LandsrettenØstre Landsret prøvede Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på en lovliggørende dispensation til regulering af Skårebækken, som en landmand havde ansøgt om for at afhjælpe oversvømmelser på sine marker. Landsretten stadfæstede byrettens dom og opretholdt afgørelsen, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af, at hensynet til Naturbeskyttelsesloven § 3 vejede tungere end landmandens interesser.
Appellant, tidligere Sagsøger (herefter landmanden), repræsenteret af advokat Gert Møller Lund, mod Miljø- og Fødevareklagenævnet, repræsenteret af advokat Louise Solvang Rasmussen.
Landmanden ejer landbrugsarealer, der ligger lavest i terrænet omkring Skårebækken, så overfladevand fra naboarealer og kommunale veje samler sig på hans jorder. For at afhjælpe problemer med den "flydende" jordtype i området blev en del af Skårebækken rørlagt i 1991. Rørledningen kollapsede senere, og der blev etableret en nødrende. Landmanden har forklaret, at nødrenden aldrig er kommet ned i samme niveau som det oprindelige rør, og at manglende oprensning og vedligeholdelse har ført til en permanent forhøjet vandstand. Oversvømmelserne tvinger ham til at så og høste som den sidste i området, og den øgede overvanding af afgrøderne kræver ekstra gødskning.
Vidne 1, en nabo, bekræftede, at nødrenden jævnligt skrider sammen på grund af de særlige jordbundsforhold, og at vandstanden efter en oprensning falder midlertidigt, men hurtigt stiger igen. Vidne 2, tidligere formand for Teknisk Udvalg i Næstved Kommune, forklarede, at udvalget havde drøftet mulighederne for yderligere oprensning og et nyt regulativ, men at sagen endte med at blive udsat til efter kommunalvalget i 2017.
Landmanden ansøgte Næstved Kommune om en lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3 til at regulere Skårebækken, herunder at foretage en større oprensning. Kommunen gav afslag. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 28. maj 2020 afgørelsen (sagsnr. 18/08896). Retten i Næstved afsagde den 13. marts 2023 dom i 1. instans (sag BS-46763/2020-NAE) og frifandt nævnet. Landmanden ankede dommen til Østre Landsret (sag BS-17965/2023-OLR).
Landmanden har nedlagt påstand om, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2020 skal kendes ugyldig og ophæves, subsidiært hjemvises til fornyet behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet har påstået stadfæstelse.
Sagen angår Naturbeskyttelsesloven § 3, der beskytter visse naturtyper, herunder vandløb, mod ændringer uden dispensation. Desuden er spørgsmålet om sagsomkostninger reguleret af Renteloven § 8 a.
Landmanden gjorde gældende, at de eksisterende forhold i Skårebækken ikke overholder det oprindelige regulativ, at nødrenden er fejlplaceret, og at afgørelsen hvilede på forkerte forudsætninger om vandløbets tilstand og de miljømæssige konsekvenser. Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholdt, at afgørelsen var lovlig og hvilede på en afvejning af de beskyttelseshensyn, der varetages af Naturbeskyttelsesloven § 3, over for de jordbrugsmæssige interesser.
Landsretten udtalte:
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten fandt således ikke, at der var fremkommet nye oplysninger eller beviser, der kunne rokke ved byrettens vurdering, og stadfæstede derfor byrettens dom.
Landsretten afsagde følgende dom:
THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for begge instanser skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 110.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagsomkostningerne på 110.000 kr. dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms for begge instanser. Der var ikke tilkendt retsafgift for byretten, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke havde afholdt denne.
| Post | Beløb |
|---|---|
| Sagsomkostninger (samlet for begge instanser) | 110.000 kr. |
