afgørelser

I dom af 15. januar 2026 (sag BS-33355/2023-ESB) bestemte Retten i Esbjerg, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Hovedforhandlingen for byretten drejede sig om tre påstande:

Påstand 1 – enslydende standse-salg-skrivelser

En række i det væsentlige enslydende skrivelser, hvori Sikkerhedsstyrelsen meddelte en række af sagsøgerne straks at standse salget af bestemte produkter. Spørgsmålet var, om skrivelserne udgjorde afgørelser indeholdende påbud om at standse salget, og om der overhovedet var hjemmel hertil i lov om elektroniske cigaretter m.v. § 25 a. Parterne var enige om, at hjemmel manglede.

Påstand 2 – tre individuelle afgørelser mod Mailund Group

Påstanden var opdelt i tre underpåstande:

• Underpåstand 1 og 2: Afgørelser rettet mod Kærende 5 vedrørende forbud mod markedsføring og påbud om tilbagetrækning af produkter.
• Underpåstand 3: En skrivelse til Mailund Group ApS med påbud om straks at standse salg af en række produkter som følge af overtrædelse af lov om elektroniske cigaretter m.v. § 9 a.

Påstand 3 – erstatningsansvar

I hvilken udstrækning Sikkerhedsstyrelsen var erstatningsansvarlig for det tab, som sagsøgerne måtte have lidt som følge af skrivelserne og afgørelserne under påstand 1 og 2.

Parternes argumenter for landsretten om sagsomkostningerne

BECIG's anbringender:

BECIG anførte, at brancheforeningen principielt havde fået medhold i påstand 1, idet 15 afgørelser fra Sikkerhedsstyrelsen blev erklæret ugyldige. Den klart overvejende del af sagens arbejde knyttede sig til påstand 1. Påstand 3 medførte intet merarbejde for Sikkerhedsstyrelsen, og kun de tre særskilte forhold under påstand 2 krævede styrelsens individuelle indsats – en forskel som klart fremgik af parternes påstandsdokumenter.

Sikkerhedsstyrelsens anbringender:

Sikkerhedsstyrelsen påstod byrettens afgørelse stadfæstet. Styrelsen fremhævede, at:

• Byretten ikke tog stilling til BECIG's centrale anbringende om, at de omhandlede produkter slet ikke var omfattet af lov om elektroniske cigaretter m.v. § 25 a, og at skrivelserne derfor var ugyldige.
• Byretten foretog en egentlig materiel prøvelse af afgørelserne under påstand 2 og frikendte Sikkerhedsstyrelsen.
• Sikkerhedsstyrelsen ligeledes blev frifundet for påstand 3 om erstatning.

Landsrettens kendelse: Byrettens sagsomkostningsafgørelse stadfæstes

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse.

Retsgrundlag

Landsretten tager udgangspunkt i Retsplejeloven § 313, stk. 1, hvorefter retten ved delvis sejr til begge parter enten kan pålægge én part at betale delvise sagsomkostninger eller bestemme, at ingen af parterne betaler. Det afgørende er i hvilken grad hver part har fået medhold, og målestokken er det arbejde, der for parterne og deres advokater har været forbundet med de enkelte påstande og anbringender, jf. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), s. 255.

Landsrettens begrundelse

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at parterne har fået nogenlunde lige meget medhold. Herved lægger landsretten vægt på:

• Samtlige skrivelser i påstand 1 omhandlede den samme problemstilling, og der blev fremsat enslydende anbringender til støtte for ugyldighed – påstanden var dermed ikke arbejdsmæssigt tung i forhold til antallet af skrivelser.
• Påstand 2 angik tre forskellige afgørelser med hvert sit indhold og krævede mere individualiseret behandling.
• BECIG's påstandsdokument gør i vidt omfang de samme anbringender gældende til støtte for påstand 1 og 2 samlet.
• Sikkerhedsstyrelsen blev frifundet vedrørende påstand 3 om erstatning.

Sagsomkostninger for kæresagen

Efter kæresagens udfald pålægger landsretten BECIG som mandatar for Esug.dk af 2018 ApS m.fl. at betale 2.500 kr. i sagsomkostninger til Sikkerhedsstyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.