LandsrettenEn kvinde, der var part i en bodelingstvist mod sin tidligere ægtefælle, skrev i marts 2022 en kommentar på advokatfirmaet Advokatfirmas Facebook-profil. Hun anførte, at advokaterne "dækkede over deres eget bedrageri", at den ene advokat "ikke havde rent mel i posen", og at han "havde modtaget bestikkelse". Østre Landsret stadfæstede Retten i Lyngbys dom, idet udtalelserne indeholdt beskyldninger om strafbare forhold, var egnet til at krænke advokatens ære, og fordi kvinden ikke havde ført sandhedsbevis eller haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine påstande.
Udtalelserne udsprang af en privat straffesag, anlagt af advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger mod den tidligere ægtefælle Appellant, tidligere Sagsøgte. Parterne havde en forudgående konflikt, hvor Appelindstævnte repræsenterede Appellants tidligere ægtefælle i en bodelingstvist, der endte i fogedretten. Appellant var frustreret over manglende gennemsigtighed i salærafregningen.
Den 24. marts 2022 skrev Appellant følgende kommentar på Advokatfirmas offentlige Facebook-profil – et binavn til Advokatfirma ApS, drevet af Appelindstævnte:
advokaterne ikke sendte vigtige dokumenter "for at dække over deres eget bedrageri"
[Appelindstævnte] er "kendt for ikke at have 'rent mel i posen'"
"Han har modtaget bestikkelse."
Appellant fjernede opslaget fire dage senere, den 28. marts 2022, efter at være blevet ringet op og orienteret om, at der var udtaget stævning. Appelindstævnte havde forinden ikke kontaktet hende.
Appelindstævnte er advokat med speciale i skatteret og strafferet og anvendte Facebook-profilen som led i udvidelse af sin forretning med almindelige advokatopgaver. Han opfattede udtalelserne som stærkt belastende og frygtede negative konsekvenser for sit klientgrundlag.
Appellant (tidligere Sagsøgte) nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært at tortgodtgørelsen nedsattes.
Appelindstævnte (tidligere Sagsøger) påstod stadfæstelse af byrettens dom, der havde kendt udtalelserne ubeføjede og idømt tortgodtgørelse.
Sagen rejste spørgsmål om grænsen mellem ulovlige ærekrænkelser og lovlige værdidomme, herunder den beskyttelse, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 10 giver ytringsfriheden.
De centrale bestemmelser er:
Appellant påberåbte sig navnlig EMRK artikel 10 og den deraf følgende afvejning, herunder om udtalelserne var værdidomme, forummet (en privat persons opslag på en virksomheds Facebook-side) samt muligheden for kontradiktion.
Landsretten vurderede de tre udtalelser i sammenhæng og fandt, at de alle indeholdt beskyldninger om strafbare forhold og var egnet til at krænke Appelindstævntes ære.
Udtalelsen ”for at dække over deres eget bedrageri” findes efter en naturlig sproglig forståelse at indeholde en beskyldning om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har begået et strafbart forhold.
Udtalelsen, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er ”kendt for ikke at have ”rent mel i posen””, skal efter en naturlig sproglig forståelse ses i sammenhæng med og knytter sig til beskyldningen om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har begået bedrageri.
Udtalelsen ”Han har modtaget bestikkelse” skal efter landsrettens vurdering ligeledes ses i sammenhæng med de forudgående udtalelser, og efter indholdet og konteksten findes udtalelsen at indeholde en beskyldning om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har begået et strafbart forhold.
Appellant havde ikke ført bevis for rigtigheden af udtalelserne. Retten fandt, at hun heller ikke i øvrigt havde haft tilstrækkeligt grundlag for at fremsætte dem i den pågældende sammenhæng. Hendes henvisning til avisartikler og tidligere advokatnævnssager ændrede ikke herpå.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed, herunder at udtalelserne var ubeføjede og skulle betales en tortgodtgørelse (beløbet fremgår af den oprindelige dom). For landsretten blev Appellant pålagt at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Appelindstævnte inden 14 dage med tillæg af procesrente efter Renteloven § 8 a.
Appellant, tidligere Sagsøgte har heller ikke for landsretten ført bevis for udtalelsernes rigtighed, og landsretten finder, at hun heller ikke i øvrigt har haft tilstrækkelig grundlag for at fremkomme med de omtvistede udtalelser i den pågældende sammenhæng.
Det, Appellant anførte om EMRK artikel 10 – herunder at udtalelserne var værdidomme, at advokaten havde en højere tålegrænse, og at forummet var begrænset – kunne under de konkrete omstændigheder ikke ændre resultatet.
Det, som Appellant, tidligere Sagsøgte har anført om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
