LandsrettenLandsretten tog stilling til, om en arbejdsskadesag med en økonomisk værdi på over 1 mio. kr. skulle behandles ved landsretten som første instans, jf. . Byretten havde henvist sagen, men landsretten ophævede kendelsen og hjemviste sagen til byretten, da sagen hverken var af principiel karakter eller havde generel betydning for retsanvendelsen.
Sagen udsprang af en forvaltningsretlig tvist vedrørende arbejdsskade og forsikring. Den økonomiske værdi af sagen oversteg 1 mio. kr.
Byretten havde efter anmodning fra en af parterne truffet kendelse om at henvise sagen til behandling ved landsretten som første instans, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1. Byretten vurderede, at sagens kompleksitet og karakter berettigede en fravigelse af hovedreglen om, at civile sager anlægges ved byretten.
Efter retsplejeloven § 226, stk. 1 kan byretten henvise en sag til behandling ved landsretten som første instans, såfremt sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen om, at civile sager anlægges ved byretten i første instans. Betingelserne er kumulative: sagen skal både være principiel og have generel betydning eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Efter retsplejeloven § 226, stk. 5 påser landsretten af egen drift, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt:
Er betingelserne ikke opfyldt, afviser landsretten at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. Landsrettens afgørelse træffes ved kendelse.
Landsretten foretog en samlet vurdering af sagens beskaffenhed. Følgende forhold indgik i vurderingen:
Trods sagens økonomiske betydning fandt landsretten ikke, at de strenge betingelser i retsplejeloven § 226, stk. 1 var opfyldt. Sagen blev ikke anset for at være af principiel karakter med generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, ligesom den ikke blev anset for at have væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagen, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten i 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt.
Landsretten ophævede byrettens henvisningskendelse og hjemviste sagen til byretten til fortsat behandling i første instans.
Efterfølgende har Højesteret afsagt kendelse i et kæremål tilknyttet denne sag. Højesterets kendelse kan læses uafhængigt af de underliggende instansers afgørelser. Af denne årsag er de underliggende afgørelser — herunder nærværende landsretskendelse — ikke offentliggjort i Domsdatabasen.
