LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens dom om, at en hesteavler skulle tilbagebetale 100.996,87 kr. til et auktionsselskab, efter at selskabet ved en fejl havde overført summen af to auktionsopgørelser (428.337,49 kr.) i stedet for alene den anden opgørelse (327.340,62 kr.). Landsretten ændrede alene byrettens dom for så vidt angik procesrente, der skulle løbe fra sagens anlæg den 12. januar 2023, jf. .
Appellant (hesteejeren) havde avlet heste i 15 år, men aldrig solgt nogen. Da arbejdet med stutteriet blev for omfattende, ønskede han at sælge hestene uden reklamationsret. Han valgte Appelindstævnte A/S til at forestå salget og indgik en mundtlig aftale med selskabets salgsagent, som han kendte fra Dansk Varmblod.
En skriftlig aftale blev efterfølgende udarbejdet af selskabet og underskrevet af Appellant, der ikke havde haft indflydelse på formuleringen. Det var aftalt, at Appellant selv skulle stå for flytning, opstaldning og fodring af hestene under auktionen og selv afholde udgifterne hertil. Han skulle også tilvejebringe hestepas — en tidskrævende proces. Appelindstævnte A/S skulle stå for de kliniske handelsundersøgelser ved dyrlæge.
Hestene blev solgt på to auktioner, selvom hestepas endnu ikke forelå — køberne var bekendt med, at processen var sat i gang.
Der forelå to auktionsopgørelser:
| Opgørelse | Dato | Beløb |
|---|---|---|
| Første auktion | 20. oktober 2022 | 100.996,87 kr. |
| Anden auktion | 30. november 2022 | 327.340,62 kr. |
Beløbet på 100.996,87 kr. fra den første opgørelse var allerede blevet betalt til Appellant den 21. oktober 2022.
Appelindstævnte A/S havde efter det oplyste lagt ud for en dyrlægeregning på 37.355 kr., men Appellant modtog aldrig en kopi af regningen og fik senere oplyst af dyrlægen, at regningen aldrig var blevet betalt af selskabet. Undervejs i forløbet foretog Appellant sig ikke noget i forhold til sine egne udlæg, da han forventede et afregningsmøde til allersidst.
Mødet den 12. december 2022 hos Appelindstævnte A/S blev afholdt, fordi der først kunne ske endelig afregning for den anden auktion, når Appellant havde tilvejebragt de nødvendige hestepapirer.
Appellant havde medbragt en opgørelse over egne udlæg, men nåede aldrig at gennemgå den, før en medarbejder hos Appelindstævnte A/S afbrød og overrakte ham en post-it med et beløb og spurgte, om han kunne godkende det. Under mødet blev der overført 428.337,49 kr. til Appellant — et beløb der svarede til summen af de to auktionsopgørelser (100.996,87 kr. + 327.340,62 kr.). Appelindstævnte A/S reagerede umiddelbart efter, at man blev opmærksom på fejlen.
Appellant gjorde gældende, at han ikke havde modtaget opgørelsen af 30. november 2022, og at mødet havde karakter af et forligsmøde, hvor overførslen var en samlet forligsmæssig afslutning.
Appellant (tidligere Sagsøgte) nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Appelindstævnte A/S (tidligere Sagsøger) påstod dommen stadfæstet med den ændring, at domsbeløbet skulle forrentes med procesrente fra sagens anlæg.
Landsretten behandlede tre centrale spørgsmål: ansvarsfordelingen efter aftalen, karakteren af mødet den 12. december 2022, og om Appellant havde en berettiget forventning om at beholde det fejlagtigt overførte beløb.
Landsretten lagde efter bevisførelsen, herunder Appellants egen forklaring, til grund, at han efter aftalen var forpligtet til at afholde udgifterne til flytning, opstaldning og fodring af hestene i forbindelse med auktionen.
Om dyrlægeudgifterne udtalte landsretten:
Selv om der i aftalen ikke kun er anvendt betegnelsen »indsætter«, men enkelte steder tillige betegnelserne »sælger« eller »ejer«, fremgår det klart af ordlyden – og når aftalen læses i sammenhæng – at Appellant også var den, der skulle afholde udgifter til de kliniske handelsundersøgelser foretaget af en dyrlæge. Det har også i sig selv formodningen imod sig, at en sådan udgift efter sin karakter skulle afholdes af andre end ejeren.
Appellants opfattelse af, at Appelindstævnte A/S var »sælger« i aftalen og derfor skulle bære disse udgifter, blev således tilsidesat.
Landsretten fandt, at anledningen til mødet den 12. december 2022 var, at der først kunne ske endelig afregning for den anden del af auktionen, når Appellant havde tilvejebragt de nødvendige hestepapirer. Retten lagde vægt på sms-korrespondancen mellem parterne i tiden op til mødet.
Bortset fra en eventuel uenighed om fordelingen af udgifter til øl og vand i forbindelse med et åbent hus-arrangement var der ikke grundlag for at fastslå nogen beløbsmæssig uenighed mellem parterne i forhold til de to opgørelser. Landsretten fastslog:
Efter korrespondancen forud for mødet og bevisførelsen i øvrigt er der heller ikke noget, der underbygger, at formålet med mødet også var forligsmæssige drøftelser.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, dog med den ændring, at beløbet på 100.996,87 kr. tillægges procesrente fra sagens anlæg den 12. januar 2023, jf. Renteloven § 3, stk. 4.
Appellant blev pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Appelindstævnte A/S under konkurs til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a. Beløbene skal betales inden 14 dage.
Landsretten konstaterede, at opgørelsen af beløbet på 428.337,49 kr. og betalingen heraf under mødet svarede til summen af de to opgørelser på 100.996,87 kr. og 327.340,62 kr. På den baggrund kunne Appellant ikke have en berettiget forventning om at have mere end 327.340,62 kr. til gode hos Appelindstævnte A/S, eller at overførslen var udtryk for en samlet forligsmæssig afslutning af sagen.
Appelindstævnte A/S reagerede umiddelbart efter, at fejlen blev opdaget, og landsretten fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at beløbet ikke skulle tilbagebetales. Der forelå således en condictio indebiti-situation — en fejlagtig betaling der skal tilbageføres.
