LandsrettenØstre Landsret stadfæstede i det væsentlige byrettens dom på 8 års fængsel til en far for omfattende seksuelle overgreb og incest mod sine to biologiske døtre over en årrække. Sagen rejste spørgsmål om strafudmåling, bolig- og besøgsforbud samt tortgodtgørelse. Landsretten ændrede byrettens dom på to punkter: tiltalte blev frifundet for besøgsforbud, og tortgodtgørelsen til de to forurettede blev nedsat.
Forurettede 1 er tiltaltes biologiske datter. Tiltalte erkendte delvist forholdet — at han over en periode på ca. 1-1½ år, da Forurettede 1 var 8-9½ år gammel, flere gange havde onaneret i hendes nærvær og ved én lejlighed havde formået hende til at onanere sit lem.
Landsretten fandt Forurettede 1's forklaring troværdig og detaljeret:
Hun har forklaret sikkert og uden overdrivelse om seksuelle handlinger foretaget af tiltalte og om de nærmere omstændigheder i den forbindelse, herunder hvordan, hvor og hvor ofte de fandt sted, herunder at overgrebene skete på ugentlig basis.
Tiltalte blev herved fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, jf. stk. 3 (incest), straffelovens § 216, stk. 2, 1. pkt. (dagældende — seksuelt samkvem med barn under 12 år), jf. § 225, samt § 232, stk. 1 (blufærdighedskrænkelse).
Da Forurettede 1 i gerningsperioden var under 12 år, og tiltaltes handling med at formå hende til at manipulere sit lem allerede var omfattet af § 216, stk. 2, 1. pkt., jf. § 225, frifandt landsretten — ligesom byretten — tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og 3.
Forurettede 2 er tiltaltes biologiske datter. Tiltalte erkendte, at han i perioden fra 2021 — da Forurettede 2 var fyldt 11 år — og frem til august 2023 havde haft seksuelt samkvem med hende.
Landsretten lagde vægt på Forurettede 2's troværdige og detaljerede forklaring, som blev afgivet uden overdrivelse om de seksuelle handlinger og de nærmere omstændigheder. Retten fandt det bevist, at tiltaltes samlejer med Forurettede 2 først begyndte, da hun var fyldt 12 år.
De samlede handlinger blev henført under:
Ligesom for Forhold 1 blev tiltalte frifundet for overtrædelse af § 222, stk. 1 og 3, da de omfattede handlinger allerede var dækket af § 216.
Ved strafudmålingen var der dissens blandt landsrettens voterende:
Efter stemmeafgivningen blev byrettens straf på 8 års fængsel stadfæstet. Samtlige voterende lagde ved strafudmålingen vægt på samme momenter som byretten — herunder overgrebenes systematiske karakter, den lange gerningsperiode, at ofrene var tiltaltes egne børn, og den betydelige aldersforskel.
Betingelserne for at pålægge bolig- og besøgsforbud efter straffelovens § 236, stk. 3 blev ændret ved lov nr. 1425 af 17. december 2019, der trådte i kraft den 1. januar 2020. Ændringen udvidede området for sådanne forbud og har kun virkning for forhold begået efter ikrafttrædelsen.
På baggrund af karakteren af de i Forhold 2 efter 1. januar 2020 begåede handlinger og oplysningerne om tiltaltes person fandt landsretten, at der var fare for, at tiltalte ville begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og at et boligforbud ville være egnet til at forebygge denne fare. Tiltalte blev derfor pålagt boligforbud indtil videre, jf. § 236, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5.
Med hensyn til besøgsforbud lagde landsretten vægt på forarbejderne til lov nr. 1425:
… hvis den dømte udelukkende har misbrugt børn, som den pågældende har delt bolig med, i almindelighed ikke vil være anledning til ved siden af et boligforbud også at give et besøgsforbud.
Da tiltalte ikke tidligere var straffet, og der ikke forelå andre oplysninger om hans personlige forhold, der talte for at fravige dette udgangspunkt, frifandt landsretten tiltalte for påstanden om besøgsforbud efter § 236, stk. 1, nr. 3.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse skulle tiltalte under hensyn til forholdenes grovhed og omfang betale godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Landsretten nedsatte beløbene i forhold til de forurettedes påstande:
| Modtager | Påstået | Tilkendt |
|---|---|---|
| Forurettede 1 | 150.000 kr. | 50.000 kr. |
| Forurettede 2 | 800.000 kr. | 200.000 kr. |
Beløbene skal betales inden 14 dage fra landsrettens dom og forrentes fra den 18. januar 2024, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
