LandsrettenTransaktionsKompagniet ApS og tre privatpersoner appellerede byrettens dom, der havde pålagt dem erstatningsansvar over for Foodcolab ApS i anledning af overdragelsen af kapitalandele i ACREDO Lounge ApS. Foodcolab ApS ejede 20 % af selskabet og gjorde gældende, at overdragelsen var sket uden deres samtykke og ikke var vedtaget med det fornødne flertal efter ejeraftalen. Hovedspørgsmålet var værdiansættelsen af ACREDO Lounge ApS pr. 25. oktober 2019 — særligt om leje- og leasingforpligtelser skulle medregnes. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.
Sagen udsprang af et samarbejde om driften af en smykkeforretning i Roskilde via selskabet ACREDO Lounge ApS. Foodcolab ApS var investor og ejede 20 % af kapitalandelene. De øvrige ejerandele var fordelt mellem TransaktionsKompagniet ApS, Appellant 1, Appellant 2 og Appellant 3 samt andre investorer, herunder MaksConsult ApS, Vestors ApS og Virksomhed ApS 1.
ACREDO Lounge ApS havde pr. 30. juni 2019 en regnskabsmæssig egenkapital på 205.538 kr. Selskabet havde indgået en leasingaftale med Grenkeleasing ApS vedrørende kontorindretning med start 1. januar 2019 (60 ydelser à 3.895 kr.) og en lejekontrakt for butikslokalerne i Roskilde med en årlig leje på 161.945 kr. og uopsigelighed frem til 31. december 2019 (tidligste fraflytning juni 2020).
Den 25. oktober 2019 blev kapitalandelene i ACREDO Lounge ApS overdraget til TransaktionsKompagniet ApS. Ifølge appellanternes forklaring skete overdragelsen, fordi Foodcolab ApS og andre investorer ikke længere ønskede at deltage i forretningen.
Appellant 3 forklarede, at der var afholdt et møde med Person 2 og Appellant 2, hvor det blev oplyst, at Foodcolab ApS ikke ville være med længere. De blev enige om at køre forretningen videre, og der var ifølge Appellant 3 tilslutning fra 77,5 % af ejerandelene, da MaksConsult ApS heller ikke ønskede at fortsætte.
Foodcolab ApS' repræsentant, Person 4, bestred dette og forklarede, at selskabet ikke var blevet orienteret om overdragelsen. Han blev først bekendt med overdragelsen langt senere via en meddelelse fra CVR. Foodcolab ApS havde ikke accepteret at sælge deres andele.
Appellanterne — TransaktionsKompagniet ApS samt Appellant 1, Appellant 2 og Appellant 3 — nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter landsrettens skøn.
Indstævnte, Foodcolab ApS, påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Under ankesagen blev der fremlagt en skønserklæring af 27. august 2024 udarbejdet af statsautoriseret revisor Skønsmand. Skønserklæringen belyste centrale spørgsmål om værdiansættelsen:
Skønsmanden konkluderede, at leje- og leasingforpligtelser skal medregnes i værdiansættelsen, uanset om selskabet vurderes ud fra en forudsætning om fortsat drift (going concern) eller ophør/salg:
Ved værdiansættelse efter en sædvanlig anerkendt værdiansættelsesmodel, herunder f.eks. ved anvendelse af en multipelmodel (Enterprise Value/EBITDA) eller en DCF-model (discounted cash flow) og under forudsætning af fortsat drift, vil leje- og leasingforpligtelser indgå i selskabets fremtidige indtjening/cash flow.
Såfremt værdiansættelsen i stedet vil skulle foretages under forudsætning af ophør/salg — og således ikke under forudsætning af fortsat drift/going concern — vil værdiansættelsen skulle foretages på »realisationsbasis«, dvs. der vil skulle foretages værdiregulering af aktiver til realisationsværdi, ligesom der vil skulle tages højde for afviklingsomkostninger, herunder leje- og leasingforpligtelser m.v.
Skønsmanden vurderede, at det ikke har betydning for værdiansættelsen, om tredjemand har kautioneret for forpligtelserne:
Det er skønsmandens vurdering, at der ved værdiansættelsen i en ophør-/salgssituation vil skulle tages højde for leje- og leasingforpligtelse, uanset om der kautioneres af tredjemand eller ej.
Appellanterne havde opstillet følgende beregning af den »reelle værdi«:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Egenkapital pr. 30.06.2019 | 205.538 kr. |
| Leasingforpligtelse (51 ydelser) | -198.645 kr. |
| Lejeforpligtelse (ud over depositum) | -40.486 kr. |
| Reel værdi ifølge appellanterne | -33.593 kr. |
Skønsmanden bemærkede, at denne opgørelse var udarbejdet under forudsætning af ophør/salg, men ikke tog højde for værdiregulering af aktiver til realisationsværdi, afviklingsomkostninger eller selskabets ordinære indtjening for perioden 1. juli – 25. oktober 2019.
Skønsmanden korrigerede desuden lejeforpligtelsen: Den burde baseres på perioden oktober 2019 – juni 2020, svarende til 9 måneder × 13.495 kr. = 121.459 kr. (mod appellantberegningens 40.486 kr.).
Skønsmanden bekræftede, at det for et selskab i regnskabsklasse B er sædvanligt alene at oplyse leasingforpligtelser i en note til årsrapporten frem for at indregne dem i balancen:
Ja, skønsmanden vurderer, at dette er sædvanligt under hensyntagen til selskabets størrelse. Selskabets årsrapport er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B, hvor der ikke er krav om at leasingforpligtelser kapitaliseres og indregnes i selskabets balance, men udelukkende krav om noteoplysning.
