LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om Appellant ApS skulle betale en restkøbesum på 200.000 kr. for en Audi A8, som selskabet havde købt af Nordic Flex Leasing ApS under konkurs. Appellanten gjorde gældende, at bilen aldrig havde tilhørt Nordic Flex Leasing ApS, og at den fulde købesum var betalt ved en kontant betaling på 50.000 kr. kombineret med modregning i et gældsbrev. Landsretten fandt det ikke bevist, at Nordic Flex Leasing ApS ikke var ejer, og stadfæstede byrettens dom.
Appellant ApS købte den 4. februar 2021 en Audi A8 af Nordic Flex Leasing ApS (nu under konkurs) for 250.000 kr. Ifølge sagens oplysninger blev der alene betalt 50.000 kr. kontant, mens den resterende del af købesummen — 200.000 kr. — forblev ubetalt.
Af en mail af 4. august 2022 fra JuCaMa Holding LLC ved Person 2 til advokat Anders Lindqvist fremgik følgende:
Din klient har købt Audi A8 (Stel nr.) ud den 4/2-2021 fra Nordic Flex Leasing A/S (under konkurs) for kr. 250.000 mod en betaling på kun kr. 50.000 med modregning i gældsbrev. Deres klient er derfor indfriet til fulde, da han har købt køretøjet ud for kun kr. 50.000 inkl. afskrivning og afvikling af gældsbrevet samtidigt.
Appellanten gjorde på denne baggrund gældende, at købesummen var betalt fuldt ud — dels ved den kontante betaling på 50.000 kr., dels ved modregning i et gældsbrev.
Nordic Flex Leasing ApS under konkurs bestred dette og fastholdt kravet på den resterende købesum på 200.000 kr. i henhold til faktura.
Retten i Lyngby afsagde dom i 1. instans den 21. februar 2024 (sag BS-4483/2023-LYN), hvorved Appellant ApS blev dømt til at betale restkøbesummen på 200.000 kr. til Nordic Flex Leasing ApS under konkurs.
Appellant ApS ankede dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse. Nordic Flex Leasing ApS under konkurs påstod stadfæstelse.
Landsretten behandlede sagen under sag BS-11822/2024-OLR (8. afdeling). Hovedforhandlingen fandt sted for landsdommerne Frosell, Beth von Tabouillot og Kaare Linde (kst.).
Parterne gentog i det væsentlige deres anbringender fra byretten.
Appellant ApS gjorde yderligere gældende:
Nordic Flex Leasing ApS under konkurs bestred dette og gjorde gældende:
Nordic Flex Leasing ApS under konkurs protesterede imod Appellant ApS' fremsættelse af et nyt anbringende om ejerskabet til køretøjet i påstandsdokumentet. Endvidere protesterede boet — under henvisning til retsplejelovens § 341 a, stk. 1 — imod fremlæggelse af mailen af 4. august 2022.
Landsretten tillod anbringendet fremsat med henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 2, 2. pkt.. Retten fandt endvidere ikke grundlag for at nægte fremlæggelse af mailen, da den efter sit indhold ikke vedrørte konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, jf. retsplejelovens § 341 a, stk. 1.
Landsretten tog stilling til Appellant ApS' anbringende om, at køretøjet ikke havde tilhørt Nordic Flex Leasing ApS.
Retten lagde afgørende vægt på tre forhold:
På denne baggrund fandt landsretten, at Appellant ApS ikke havde bevist, at køretøjet ikke tilhørte Nordic Flex Leasing ApS. Det blev derfor lagt til grund for sagens afgørelse, at Nordic Flex Leasing ApS (nu under konkurs) var ejer af køretøjet.
Skattestyrelsens vurdering af ejerforholdene i forbindelse med afgørelsen om registreringsafgift kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten bemærkede her, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørte et andet retligt formål (registreringsafgift) og derfor ikke var afgørende for den civilretlige bedømmelse af ejerskabet i forholdet mellem parterne.
Landsretten tiltrådte med ovenstående bemærkning byrettens begrundelse og resultat. Det, der var kommet frem for landsretten, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skulle Appellant ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 28.000 kr. til Nordic Flex Leasing ApS under konkurs til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet tog landsretten ud over sagens værdi hensyn til sagens karakter og omfang samt hovedforhandlingens varighed.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Domsslutning:
