LandsrettenSagen vedrørte en anmodning fra et tiltalt selskab om frivillig beskikkelse af en offentlig forsvarer i en straffesag rejst af Anklagemyndigheden. Selvom selskabet allerede havde ansat en privat advokat, søgte det om offentlig beskikkelse under henvisning til sagens komplekse lovgivningsmæssige grundlag, det høje bødekrav og den omfattende bevisførelse. Både Retten i Aalborg og Vestre Landsret afviste anmodningen, idet ingen særlige forhold var anset for tilstrækkelige til at begrunde et statstilskud til forsvar.
Anklagemyndigheden rejste straffesag mod selskabet for overtrædelse af flere bestemmelser i Lov om elektroniske cigaretter m.v., specifikt paragrafferne 5 a, 9 a og 25 a. Bestemmelserne blev indført med henblik på at gennemføre nationale handleplaner mod børn og unges rygning samt EU-direktiv 2014/40/EU om tobaksprodukter.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en betydelig bøde samt konfiskation af effekter:
| Påstand | Beløb / Omfang |
|---|---|
| Bøde | Mindst 960.000 kr. |
| Konfiskation | Et stort antal effekter efter Straffeloven § 75, stk. 2 |
Sagen var berømmet til hovedforhandling over 1,5 retsdag med planlagt afhøring af tre vidner fra Sikkerhedsstyrelsen samt selskabets direktør og reelle ejer.
Selskabet var ikke omfattet af den obligatoriske forsvarerbeskikkelse efter Retsplejeloven § 731, stk. 1. Forsvaret anmodede derfor Retten i Aalborg om at beskikke den allerede ansatte advokat som offentlig forsvarer efter Retsplejeloven § 732, stk. 1.
Forsvaret støttede anmodningen på følgende punkter:
Forsvaret henviste i deres anbringender til tidligere praksis på området:
"Sagen er ikke omfattet af retsplejelovens § 731, stk. 1, men det er min klare opfattelse, at sagen i stedet falder under retsplejelovens § 732, stk. 1, idet sagens beskaffenhed og omstændighederne i ovrigt tilsiger dette, jf. straks nedenfor."
Yderligere blev der henvist til TfK 2005.352 og TfK 2017.1158/1 som støtte for, at overtrædelse af særlovgivning med påstand om bodestraf ofte berettiger beskikkelse.
Retten i Aalborg bemærkede først og fremmest, at selskabet allerede havde antaget en privat advokat til at bistå sig. Retten foretog en samlet vurdering af sagens omstændigheder med henblik på den frivillige beskikkelsesmyndighed.
Retten fandt ikke, at de fremskaffede oplysninger gav anledning til at fravige den almindelige regel om, at et selskab selv står for sin advokatanstelling, medmindre særlige forhold taler for det. Sagsøgerens påståede komplekse forhold og økonomiske eksponering blev ikke anset som tilstrækkeligt begrundende for at pålægge staten forsvarerudgifterne.
Retten konkluderede således:
"Efter det foreliggende har det tiltalte selskab antaget advokat Advokat til at bistå sig i sagen, og da hverken sagens beskaffenhed, selskabets forhold eller omstændighederne i øvrigt efter de foreliggende oplysninger kan begrunde, at der i medfør af retsplejelovens § 732, stk. 1, besikkes offentlig forsvarer for selskabet, tager retten ikke anmodningen herom til følge."
Selskabet påklagede byrettens kendelse til Vestre Landsret og gentog sine argumenter om sagens EU-retlige grundlag, det høje bødekrav, bevisførelsens omfang og de potentielle forretningsmæssige konsekvenser.
Vestre Landsret foretog en gennemgang af anbringenderne, men fandt ingen omstændigheder, der kunne ændre på byrettens vurdering. Landsretten understregede, at anmodningen om frivillig beskikkelse kræver, at der foreligger særlige forhold, der retfærdiggør offentlig tilskud til forsvar, hvilket ikke var tilfældet her.
Landsretten udtalte i sin kendelse:
"Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat."
Herudover konstaterede Retten i Aalborg, at flere af anklagemyndighedens bilag ikke var sammenhæftede eller sidenummereret, og anmodede om, at materialet blev fremsendt i en mere hensigtsmæssig form til brug for hovedforhandlingen.
Vestre Landsret stadfæstede den 12. november 2024 Retten i Aalborgs kendelse af 17. oktober 2024.
Anmodningen fra det tiltalte selskab om beskikkelse af offentlig forsvarer blev endeligt afvist. Selskabet vil derfor fortsætte sagen med den private advokat, det selv har ansat, og beære selv eventuelle forsvarsomkostninger. Sagen blev herefter sluttet i landsretten med hjemvisning af sagen til byretten for videre beramning af hovedforhandlingen.
