LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens frifindelse af Region Syddanmark i en erstatningssag, hvor en socialpædagog krævede 787.779 kr. for psykiske og fysiske skader efter flere voldsepisoder med udadreagerende patienter på en børnepsykiatrisk afdeling. Landsretten fandt, at episoderne ikke gik ud over, hvad der var påregneligt i arbejdet på en psykiatrisk afdeling, og at der hverken var påvist uforsvarlig personalenormering eller ansvarspådragende adfærd fra regionens side.
Appellanten blev ansat som socialpædagog ved en børnepsykiatrisk afdeling på et hospital den 1. oktober 2005. I september 2013 gennemgik afdelingen en markant organisationsændring, hvor patientgruppen blev udvidet til også at omfatte unge op til 23 år. Før udvidelsen arbejdede personalet overvejende pædagogisk og terapeutisk med motivationsskabende tiltag over for de unge patienter.
Efter udvidelsen ændrede arbejdet karakter:
Appellanten var involveret i seks specifikke episoder med udadreagerende patienter mellem december 2013 og marts 2014:
| Dato | Hændelse |
|---|---|
| 7. december 2013 | Episode med udadreagerende patient |
| 12. februar 2014 | Episode med udadreagerende patient |
| 17. februar 2014 | Episode med udadreagerende patient |
| 18. februar 2014 | Episode med udadreagerende patient |
| 26. februar 2014 | Episode med udadreagerende patient |
| 1. marts 2014 | Episode med udadreagerende patient |
Efter episoden den 1. marts 2014 var appellanten sygemeldt i 19 dage. Han blev på ny sygemeldt fra den 3. juli 2014 og var delvist raskmeldt i september/oktober 2014.
Sagen blev anlagt ved Retten i Kolding den 28. maj 2019 (sag BS-24178/2019-KOL). Byretten afsagde dom den 19. april 2023, hvor Region Syddanmark blev frifundet.
Appellanten ankede dommen til Vestre Landsret (sag BS-22102/2023-VLR, 8. afdeling). Under ankesagen havde appellanten fri proces. Der blev afgivet supplerende forklaringer af appellanten samt Vidne 1 og Vidne 2, og Vidne 3 afgav forklaring for første gang under ankesagen.
Landsdommerne Thomas Klyver, Torben Geneser og Thomas Steensen (kst.) deltog i afgørelsen.
Appellanten gentog sin påstand fra byretten om, at Region Syddanmark skulle betale ham 787.779 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 28. maj 2019.
Region Syddanmark påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Appellanten gjorde gældende, at Region Syddanmark havde handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre en forsvarlig normering og tilrettelæggelse af arbejdet på afdelingen efter udvidelsen af patientgruppen. Han anførte navnlig:
Utilstrækkelig personalenormering: Der var for få faste medarbejdere i forhold til den udvidede og tungere patientgruppe. På den skærmede afdeling skulle der være mindst to faste fra personalet, men ofte var der kun to faste ud af fem, og resten var vikarer.
Uerfarne vikarer: Vikarerne manglede ofte erfaring med psykiatri og kendte ikke afdelingens arbejdsgange. Nogle gange sagde vikarerne noget forkert til patienterne, så situationer eskalerede. Vikarerne måtte ikke deltage i tvangsfikseringer og fastholdelse, så det faste personale måtte klare disse opgaver alene.
Ekstreme arbejdstider: Fast personale blev pålagt vagter på op til 16 timer for at dække huller i vagtplanen.
Manglende ledelsesmæssig opfølgning: Sikkerhedsrepræsentanten blev underrettet om problemerne, men der skete ingen forandringer. Efter episoden den 1. marts 2014 gik der 13-14 dage, før appellanten kom til psykolog, hvilket psykologen selv betegnede som "alt for sent".
