LandsrettenHvidovre Kommune standsede i marts 2020 udbetalingen af sygedagpenge til A, der havde gennemgået flere rygoperationer. Kommunen lagde alene vægt på, at A havde ansøgt om seniorpension, uden at foretage en egentlig vurdering af forlængelseskriterierne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1. Østre Landsret fandt, at afgørelsen dermed led af en hjemmelsmangel og var ugyldig efter forvaltningslovens almindelige regler, og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Ankestyrelsen.
A havde sammenlagt gennemgået syv rygoperationer i perioden fra september 2019 til april 2023. Forløbet begyndte med en operation for spinalstenose den 10. september 2019 på Capio Privathospital. Efter tre-fire uger fik A meget ondt og blev den 17. december 2019 opereret for en diskusprolaps i lænden.
Den 10. februar 2020 fik A foretaget en tredje operation — en stivgørende operation (ikke en operation for diskusprolaps, som det fejlagtigt fremgik af en lægeattest af 13. marts 2020). Efter denne operation havde A det forholdsvis godt hen over sommeren og kunne bl.a. tage på fisketur til Norge, men var fortsat på smertestillende medicin. En fjerde operation var ikke på tale på det tidspunkt.
Efter A begyndte genoptræning, tiltog smerterne. A mistænkte, at nogle af de indopererede skruer var blevet løse. I oktober 2021 fik A tre yderligere operationer inden for en ti-dages periode: en kontrol af den stivgørende operation, en operation for blodansamlinger, og endnu en kontrol af den stivgørende operation på grund af forværrede smerter. Efter en årskontrol blev A opereret igen i april 2023 — den syvende operation, som var endnu en stivgørende operation.
Hvidovre Kommune traf den 5. marts 2020 afgørelse om, at A ikke længere var berettiget til sygedagpenge. Kommunen havde ved denne afgørelse ikke foretaget en egentlig vurdering af A's situation i forhold til forlængelseskriterierne, men lagde udelukkende vægt på, at A havde ansøgt om seniorpension.
Ankestyrelsen stadfæstede den 4. september 2020 Hvidovre Kommunes afgørelse om ophør af sygedagpenge.
Fagligt Fælles Forbund anlagde som mandatar for A sag mod Ankestyrelsen ved Retten i Glostrup med påstand om, at A havde ret til udbetaling af sygedagpenge for perioden 6. marts til 1. juli 2020. Retten i Glostrup afsagde dom i 1. instans den 2. januar 2023 (sag BS-5742/2022-GLO).
Sagen blev anket til Østre Landsret af Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A. Landsretten behandlede sagen som BS-606/2023-OLR for 25. afdeling.
Appellanten (Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A):
Indstævnte (Ankestyrelsen):
Efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1 træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når de opfylder et af kriterierne i bestemmelsens nr. 1-7:
Landsretten bemærkede udtrykkeligt, at en ansøgning om seniorpension ikke i sig selv er en hindring for, at der kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Landsretten konstaterede, at Hvidovre Kommune i sin afgørelse af 5. marts 2020 ikke havde foretaget en egentlig vurdering af A's situation med inddragelse af andre oplysninger end, at A havde ansøgt om seniorpension. Dette var afgørende for landsrettens bedømmelse:
Det må efter indholdet af Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 lægges til grund, at kommunen ved afgørelsen af, om Appellant, tidligere Sagsøger var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 7, ikke foretog en egentlig vurdering af Appellants, tidligere Sagsøger situation med inddragelse af andre oplysninger end, at Appellant, tidligere Sagsøger havde ansøgt om seniorpension.
Landsretten tiltrådte på den baggrund, at kommunens afgørelse indeholdt en hjemmelsmangel. En ansøgning om seniorpension kunne ikke i sig selv begrunde et ophør af sygedagpenge — kommunen var forpligtet til at vurdere, om et af de specifikke forlængelseskriterier i § 27, stk. 1, nr. 1-7, var opfyldt.
Om ugyldighedsvirkningen udtalte landsretten:
Udgangspunktet er herefter, at kommunens afgørelse – og dermed også Ankestyrelsens senere afgørelse af 4. september 2020 – er ugyldig efter forvaltningslovens almindelige regler. Udgangspunktet kan fraviges, når særlige omstændigheder gør det påkrævet. Det er ikke af Ankestyrelsen godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i sagen.
Ankestyrelsen havde således ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om ugyldighed. Begge afgørelser — både kommunens og Ankestyrelsens — var derfor ugyldige.
Landsretten fandt ikke på det foreliggende grundlag at kunne tage Appellantens principale påstand — om direkte anerkendelse af ret til sygedagpenge — til følge. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling ved Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen blev pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Advokatbistand inkl. moms | 40.000 kr. |
| Retsafgift | 4.750 kr. |
| I alt | 44.750 kr. |
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
THI KENDES FOR RET: Sagen hjemvises til Ankestyrelsen.