Fortsat varetægtsfængsling af to tiltalte efter anke over lange fængselsstraffe for alvorlig kriminalitet

Procesforløb og retslige rammesætning

Sagen blev anlagt til Vestre Landsret, 11. afdeling (sagsnr. S–2546–23). Hovedforhandling var berammet til start i august 2024 med forventet domsafsigelse den 12. november 2024. Den 29. februar 2024 afsagde landsrettens juridiske dommere kendelse om forlængelse af varetægtsfængslingen indtil domsafsigelse. Umiddelbart efter domsafsigelsen i november 2024 behandlede de juridiske dommere igen spørgsmålet om frihedsberøvelse, denne gang med henblik på perioden indtil overgang til afsoning i fængsel. Forsvarerne fremsendte i den forbindelse honorarforslag for deres arbejde i landsretten.

Stridens kerne: påstande om løsladelse mod fortsat frihedsberøvelse

Anklagemyndigheden krævede, at begge tiltalte fortsat skulle være varetægtsfængslet indtil afsoning kunne begynde, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 1. Påstanden blev begrundet med kriminalitetens art og karakter, det store antal forurettede samt straffenes betydelige længde.

Forsvarerne, advokat Jan Schneider for Tiltalte1 og advokat Tobias Engby for Tiltalte2, påstod begge løsladelse og anførte blandt andet:

• At varetægtsfængslingen allerede havde varet i 29 måneder.
• At størstedelen af den samlede straf for Tiltalte1 (66 måneder) ville blive afsonet under varetægtsfængslingen, hvorefter kun ca. 15 måneders fængsel resterede.
• At Tiltalte1 var under 18 år i gerningsperioden, og at der er tale om økonomisk kriminalitet.
• At den indgribende varetægtsfængsling (herunder omfattende besøgs- og brevkontrol) ikke længere var proportionel med hensynet til retshåndhævelsen.
• At der kan forløbe flere måneder, før overgang til afsoning sker, hvilket fraskriver tiltalte adgang til uddannelse mv.

Rettens begrundelse og lovgivningsgrundlag

Landsretten baserede sin vurdering på betingelserne for varetægtsfængsling samt proportionalitetsvurderinger i Retsplejeloven § 762.

Ved kendelsen i februar 2024 fastslog landsretten:

Af de grunde, som byretten har anført i kendelse af 15. december 2023, der blev stadfæstet af landsretten ved kendelse af 5. januar 2024, er betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og for så vidt angår Tiltalte2 tillige retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, fortsat opfyldt. Herefter og efter en samlet vurdering taler proportionalitetshensyn efter retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke imod fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte1 og Tiltalte2, indtil der er afsagt dom, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2.

Efter domsafsigelsen i november 2024 afviste landsretten forsvarernes løsladelsespåstand og fastholdt frihedsberøvelsen under følgende betragtning:

Under hensyn til sagens karakter og det store antal forurettede samt straffenes længde finder landsretten – uanset varetægtsfængslingens varighed og de tiltaltes alder – at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 769, stk. 1, er opfyldt.

Retten lagde vægt på, at de konkrete omstændigheder ved den grove økonomiske kriminalitet og antallet af sårede interesser vejer tungere end den tid, der allerede er tilbragt i varetægtsfængsling, samt tiltaltes alder ved gerningen.

Afgørelse og salæropsættelse

Landsretten afslog begge forsvareres påstand om løsladelse og fastslog, at frihedsberøvelsen skal fortsætte indtil afsoning kan påbegyndes. Endvidere fastsatte retten salærer og kørselsgodtgørelser for de beskikkede forsvarere under hensyn til anvendt tid i retten samt tillæg for ekstra forberedelsestid (12 timer til hver).

De tiltalte blev ved dommen pålagt at betale de respektive beløb. Sagen er herefter sluttet.