Vestre Landsret frifandt Forsvarsministeriet i sag om starttidspunkt for supplerende pension til PTSD-ramt veteran

Sagens kerne: Krav om endelig vs. midlertidig AES-afgørelse

Tvisten handler om fortolkningen af betingelserne for tilkendelse af aktstykke 425-ydelser under den daværende version af personellovens § 11 b.

Baggrund:

• Sagsøger blev diagnosticeret med PTSD efter udsendelse til Irak (2003-2004).
• Den 2. juni 2020 traf AES en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab på 55-65 %.
• Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) tilkendte først ydelsen med virkning fra den 1. januar 2021. Begrundelsen var, at FPS i perioden 15. januar 2018 til 31. december 2020 fulgte en praksis, der krævede en endelig afgørelse fra AES for at sikre ligestilling med tjenestemænd.
• I september 2020 ændrede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) sin praksis for tjenestemænd, således at midlertidige afgørelser nu også kunne udløse pension med virkning fra måneden efter afgørelsen. FPS fulgte denne ændring fremadrettet.

Parternes påstande og argumenter

Sagsøgerens påstand: Forsvarsministeriet skal anerkende ret til ydelse fra den 6. maj 2019 (anmodning om genoptagelse) eller subsidiært fra den 2. juni 2020 (dato for AES' midlertidige afgørelse).

Argumentation: Der er intet krav i loven om, at AES' afgørelse skal være endelig. Praksisen manglede lovhjemmel. En naturlig fortolkning tilsiger, at enhver vurdering af erhvervsevnetab ≥ 15 % skal udløse ydelsen.

Forsvarsministeriets påstand: Frifindelse.

Argumentation: Formålet med Lov om forsvarets personel § 11 b er at sidestille overenskomstansatte med tjenestemænd under Tjenestemandspensionsloven § 8. Da MEDST i den pågældende periode krævede en endelig afgørelse for tjenestemænd, var det korrekt for FPS at følge samme praksis for at undgå, at overenskomstansatte stilledes bedre end tjenestemænd.

Rettens begrundelse: Flertallet (frifindelse)

Et flertal bestående af landsdommerne Lisbeth Kjærgaard og Hanne Aagaard fandt, at Forsvarsministeriets praksis var berettiget.

Nøgleargumenter:

1. Ligestillingsformål: Det fremgår af forarbejderne til personellovens § 11 b, at ordningen skal sikre overenskomstansatte en ydelse svarende til den, en tjenestemand ville få, og at de ikke må stilles bedre.
2. Fortolkning i lyset af tjenestemandspensionsloven: Reglerne i personellovens § 11 b skal derfor fortolkes i overensstemmelse med reglerne for tilskadekomstpension efter Tjenestemandspensionsloven § 8.
3. Praksisfuldfølgelse: Da MEDST i perioden 15. januar 2018 til 31. december 2020 administrerede tjenestemandspensionsloven ved kun at tilkende pension på baggrund af endelige afgørelser, var det i overensstemmelse med lovens formål, at Forsvarsministeriet fulgte denne praksis.

"På denne baggrund, og da Forsvarsministeriet efter vores opfattelse ikke har haft tilstrækkelig klart grundlag for at anse den anvendte praksis for lovstridig, stemmer vi for at frifinde Forsvarsministeriet."

Mindretallets dissens: Manglende hjemmel for praksisændringen

Landsdommer Kristian Torp stemte imod flertallet og mente, at sagen bør hjemvises til ny behandling.

Nøgleargumenter:

1. Selvstændig fortolkning: Administrationen af personelloven henhører under Forsvarsministeriet, mens tjenestemandspensionsloven henhører under Finansministeriet/MEDST. Der er ikke hjemmel for, at personelloven automatisk skal administreres identisk med MEDST's skiftende praksis.
2. Ordlydsfortolkning: Både Tjenestemandspensionsloven § 8 og personellovens § 11 b henviser til krav på erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Da arbejdsskadesikringsloven tillader midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17), er den naturlige forståelse, at også midlertidige afgørelser kan udløse pension.
3. Ulovlig praksisændring: Forsvarsministeriet ændrede sin egen praksis i 2018 uden lovgivningsmæssigt grundlag til skade for sagsøgeren, selvom ministeriet igen vendte tilbage til den mere gunstige praksis i 2021.

Dommeren fandt, at sagsøger burde have fået ydelse fra den 1. juli 2020 (måneden efter AES' midlertidige afgørelse), og stemte derfor for at hjemvise sagen til ny beregning.

Afgørelse og sagsomkostninger

Dommen blev afsagt efter flertallets stemmer.

• Resultat: Forsvarsministeriet frifindes.
• Sagsomkostninger: Statskassen skal betale 35.000 kr. til Forsvarsministeriet til dækning af advokatudgifter inkl. moms. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.