LandsrettenØstre Landsret pålagde Danske Bank som tredjemand at udlevere interne dokumenter i den erstatningssag, som en gruppe internationale investorer — herunder New York State Teachers' Retirement System — havde anlagt mod bankens tidligere administrerende direktør med krav om personligt ledelsesansvar på over 1,1 milliarder kroner efter hvidvaskskandalen i den estiske filial. Byretten og tidligere også landsretten havde afvist anmodningen under henvisning til, at et editionspålæg ville kunne gøre Danske Banks partsbeføjelser illusoriske i en eventuel senere sag mod banken. Landsretten fandt nu, at dette hensyn var bortfaldet, efter at investorerne havde anlagt et direkte søgsmål mod banken, og banken i de parallelle »prøvesager« allerede var blevet pålagt at fremlægge de samme dokumenter.
Appellanterne — New York State Teachers' Retirement System m.fl. (herefter »investorerne«) — er aktionærer i Danske Bank A/S. De har anlagt sag mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, der var direktør for blandt andet Danske Banks estiske filial og senere administrerende direktør for Danske Bank i perioden 1. september 2009 til 1. oktober 2018.
Investorerne gør gældende, at den tidligere direktør har pådraget sig et personligt ledelsesansvar ved uforsvarlig drift af den estiske filial, herunder ved manglende rettidig offentliggørelse af kursfølsomme oplysninger om hvidvaskproblemerne. Erstatningskravet er under ankesagen opgjort til i alt 1.175.780.703,06 kr.
Den tidligere direktør har oplyst, at han ikke længere er i besiddelse af de relevante dokumenter, da han ved sin fratræden afleverede sin computer, telefon og fysisk materiale til banken. Investorerne er derfor henvist til at søge dokumenterne udleveret fra Danske Bank.
Investorernes principale editionsanmodning retter sig mod de dokumenter, som Danske Bank ved Østre Landsrets kendelse af 23. november 2022 i de såkaldte »prøvesager« (sag BS-55994/2019 m.fl.) er blevet pålagt og måtte vælge at fremlægge. Den oprindelige kendelse oplistede 120 specifikke dokumentkategorier, herunder:
Den principale påstand afgrænser editionspligten til netop de dokumenter, banken måtte vælge at fremlægge i prøvesagerne — dermed pålægges banken ikke at fremlægge mere, end den i forvejen er forpligtet til som part i de parallelle sager.
Investorerne havde oprindeligt fremsat editionsanmodningen under byrettens behandling af sagen. Ved Retten i Lyngbys kendelse af 13. november 2020 blev anmodningen ikke taget til følge. Byretten lagde vægt på, at investorerne havde procestilvarslet Danske Bank med forbehold om at inddrage banken som part, og at et tredjemandseditionspålæg derfor ville kunne gøre bankens partsbeføjelser illusoriske i en eventuel senere civil sag.
Byretten henviste til, at manglende efterkommelse af et pålæg efter retsplejelovens § 299, stk. 2, jf. § 178, kan gennemtvinges ved tvangsmidler over for vidner, mens manglende efterkommelse af et partseditionspålæg efter § 298, stk. 2, jf. § 344, stk. 2, alene har processuel skadevirkning. Byretten fandt med henvisning til U 2005.3053 (Østre Landsret), at en person ikke har pligt til at afgive vidneforklaring under en isoleret bevisoptagelse, hvis det ikke på forhånd kan udelukkes, at vedkommende senere bliver part i en civil sag om samme spørgsmål.
Ved Østre Landsrets kendelse af 25. maj 2021 (sag BS-7969/2021) stadfæstede landsretten byrettens kendelse i henhold til grundene. Procesbevillingsnævnet afslog den 26. august 2021 investorerne kæretilladelse til Højesteret.
Siden landsrettens afgørelse i maj 2021 er to væsentlige forhold indtrådt:
Investorerne har anlagt direkte søgsmål mod Danske Bank den 12. november 2021 (sag BS-51826/2022). Denne sag er berostillet af byretten på landsrettens afgørelse i prøvesagerne.
Østre Landsret har i prøvesagerne pålagt Danske Bank partsedition ved kendelse af 23. november 2022 (sag BS-55994/2019 m.fl.). Kendelsen pålagde banken at fremlægge en meget betydelig del af de dokumenter, som investorerne også efterspurgte i nærværende sag.
