LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om en ensidig tilbagekaldelse af et fælles gensidigt testamente var gyldig, da ægtefællen — appellanten — bestred at have modtaget meddelelsen om tilbagekaldelsen. Appelindstævnte, der havde fordel af tilbagekaldelsen, kunne ikke løfte bevisbyrden for, at e-mailen af 17. oktober 2018 var kommet frem. Landsretten lagde afgørende vægt på, at parterne gennem to år efter den påståede tilbagekaldelse arbejdede på et nyt fælles testamente med udgangspunkt i 2014-testamentet, og at en lydoptagelse fra november 2018 viste, at afdøde fortsat gav udtryk for ønske om ligedeling. Dødsboet skal derfor behandles efter det fælles testamente fra 23. juni 2014.
Afdøde og appellanten, der var ægtefæller, oprettede den 23. juni 2014 et fælles gensidigt testamente.
Den 17. oktober 2018 underskrev afdøde — alene — et nyt vidnetestamente på advokatfirmaet Bech-Bruuns kontor. Vidnetestamentet tilgodeså appelindstævnte i væsentligt omfang, herunder ved at sikre, at A-aktierne i afdødes selskaber skulle tilfalde appelindstævnte.
Samme dag — mens afdøde fortsat befandt sig på advokatkontoret — sendte han en e-mail til appellantens mailadresse, hvori han meddelte, at han tilbagekaldte det fælles testamente fra 2014. E-mailen blev samtidig sendt i cc til advokat Vidne 1.
Appellanten gjorde gældende, at hun aldrig modtog denne e-mail, og at hun først blev bekendt med vidnetestamentet og den påståede tilbagekaldelse efter afdødes død.
Byretten i Aarhus havde i første instans afsagt dom, som blev anket til Vestre Landsret. For landsretten blev sagen hovedforhandlet to gange — først den 24. september 2024 og på ny den 15. januar 2025.
Det var ubestridt, at e-mailen blev afsendt fra afdødes mailkonto den 17. oktober 2018. Der forelå imidlertid hverken:
Appellantens it-sagkyndige, Vidne 6, tidligere Advokat 2, undersøgte i april 2021 hendes mailkonto — herunder indbakke, slettet post og spam — men fandt ikke mailen. Skraldespanden blev tømt automatisk efter ca. 25 dage, men appellanten forklarede, at hun aldrig sletter mails.
Der blev fremlagt en lydoptagelse af en samtale mellem afdøde og appellanten. Af optagelsen fremgik blandt andet, at afdøde udtalte:
Du arver mig jo helt su… i første række.
Jeg vil gerne have, at det ender op med, at I har halvdelen hver den dag jeg er død. Det var mit ønske, at det kunne ende op med, at I ca. havde halvdelen hver.
Ja, det har jeg altid sagt og jeg har ikke skiftet mening om det.
Udtalelserne var vanskeligt forenelige med, at afdøde netop havde tilbagekaldt det fælles testamente og oprettet et nyt, der forfordelte appellanten.
Fra december 2018 til december 2020 — en periode på omkring to år — var parterne i dialog med advokat Vidne 3 om at udarbejde et nyt fælles testamente. Der blev fremstillet i alt seks forskellige udkast. Advokat Vidne 3 forklarede, at de hele tiden tog udgangspunkt i fællestestamentet fra 2014, og at afdøde på forespørgsel ikke ønskede at tilbagekalde det. Hverken afdøde eller appellanten nævnte på noget tidspunkt vidnetestamentet fra 2018 over for advokat Vidne 3.
Det følger af arvelovens § 80:
Ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition skal for at være gyldig meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket.
Af forarbejderne til bestemmelsen — herunder betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v., s. 261 — fremgår, at der ikke stilles formkrav til meddelelsen, men at der er tale om et påbud: Meddelelsen skal for at være gyldig være kommet frem til medtestator.
Landsretten fastslog, at bevisbyrden for, at meddelelsen er kommet frem, påhviler den eller de arvinger, der har fordel af tilbagekaldelsen — i denne sag appelindstævnte. Selve afsendelsen af en e-mail godtgør ikke i sig selv, at mailen også er kommet frem.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund:
Landsretten konkluderede:
Det er samlet set ikke godtgjort, at tilbagekaldelsen af det fælles testamente fra 2014 var meddelt Appellant, tidligere Sagsøger. Der foreligger derfor ikke en gyldig tilbagekaldelse af testamentet.
Appellantens påstand blev herefter taget til følge.
Appelindstævnte skal anerkende, at dødsboet efter afdøde ikke skal behandles efter vidnetestamentet af 17. oktober 2018, men derimod efter det fælles testamente af 23. juni 2014.
| Instans | Betaler | Modtager | Beløb |
|---|---|---|---|
| Byretten | Appelindstævnte | Appellant | 411.500 kr. |
| Landsretten | Statskassen | Appellant | 412.000 kr. |
Beløbene omfatter 250.000 kr. til advokatbistand i hver instans samt retsafgift på henholdsvis 161.500 kr. (byret) og 162.000 kr. (landsret). Ved fastsættelsen lagde landsretten vægt på sagens værdi sammenholdt med sagens karakter og forholdsvis begrænsede omfang samt at appellanten ikke er momsregistreret.
Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Appelindstævntes påstand om afvisning — støttet på, at skifteretten ved kendelse af 25. marts 2021 havde udleveret boet til bobestyrer med henvisning til vidnetestamentet — blev ikke taget til følge. Skifterettens afgørelse om boets udlevering berører ikke spørgsmålet om retten til at arve, som i givet fald afgøres af skifteretten ved dom, jf. , jf. .
