LandsrettenØstre Landsret stadfæstede den 3. juli 2025 dom afsagt af Retten i Glostrup den 13. december 2024 mod en mand, der var blevet dømt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og vanvidskørsel med dødelig udgang. Sagen vedrørte en trafikulykke, hvor tiltalte med en promille på 2,18 førte en varevogn med høj hastighed gennem rødt lys og påkørte en personbil, hvilket medførte, at føreren af personbilen afgik ved døden. Landsretten ændrede dog byrettens dom ved at skærpe frakendelsen af førerretten til 8 år og ophæve bestemmelserne om forsørgertabserstatning pga. procedurefejl ved indkaldelse af forsikringsselskab.
Tiltalte anlagde sag for landsretten med påstand om delvis frifindelse for at have ført bilen på særlig hensynsløs måde samt frifindelse for et fjerde forhold (flugt fra ulykkesstedet). Han søgte endvidere formildelse af straffen, kortere frakendelse af førerretten og tidsbegrænset udvisning.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om skærpelse af fængselsstraffen og frakendelse af førerretten i 8 år.
Efterladte (afdødes ægtefælle og datter) fremsatte betydelige erstatningskrav. Tiltalte anerkendte erstatningspligten, men bestred størrelsen. Forsikringsselskabet If protesterede over, at kravene blev behandlet, da selskabet ikke var korrekt indkaldt.
Ulykken skete i mørke og regnvejr. Tiltalte havde været sammen med venner og drikket alkohol. Han førte en hvid varevogn med en promille på 2,18.
Ifølge vidneforklaringer og bilinspektørerklæring kørte tiltalte med høj hastighed frem for rødt lys ved krydset Roskildevej og Frøgård Allé, hvorved han strejfede sidespejlet på en bil, der holdt for rødt lys. Kort efter kørte han igen frem for rødt lys ved krydset Roskildevej og Hallands Boulevard, hvor fire biler holdt stille i tre vognbaner. Tiltalte påkørte en sort personbil, som stod stille, med en hastighed på mindst 90 km/t. Påkørslen var så kraftig, at personbilen blev mast sammen, og føreren afgik ved døden.
Efter sammenstødet opstod konfrontationer mellem tiltalte og tilskuere. Tiltalte blev fundet skyldig i at have forladt ulykkesstedet eller forsøgt herpå, jf. Straffeloven § 253.
Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af det faktiske kørselsforløb. Rettens begrundelse for at finde tiltalte skyldig i særligt hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab lyder:
"Ved vurderingen af, om kørslen skal anses for særligt hensynsløs, jf. færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, har vi navnlig lagt vægt på, at tiltalte med en promille på 2,18 forud for påkørslen af personbilen ... med høj hastighed kørte frem for rødt lys ... og i den forbindelse strejfede sidespejlet på en anden personbil... Vi har endvidere lagt vægt på, at ... påkørslen af Forurettede 1 ... skete med en hastighed på ikke under 90 km i timen."
Dommen er truffet efter:
Et flertal på 15 stemmer fastsatte straffen til 6 års fængsel, hvilket stadfæster byrettens dom. Et mindretal på 3 stemmer ønskede at skærpe straffen til 6 år og 6 måneder med henvisning til kørslens særligt hensynsløse karakter. Afgørelsen blev truffet efter flertallet.
Udvisning: Landsretten tiltrådte enstemmigt, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, da han har meget ringe tilknytning til landet.
Landsretten skærpede byrettens afgørelse. Førerretten frakendes nu i 8 år fra landsrettens dom. Begrundelsen er kørslens særligt hensynsløse karakter, den høje promille (2,18‰) og det uagtsomme manddrab, selvom førerretten ikke tidligere er frakendt.
Tortgodtgørelse: De juridiske dommere fandt, at afdødes ægtefælle og datter havde krav på tortgodtgørelse på grund af den følelsesmæssige belastning og krænkelse forbundet med det uagtsomme manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Godtgørelsen fastsættes til 75.000 kr. til hver part i henhold til Erstatningsansvarsloven § 26a.
Forsørgertab og andre poster: Byrettens tilkendelse af forsørgertabserstatning (i alt ca. 2,1 mio. kr.) blev ophævet. Årsagen var en procedurefejl, hvor motoransvarsforsikrer (If Skadeforsikring) ikke var blevet korrekt indkaldt til hovedforhandlingen i byretten eller landsretten. Disse krav henvises til behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.
Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:
