LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om en skyldners e-mail af 26. oktober 2019 — hvori han svarede "Jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu" — afbrød den 10-årige forældelsesfrist for et gældsbrev udstedt den 30. november 2011. Landsretten fandt, at udtalelsen udgjorde en erkendelse af gælden efter , og at forældelsen dermed blev afbrudt. Byrettens dom blev stadfæstet, og appellanten pålagt 65.000 kr. i sagsomkostninger.
Sagen angik Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS (kreditor) og Appellant, tidligere Sagsøgte (skyldner/debitor). Appelindstævnte havde ved Retten i Aalborg (sag BS-14952/2022-ALB) fået dom for betaling i henhold til et gældsbrev af 30. november 2011.
Appellanten ankede byrettens dom til Vestre Landsret (sag BS-34923/2023-VLR) med påstand om frifindelse under henvisning til, at kravet var forældet.
Landsretten behandlede sagen i 6. afdeling med deltagelse af landsdommerne Annette Nørby, Anders Raagaard og Lisette Ørnskov Top. Appellanten var repræsenteret af advokat Tommy Olesen, mens Appelindstævnte var repræsenteret af advokat Preben König.
For landsretten var det alene spørgsmålet om forældelse, der var til prøvelse. Appellanten havde frafaldet de øvrige anbringender, der var gjort gældende for byretten — herunder anbringendet om, at gælden var blevet afviklet ved en overdragelsesaftale af 5. november 2018.
Der forelå et gældsbrev udstedt den 30. november 2011 mellem parterne. Det var ubestridt, at der ikke eksisterede andre gældsforhold mellem parterne.
Den centrale korrespondance forløb således:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 3. juli 2019 | Revisor Person 3 fremsendte på vegne af Appelindstævnte gældsbrevet til Appellanten og bad om bekræftelse af modtagelsen. Appellanten svarede samme dag, at han havde modtaget mailen. |
| 25. oktober 2019 | Person 4 skrev på vegne af Person 1 til Appellanten og spurgte, hvordan Appellanten havde tænkt sig, at lånet i henhold til gældsbrevet skulle indfries. |
| 26. oktober 2019 | Appellanten svarede bl.a.: "Jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu" og "Privat har jeg ingen mulighed for at betale". |
| 8. januar 2022 | Appellanten afviste udtrykkeligt gælden: "Jeg kan hverken genkende, anerkende eller bekræfte nedenstående". |
Landsretten lagde efter bevisførelsen — herunder Appellantens egen forklaring — til grund, at der ikke eksisterede andre gældsbreve mellem ham og Appelindstævnte, og at det derfor stod klart for begge parter, at korrespondancen omhandlede gælden i henhold til gældsbrevet af 30. november 2011.
Appellanten påstod frifindelse og gjorde gældende:
Appelindstævnte påstod stadfæstelse og gjorde gældende:
Sagens retlige ramme udgøres af forældelsesloven:
Forældelsesfristen er 10 år, når der er udstedt gældsbrev for fordringen. (Forældelsesloven § 5, stk. 1, nr. 1)
Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. (Forældelsesloven § 15)
Når forældelsen afbrydes, løber en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i denne lov. Sker afbrydelsen ved skyldnerens erkendelse af forpligtelsen, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen. (Forældelsesloven § 19, stk. 1 og 2)
Landsretten anvendte i sin vurdering den fortolkning af § 15, hvorefter erkendelsen skal være af en sådan karakter, at fordringshaveren med føje har fået den opfattelse, at der ikke er tvist om kravet, og at der derfor ikke er rimelig anledning til at iværksætte retsforfølgning.
Landsretten foretog en konkret, todelt vurdering af korrespondancen.
Revisor Person 3 sendte gældsbrevet til Appellanten og bad ham bekræfte modtagelsen. Appellanten svarede samme dag, at han havde modtaget mailen.
Landsretten fandt, at denne blotte bekræftelse af modtagelsen ikke udgjorde en erkendelse af forpligtelsen:
Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøgte ved at have bekræftet at have modtaget mailen med gældsbrevet ikke udtrykkeligt eller ved sin handlemåde i øvrigt har erkendt sin forpligtelse over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS. Forældelsen blev derfor ikke afbrudt på dette tidspunkt.
Den 25. oktober 2019 spurgte Person 4 på vegne af Person 1, hvordan Appellanten ville indfri lånet. Appellanten svarede den 26. oktober 2019:
"Jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu"
"Privat har jeg ingen mulighed for at betale"
Landsretten lagde vægt på, at der ikke eksisterede andre gældsforhold mellem parterne, og at det derfor stod klart for begge parter, hvilket lån korrespondancen omhandlede.
Under hensyn til at Appellanten bekræftede gældens eksistens og ikke gjorde indsigelse mod den i denne forbindelse, fandt landsretten:
Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet kravet ikke var forældet.
Efter sagens udfald skulle Appellanten betale sagsomkostninger for landsretten med 65.000 kr. til Appelindstævnte til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Landsretten bemærkede, at der ud over sagens værdi var taget hensyn til sagens omfang og forløb ved fastsættelsen af beløbet.
Landsretten finder, at han herved har erkendt sin forpligtelse på en sådan måde, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS med føje har fået den opfattelse, at der ikke var tvist om kravet, og at der derfor ikke var rimelig anledning til at iværksætte retsforfølgning.
Udtalelsen "Jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu" rummer en implicit anerkendelse af, at lånet eksisterer — man kan ikke tilbagebetale noget, man benægter at skylde. Ved ikke at gøre indsigelse mod gældens eksistens eller størrelse gav Appellanten kreditor føje til at tro, at der ikke var tvist om kravet.
Forældelsen blev derfor afbrudt den 26. oktober 2019, og en ny 10-årig forældelsesfrist begyndte at løbe fra denne dato, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
Appellantens efterfølgende afvisning af gælden i mailen af 8. januar 2022 — mere end to år senere — ændrede ikke ved, at forældelsen allerede var blevet afbrudt i oktober 2019.