Region Syddanmark afviste erstatningsansvaret og anførte:
Arbejdsmiljøcertificering: Afdelingen blev i 2012 arbejdsmiljøcertificeret af Det Norske Veritas og er stadig certificeret. Der foretages årlige eksterne og halvårlige interne kontroller. Afdelingen har aldrig modtaget påbud fra Arbejdstilsynet — den eneste psykiatriske afdeling i Region Syddanmark uden påbud.
Standardnormering: Personalenormeringen fulgte en centralt beregnet standardnormering, der svarer til normeringen på alle psykiatriske afdelinger. Normeringen beregnes pr. seng med en særlig beregning for patienter med spiseforstyrrelser.
Nødvendigt vikarforbrug: Det høje vikarforbrug skyldtes orlov blandt personalet og behovet for at sikre patientsikkerheden ved akutte indlæggelser. I 2014 blev der brugt 5-7 mio. kr. over budgettet for at sikre et patientsikkert og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt behandlingstilbud.
Etablerede procedurer: Der var faste procedurer for "defusing" og debriefing efter voldsomme hændelser samt daglig overlevering tre gange i døgnet. Ledelsen blev orienteret og tog stilling til behov for supervision.
Ledelsens håndtering: Den daværende leder havde ikke de fornødne kompetencer og havde haft et længere sygefravær, hvilket komplicerede processen. Der blev derfor ansat en ny leder, og der blev iværksat undervisning og kompetenceudvikling.
Landsretten lagde indledningsvist til grund, at appellanten med sin uddannelsesmæssige baggrund og erfaring måtte have været klar over, at det kunne være belastende at arbejde som pædagog på en psykiatrisk afdeling, hvor der forekommer udadreagerende adfærd hos patienterne.
Det må med [Appellants] uddannelsesmæssige baggrund og erfaring have stået ham klart, at det kunne være belastende at arbejde som pædagog i Afdeling på Hospital, hvor der forekommer udadreagerende adfærd hos patienterne. Han måtte således være forberedt på som led i sit arbejde undertiden at skulle medvirke til at håndtere udadreagerende patienter.
Landsretten fandt det herefter bevist, at appellanten var involveret i de seks episoder med udadreagerende patienter, og at han var sygemeldt i 19 dage efter den sidste episode og igen fra juli 2014.
Episoderne med de udadreagerende patienter kan efter deres karakter og antal ikke anses for at gå ud over, hvad det var påregneligt at blive udsat for som led i arbejdet på afdelingen.
Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at episoderne skyldtes, at personalenormeringen – når der tages hensyn til brugen af vikarer – var uforsvarlig, eller at arbejdet på afdelingen generelt set ikke var tilrettelagt og blev udført fuldt forsvarligt.
Landsretten fandt således, at brugen af vikarer var nødvendig og ikke i sig selv gjorde normeringen uforsvarlig.
Det kan heller ikke lægges til grund, at der i forbindelse med de konkrete episoder er udvist ansvarspådragende adfærd fra regionens side.
Landsretten konkluderede samlet, at der ikke var påvist omstændigheder, der kunne begrunde et erstatningsansvar for regionen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og frifandt dermed Region Syddanmark.
Da appellanten havde fri proces under ankesagen, skulle statskassen betale sagsomkostninger til Region Syddanmark. Beløbet blev fastsat til 80.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Landsretten lagde vægt på appellantens uddannelsesmæssige baggrund og erfaring. Han måtte være forberedt på at skulle håndtere udadreagerende patienter som en del af arbejdet på en psykiatrisk afdeling.
De seks episoder med voldelig og/eller truende adfærd blev ikke anset for at gå ud over, hvad der var påregneligt i arbejdet på afdelingen.
Retten fandt det ikke bevist, at personalenormeringen — selv når der tages hensyn til brugen af vikarer — var uforsvarlig, eller at arbejdet generelt ikke var tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt.
Der blev ikke påvist ansvarspådragende adfærd fra regionens side i forbindelse med de konkrete episoder.
