Tidligere dom om Rønne Havns prissystem havde negativ retskraft i ny sag anlagt af Molslinjen

Stridens kerne: Negativ retskraft og succession

Sagens centrale stridspunkt var, om 2021-dommens frifindelse af Rønne Havn for misbrug af dominerende stilling forhindrede Molslinjen i at føre en lignende sag for perioden efter den 31. august 2018.

Rønne Havns argumentation:

• Identisk spørgsmål: Kernen i begge sager var lovligheden af det samme prissystem for skibsafgifter.
• Ingen væsentlige ændringer: Prissystemet, omkostningsgrundlaget og avancerne havde ikke ændret sig i væsentlig grad eller i negativ retning siden 2021-dommen.
• Forudsigelighed: Molslinjen var bekendt med prissystemets struktur og indfasning, da de overtog driften, og udviklingen kunne derfor forventes.
• Succession: Molslinjen var succederet i Danske Færgers retsstilling.

Molslinjens argumentation:

• Afgrænset periode: 2021-dommen tog kun stilling til perioden frem til den 31. august 2018.
• Ny kontraktforhold: Molslinjen indgik et nyt kontraktforhold med Rønne Havn den 1. september 2018, hvilket udgjorde en ny situation.
• Procesmæssige fejl: Molslinjen gjorde desuden gældende, at appelsagen skulle afvises, da Rønne Havn havde udvidet sin påstand undervejs, og at kærefristen muligvis var overskredet, hvis afgørelsen ikke betragtedes som en delafgørelse.

Lovgrundlag og procesregler

Afgørelsen hviler på følgende juridiske rammer:

• Konkurrenceloven § 11: Forbud mod misbrug af dominerende stilling.
• TEUF artikel 102: EU-retligt forbud mod misbrug af dominerende stilling.
• Retsplejeloven § 253: Regler om delafgørelser og udskillelse af spørgsmål til delhovedforhandling.
• Retsplejeloven § 383-384: Regler om påstandsændelser i ankesager.
• Retsplejeloven § 394, stk. 2, jf. § 292 a, stk. 2: Appelfrist for kendelser/afgørelser, der ikke er delafgørelser efter § 253 (to uger).

Landsretten lagde vægt på princippet om negativ retskraft, hvorved en tidligere afgørelse kan forhindre genoptagelse af samme tvist mellem samme parter, medmindre der er sket væsentlige ændringer i faktiske forhold eller retstilstand.

Faktum og procesforløb

Baggrundssag (2018-sagen / 2021-dommen):

• Anlagt af Danske Færger A/S mod Rønne Havn den 7. juni 2018.
• Vedrørte misbrug af dominerende stilling i perioden 1. januar 2018 til 31. august 2018.
• Dom afsagt 7. maj 2021: Rønne Havn frifundet.

Nuværende sag:

• Molslinjen overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september 2018.
• Molslinjen overtog aktierne i Danske Færger den 23. oktober 2018; fusion fuldført december 2018.
• Molslinjen anlagde ny sag den 16. september 2021 (godt 4 måneder efter 2021-dommen).
• Påstand: Misbrug af dominerende stilling for perioden efter den 1. september 2018.

Procesforløb i instanserne:

• Sø- og Handelsretten: Udskilte spørgsmålet om negativ retskraft til delhovedforhandling ved kendelse af 4. august 2023 i medfør af Retsplejeloven § 253. Afsagde deldom den 24. juni 2024, hvor retten fastslog, at 2021-dommen ikke havde negativ retskraft.
• Procesbevillingsnævnet: Meddelte tilladelse til anke den 16. december 2024.
• Landsretten: Behandlede sagen på skriftligt grundlag. Dom afsagt 23. juni 2025.

Landsrettens begrundelse

Landsretten ændrede Sø- og Handelsrettens deldom baseret på følgende vurderinger:

1. Procesmæssig afvisning af Molslinjens påstande Landsretten bemærkede, at Sø- og Handelsrettens afgørelse burde have været truffet ved kendelse. Da Sø- og Handelsretten tidligere havde afsagt kendelse om udskillelse af spørgsmålet i medfør af Retsplejeloven § 253, og Molslinjen ikke havde appelleret denne afgørelse, fandt landsretten, at Rønne Havn havde med rette appelleret den efterfølgende deldom. Molslinjens påstand om afvisning af appelsagen blev derfor ikke taget til følge.

2. Succession og retskraftens subjektive virkning Landsretten tiltrådte, at Molslinjen var succederet i Danske Færger A/S’ rettigheder og pligter gennem fusionen i december 2018. Derfor kunne 2021-dommen principielt have retskraft over for Molslinjen.

3. Materiel vurdering af negativ retskraft Landsretten foretog en samlet vurdering af, om 2021-dommen spærrede vejen for den nye sag:

• Samme prissystem: Det af Rønne Havn varslede prissystem (med minimumspriser) trådte i kraft 1. januar 2018 og blev fuldt indfaset i 2020. Systemet fandt anvendelse i både kontrakten med Danske Færger og derefter med Molslinjen.
• Kendskab og forudsigelighed: Molslinjen var fuldt ud bekendt med prissystemet, da de overtog driften den 1. september 2018. At priserne ændrede sig over tid skyldtes den planlagte indfasning og færgernes størrelse/anløb – forhold, der var kendte på tidspunktet for 2018-sagens behandling.
• Ingen væsentlige ændringer: Molslinjen havde ikke godtgjort, at der var indtrådt væsentlige ændringer i de faktiske forhold eller retstilstanden, der berettigede til en fornyet prøvelse.
• Mulighed for konsolidering: Der var intet, der talte for, at Danske Færger/Molslinjen ikke kunne have medtaget perioden efter den 1. september 2018 i den oprindelige sag. Molslinjen havde rådighed over sagsførelsen i 2018-sagen via fusionen.

Landsretten konkluderede, at det bestemt i 2021-dommen om frifindelse for perioden 1. januar – 31. august 2018 havde negativ retskraft for perioden herefter.

Afgørelse

Landsretten afsagde følgende kendelse:

• Påstand afvist: Molslinjen A/S’ påstand 2, 1. led, om at Rønne Havn A/S skal anerkende, at skibsafgifterne opkrævet siden den 1. september 2018 er urimeligt høje/udtryk for urimelige forretningsbetingelser og udgør misbrug af dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11 og/eller artikel 102 i TEUF, afvises.
• Sagsomkostninger: Sagsomkostningerne for landsrettens behandling fastsættes i forbindelse med sagens endelige afgørelse ved Sø- og Handelsretten, da landsrettens dom ikke afslutter hele sagen (kun den konkurrenceretlige del).