LandsrettenØstre Landsret stadfæstede Skifteretten i Glostrups afvisning af en arvings indsigelse mod et vidnetestamente, da arvingen var sikret sin legale arv, og testamentets bortfald ikke ville give hende mere arv. De negative følger af flere arvinger – færre gevinstchancer ved lodtrækning om indbo og øgede omkostninger – kunne ikke ændre vurderingen.
Sagen angår et vidnetestamente oprettet af Person 2 og Person 1 den 16. maj 2020. Ved deres død opstod der tvist mellem arvingerne:
Appellanten rejste indsigelse mod testamentet, men Skifteretten i Glostrup afviste sagen den 17. juli 2024 (sag BS-63558/2023-GLO). Appellanten ankede dommen til Østre Landsret.
Testamentet bestemte, at boet skulle fordeles efter følgende princip:
Dermed blev boets aktiver delt mellem i alt fem arvinger i stedet for de to (appellant og appelindstævnte 1), som ville være arvinger, hvis testamentet ikke fandtes.
Appellanten gjorde gældende, at testamentet forringede hendes arvemæssige stilling. Hun fremførte navnlig to hovedpunkter:
Appellanten anførte, at hendes muligheder for at vinde attraktive aktiver ved lodtrækning var formindsket, når der var fem arvinger i stedet for to. Hun henviste til, at der i maj 2024 blev trukket lod om mere end 50 aktiver blandt boets indbo, og at hendes chance for at erhverve de mest værdifulde genstande dermed var proportionalt mindre.
Ifølge en bomeddelelse af 18. september 2024 fra bobehandleren, Advokat 1, havde uenigheder mellem de mange arvinger – herunder om fordeling, registrering, vurdering og rydning af indbo samt salg af ejendomme – medført omfattende ekstraarbejde. Bobehandleren ansløede sit salær til 200.000 kr., hvilket var væsentligt højere end oprindeligt forudsat. Appellanten argumenterede for, at disse forøgede omkostninger yderligere ville reducere hendes arvelod.
Appellanten nedlagde følgende påstande:
De indstævnte påstod dommen stadfæstet.
Efter Arveloven § 79 kan en arving, hvis ret er påvirket af testamentet, gøre indsigelse mod det. Bestemmelsen er afgørende for, om appellanten overhovedet havde den fornødne retlige interesse til at anfægte testamentet.
Landsretten lagde til grund, at appellanten i testamentet var indsat til sin legale arv efter den til enhver tid gældende arvelovgivning, og at hun ikke ville arve mere, hvis testamentet blev tilsidesat. Allerede af den grund var betingelserne i arvelovens § 79 ikke opfyldt.
Landsretten afviste desuden appellantens øvrige argumenter med følgende bemærkning:
Det forhold, at boets aktiver skal deles mellem fem arvinger, og ikke to arvinger, og at dette kan have medført forøgede omkostninger ved boets behandling, kan ikke føre til en anden vurdering.
Retten tiltrådte skifterettens begrundelse og fandt, at ankesagen kunne afgøres uden mundtlig forhandling i medfør af Retsplejeloven § 387, stk. 1, nr. 3.
Landsretten stadfæstede skifterettens dom, således at sagen fortsat var afvist.
Appellanten blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten med 2.500 kr. til hver af de fire indstævnte til dækning af advokatudgifter. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
