Bøde for brud på bopælspligt og manglende anmeldelse af bolig: Fortolkning af 'ledig' i Boligreguleringsloven

Sagens opståen og forløb

Ægteparret erhvervede ejendommen, som i lokalplanen er fastlagt til helårsbeboelse, med tilhørende bopælspligt. Fra 1. januar 2020 blev boligen benyttet af ægteparret og en lejer (ægteparrets bror) i alt ca. 238 dage i løbet af året. Vand- og elforbruget pegede på fritidsanvendelse, idet forbruget nærmede sig nul i flere vintermåneder. Boligen har aldrig stået helt tom, men ægteparret erkendte, at de ikke opfyldte bopælspligten, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 50, stk. 1.

Anklagemyndigheden rejste tiltale for både brud på bopælspligten og manglende anmeldelse af den ledige bolig til kommunalbestyrelsen, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 53. De tiltalte nægtede sig skyldige i anmeldelseshensyn, da de fastholdt, at boligen aldrig havde været "ledig", men løbende var udlejet og benyttet midlertidigt.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i begge forhold og fastsatte en samlet bøde på 15.000 kr., som samejerne skulle dele. Anklagemyndigheden anede for skærpelse til 15.000 kr. pr. person, mens de tiltalte kontraankede for frifindelse på anmeldelsespligten og formildelse.

Stridens kerne: Fortolkningen af 'ledig'

Spørgsmålet for landsretten var, om anmeldelsespligten efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 48, stk. 2 indtræder, når en helårsbolig ikke beboes permanent, men fremdeles benyttes til sommer- eller fritidsformål.

Retten på Bornholm og flertallet i landsretten lagde til grund følgende regel:

Efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i dagældende boligreguleringslov, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i nugældende lov om boligforhold, skal ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen, jf. § 48, stk. 2, i dagældende boligreguleringslov, jf. § 5, stk. 2, i nugældende lov om boligforhold.

De tiltalte og den voterende landsdommer argumenterede ud fra ordlyden og forarbejderne, at en bolig kun er ledig, når den er helt ubeboet og ikke udlejet. De henvisede til, at forarbejderne explicit udelukker midlertidigt fravær (ferie, sygdom, forretningsrejse) fra at tælle som ledig tid.

Af forarbejderne til § 48 i dagældende boligreguleringslov, jf. Folketingstidende 1978-1979, tillæg A, lovforslag nr. L 142, sp. 2612-2613, fremgår det, at en bolig ikke anses for ledig, når den manglende benyttelse skyldes midlertidigt fravær på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Flertallet fastholdt dog, at lovens formål og sammenhængen i kapitel VII kræver en bred fortolkning, hvor fravigelse af helårsbeboelseskravet automatisk udløser anmeldelsespligten, uanset om andre opholder sig der midlertidigt.

Landsrettens begrundelse og dissens

Landsretten fastslog, at da ejerne fra starten vidste, at hverken de eller lejeren opfyldte bopælspligten, var pligten til at anmelde boligen som ledig indtrådt allerede inden for 6 uger fra erhvervelsen. Den manglende anmeldelse udgjorde således en selvstændig overtrædelse udover bruddet på selve bopælspligten.

Efter ordlyden af nævnte bestemmelser, disse formål og sammenhængen med øvrige bestemmelser i kapitel VII i dagældende boligreguleringslov, jf. §§ 5-11 i nugældende lov om boligforhold, finder vi, at der skal ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen inden 6 uger i tilfælde, hvor en ejendom, der i lokalplan er fastlagt til helårsbolig, ikke benyttes til helårsbeboelse, men i stedet anvendes til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse.

Den voterende landsdommer afgav mindretalsudtalelse og fandt, at en bolig kun anses som ledig, når den er ubeboet og ikke udlejet/benyttet, selvom det kun er midlertidig benyttelse. Flertallet fandt dog de tiltalte skyldige i overtrædelse af anmeldelsespligten.

På den baggrund finder jeg, at en bolig må betragtes som ledig, når den er ubeboet, medmindre der er tale om midlertidigt fravær som anført i forarbejderne til § 48. Der ses ikke i ordlyden af eller forarbejderne til § 48 at være grundlag for at anse en bolig som ledig, allerede fordi den ikke benyttes til helårsbeboelse, men er i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse.

Afgørelsen og strafudmåling

Landsretten stadfæstede skyldsspørgsmålet, men nedsatte straffen markant på grund af sagens lange forløb og alder. Samejere skal hver især pålægges individuelle bøder, da pligten påhviler begge ejere, selvom de ejede i fællesskab.

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte2 stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage. Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage.

Statskassen påtog sig omkostningerne for landsretten.