Investorerne anførte, at det tidligere bærende hensyn — risikoen for at gøre Danske Banks partsbeføjelser illusoriske — ikke længere gjorde sig gældende:
Danske Bank protesterede mod anmodningen og gjorde gældende:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte udtalte sig imod, at editionsanmodningen blev taget til følge.
Landsretten fastslog, at anmodningen skulle behandles efter reglerne om tredjemandsedition i retsplejelovens § 299, idet editionsanmodningen er rettet mod Danske Bank, der ikke er part i sagen mellem investorerne og den tidligere direktør.
Det følger af retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. § 300, stk. 1:
Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Manglende efterkommelse af pålægget kan gennemtvinges efter reglerne om vidnetvang i § 299, stk. 2, jf. § 178, der giver retten mulighed for at pålægge bøder, lade vidnet afhente ved politiet eller i yderste konsekvens tage vidnet i forvaring.
Til sammenligning har manglende efterkommelse af et partseditionspålæg efter retsplejelovens § 298, stk. 2 alene processuel skadevirkning — retten kan ved bevisbedømmelsen tillægge undladelsen vægt til fordel for modparten.
Landsretten bemærkede endvidere, at interne og fortrolige dokumenter — herunder oplysninger omfattet af tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed § 117 — som udgangspunkt ikke kan kræves fremlagt under retssager, medmindre hensynet til sagens oplysning vejer tungere end hensynet til hemmeligholdelse.
Landsretten fandt det uden betydning for den retlige kvalifikation, at investorerne efter landsrettens afgørelse af 25. maj 2021 havde udtaget stævning mod Danske Bank — anmodningen forblev en tredjemandseditionsbegæring.
Landsretten lagde afgørende vægt på tre forhold:
For det første fandt landsretten, at kendelsen af 25. maj 2021 (BS-7969/2021) ikke afskar investorerne fra at fremsætte editionsanmodningen på ny under de nu foreliggende omstændigheder. Situationen havde ændret sig væsentligt.
For det andet havde investorerne nu anlagt direkte søgsmål mod Danske Bank. Dette indebar, at banken ikke længere blot var en potentiel fremtidig part — den var allerede part i en parallel sag.
For det tredje — og mest centralt — var Danske Bank ved Østre Landsrets kendelse af 23. november 2022 i prøvesagerne allerede blevet pålagt at fremlægge de dokumenter, som den principale editionsanmodning rettede sig mod.
Landsretten konkluderede heraf:
Da editionsanmodningen alene vedrører de dokumenter, som Danske Bank måtte vælge at fremlægge i sag BS-55994/2019 m.fl. som følge af Østre Landsrets kendelse af 23. november 2022, er der i denne sag ikke længere et særligt hensyn at tage til Danske Banks sædvanlige partsbeføjelser i de civile sager anlagt direkte mod Danske Bank.
Kernen i begrundelsen er, at et editionspålæg i nærværende sag ikke stiller banken ringere, end den allerede er stillet som part i prøvesagerne. Banken skal ikke fremlægge mere, end den i forvejen er forpligtet til. De partsbeføjelser, som de tidligere afgørelser værgede om, krænkes ikke, når banken allerede som part er undergivet den samme fremlæggelsespligt.
Landsretten noterede desuden, at Danske Bank ikke havde bestridt relevansen af de enkelte dokumenter for sagen eller gjort indsigelse mod påstandens formulering. Den tidligere direktørs indsigelser kunne heller ikke føre til en ændret vurdering.
Landsretten tog investorernes principale editionsanmodning til følge og bestemte:
Danske Bank A/S pålægges at forevise eller udlevere de dokumenter, som banken ved Østre Landsrets kendelse af 23. november 2022 (sag BS-55994/2019 m.fl.) er pålagt og måtte vælge at fremlægge i sag BS-55994/2019 m.fl.
Afgørelsen indebærer, at de interne dokumenter — revisionsrapporter, whistleblower-indberetninger, direktions- og bestyrelsesmødereferater, korrespondance med tilsynsmyndigheder og øvrige dokumenter — som Danske Bank fremlægger som part i prøvesagerne, samtidig skal gøres tilgængelige som beviser i sagen mod den tidligere direktør personligt.
Pålægget er givet i medfør af retsplejelovens § 299 om tredjemandsedition. Undlader Danske Bank uden lovlig grund at efterkomme pålægget, kan det gennemtvinges efter reglerne om vidnetvang i § 299, stk. 2, jf. § 178.
Sagen blev endvidere udsat som anført i landsrettens retsbog om syn og skøn af samme dato.
