LandsrettenØstre Landsret stadfæster Københavns Byrets dom og frifinder Anklagemyndigheden for et erstatningskrav rejst af en tidligere sigtet, jf. AM2025.05.13Ø. Sagen handler om nægtelse af kompensation for to perioder med uberettiget frihedsberøvelse og isolation. Landsretten finder, at den erstatningssøgendes egen adfærd var i sådan grad uforsigtig og mistankepådragende, at hun selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb, hvorfor erstatning fuldstændigt frakendes.
Den erstatningssøgende var involveret i to separate straffesager, hvor påtale senere blev opgivet i medfør af Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2.
Statsadvokaten i København indbragte sagen for Københavns Byret den 26. maj 2021. Den erstatningssøgende anerkendte ikke byrettens afvisning og anede til Østre Landsret, 13. afdeling, som afsiger kendelse den 13. maj 2025.
Den erstatningssøgende fremsatte krav om økonomisk kompensation for de to frihedsberøvelser og perioden med isolation. Kravets konkrete opgørelse fremgår nedenfor:
| Post | Varighed | Beløb |
|---|---|---|
| Frihedsberøvelse 1 (hæleri) | 2 timer og 20 minutter | 2.600 kr. |
| Frihedsberøvelse 2 (narkotika) | 28 døgn | 28.100 kr. |
| Isolation | 13 døgn | 13.200 kr. |
| I alt | 43.900 kr. |
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse under henvisning til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, men bestridte ikke selve kravets beløbsmæssige opgørelse. Ved anken ændrede den erstatningssøgende sin endelige påstand til tilkendelse af 34.000 kr. med rente fra kravets fremsættelse.
Erstatningsretten for uberettiget frihedsberøvelse hviler på Retsplejeloven § 1018 a. Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan erstatning nedsættes eller frakendes helt, hvis den skadelidte selv har skyld i, at indgrebet er sket. Rigsadvokaten og Anklagemyndigheden påviste, at den erstatningssøgende havde udvist en adfærd, der aktivt fremkaldte politiets opmærksomhed og berettigede dem til at gribe ind.
Central vurdering vedrørte to konkrete områder:
Den erstatningssøgende indrømmede adfærden, men påstod at handle ud fra utryghed efter indbrudsforsøg og uden kendskab til rullernes reelle indhold.
Både Byret og Landsret tiltrådte Rigsadvokatens afgørelse fuldt ud. Retten lagde afgørende vægt på, at den erstatningssøgende selv skabte de betingelser, der gjorde anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling nødvendig fra et objektivt procesmæssigt synspunkt.
Rigsadvokaten og domstolene fremhævede specifikt følgende elementer i begrundelsen:
Min vurdering er, at din klient har udvist en sådan grad af uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen den 21. juli 2017, at hun under de konkrete omstændigheder må have påegnet en risiko for at blive kortvarigt frihedsberøvet, hvorfor erstatning nægtes.
Vedrørende den anden frihedsberøvelse konkluderede Rigsadvokaten:
Din klients adfærd forud for sin anholdelse den 15. november 2017 må derfor også betegnes som uforsiktig i en sådan grad at erstatning må nægtes, idet din klient havde flyttet store mængder af sin eksmands ejendele fra sin kælder. Dette gjorde hun, selvom hun var bekendt med, at der havde været opbevaret betydelige mængder narkotika i kælderen.
Østre Landsret tiltrådte denne vurdering og fandt, at adfærden tilsammen udgjorde en egen skyld, der medførte bortfald af erstatningsretten:
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Erstatningssøgende har udvist en sådan uforsigtig og mistankepådragende adfærd, at hun selv har givet anledning til frihedsberøvelserne og derfor ikke har ret til erstatning, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.
Østre Landsret stadfæstede Københavns Byrets dom af 8. april 2022 uden ændring. Anklagemyndigheden frifindes for det rejste erstatningskrav i dets helhed. Den erstatningssøgende tilkendes dermed ingen kompensation for hverken frihedsberøvelserne eller isolationsperioden.
Som følge af udfaldet pålægges den erstatningssøgende at betale sagens omkostninger for både byretten (inkl. 7.985 kr. + moms til beskikket advokat) og landsretten. Sagen er endeligt afgjort.