Skønsmanden konkluderede, at leje- og leasingforpligtelser skal medregnes i værdiansættelsen, uanset om selskabet vurderes ud fra en forudsætning om fortsat drift (going concern) eller ophør/salg:
Ved værdiansættelse efter en sædvanlig anerkendt værdiansættelsesmodel, herunder f.eks. ved anvendelse af en multipelmodel (Enterprise Value/EBITDA) eller en DCF-model (discounted cash flow) og under forudsætning af fortsat drift, vil leje- og leasingforpligtelser indgå i selskabets fremtidige indtjening/cash flow.
Såfremt værdiansættelsen i stedet vil skulle foretages under forudsætning af ophør/salg — og således ikke under forudsætning af fortsat drift/going concern — vil værdiansættelsen skulle foretages på »realisationsbasis«, dvs. der vil skulle foretages værdiregulering af aktiver til realisationsværdi, ligesom der vil skulle tages højde for afviklingsomkostninger, herunder leje- og leasingforpligtelser m.v.
Skønsmanden vurderede, at det ikke har betydning for værdiansættelsen, om tredjemand har kautioneret for forpligtelserne:
Det er skønsmandens vurdering, at der ved værdiansættelsen i en ophør-/salgssituation vil skulle tages højde for leje- og leasingforpligtelse, uanset om der kautioneres af tredjemand eller ej.
Appellanterne havde opstillet følgende beregning af den »reelle værdi«:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Egenkapital pr. 30.06.2019 | 205.538 kr. |
| Leasingforpligtelse (51 ydelser) | -198.645 kr. |
| Lejeforpligtelse (ud over depositum) | -40.486 kr. |
| Reel værdi ifølge appellanterne | -33.593 kr. |
Skønsmanden bemærkede, at denne opgørelse var udarbejdet under forudsætning af ophør/salg, men ikke tog højde for værdiregulering af aktiver til realisationsværdi, afviklingsomkostninger eller selskabets ordinære indtjening for perioden 1. juli – 25. oktober 2019.
Skønsmanden korrigerede desuden lejeforpligtelsen: Den burde baseres på perioden oktober 2019 – juni 2020, svarende til 9 måneder × 13.495 kr. = 121.459 kr. (mod appellantberegningens 40.486 kr.).
Skønsmanden bekræftede, at det for et selskab i regnskabsklasse B er sædvanligt alene at oplyse leasingforpligtelser i en note til årsrapporten frem for at indregne dem i balancen:
Ja, skønsmanden vurderer, at dette er sædvanligt under hensyntagen til selskabets størrelse. Selskabets årsrapport er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B, hvor der ikke er krav om at leasingforpligtelser kapitaliseres og indregnes i selskabets balance, men udelukkende krav om noteoplysning.
Appellant 3 forklarede, at Person 2 (administrativ chef) ved en fejl havde bogført leasingforpligtelsen som køb af inventar. Appellant 3 havde selv udarbejdet regnskaberne via sit børns virksomhed (Virksomhed ApS 2), og leasingforpligtelsen fremgik derfor ikke af årsrapporten for 2018/19, fordi han på det tidspunkt ikke kendte til den. Havde han kendt til leasingforpligtelsen, ville han have anført den som en note under eventualforpligtelser — som han senere gjorde i årsrapporten for 2019/20.
Han forklarede endvidere, at der var betalt ni leasingydelser på tidspunktet for overdragelsen. Han gik ud fra, at Person 2 orienterede Foodcolab ApS om overdragelsen. Om selskabets økonomiske situation bemærkede han, at ACREDO Lounge ApS også tabte penge i løbet af sommeren 2019, og at egenkapitalen reelt havde været ca. 100.000 kr. lavere ved overdragelsen.
Person 4 fastholdt, at Foodcolab ApS ikke var blevet orienteret om overdragelsen til TransaktionsKompagniet ApS. Selskabet blev først bekendt med overdragelsen via en CVR-meddelelse langt senere. Han kunne ikke genkende at have sagt til Person 2, at Foodcolab ApS ikke ville være med længere, eller at selskabet ville sælge Acredo Lounge ApS til TransaktionsKompagniet ApS.
Han henviste til en mail af 23. oktober 2019 fra Appellant 2, der indeholdt et udkast til en allonge med rente- og afdragsfrihed på Foodcolab ApS' lån til Acredo Lounge ApS. Formålet var at nedbringe omkostningerne for butikken i Roskilde. Person 4 kunne ikke acceptere rentefrihed. På et efterfølgende restaurantmøde drøftede de fremtiden for butikken, men der blev ikke talt om et salg af selskabet.
Landsretten lagde afgørende vægt på to forhold:
Landsretten fandt, at det ikke alene med Appellant 3's forklaring var bevist, at beslutningen om overdragelsen af kapitalandelene i ACREDO Lounge ApS til TransaktionsKompagniet ApS var vedtaget med det efter ejeraftalen fornødne flertal.
Landsretten var i øvrigt enig i byrettens begrundelse og resultat og bemærkede, at byrettens vurdering af værdiansættelsen af driftsselskabet var bestyrket ved den for landsretten fremlagte skønserklæring.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
TransaktionsKompagniet ApS, Appellant 1, Appellant 2 og Appellant 3 blev pålagt solidarisk at betale sagsomkostninger for landsretten til Foodcolab ApS med 23.125 kr., heraf:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Advokatbistand (ekskl. moms) | 20.000 kr. |
| Udgifter til skønserklæring | 3.125 kr. |
| I alt | 23.125 kr. |
Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
