LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om Tryg Forsikring A/S kunne kræve tilbagebetaling af ca. 53.513 kr. i løbende erhvervsevnetabserstatning, der var udbetalt til en tilskadekommen person (»Person«) under dennes varetægtsfængsling og efterfølgende strafafsoning i perioden 19. marts – 10. september 2019. Det afgørende spørgsmål var, om Person havde modtaget ydelserne »mod bedre vidende«, jf. den dagældende . Landsretten stadfæstede byrettens dom, da forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at Person var i ond tro om sin manglende berettigelse til ydelserne under fængselsopholdet. Tryg Forsikring blev pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Ankestyrelsen.
Person pådrog sig en arbejdsskade i juni 2007, da han under sit arbejde som taxachauffør blev udsat for et overfald. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte ved afgørelse af 31. juli 2017 Persons samlede erhvervsevnetab til 50 %, hvoraf det varige erhvervsevnetab udgjorde 25 %. Erstatningen for det resterende tab på 25 % blev udbetalt som et månedligt beløb, da afgørelsen herom var midlertidig — Persons erhvervsmæssige situation var endnu ikke endeligt afklaret af kommunen, herunder i forhold til førtidspension.
Ved samme afgørelse blev Person vejledt om sin underretningspligt efter arbejdsskadesikringslovens § 42, stk. 2. Af vejledningen fremgik bl.a. følgende eksempler på ændringer, der skulle oplyses:
Afgørelsen indeholdt desuden en opfordring til at kontakte myndighederne ved tvivl:
Det kan også være andre tilfælde, hvor du skal oplyse os om nye forhold. Hvis du er i tvivl, om ændringen er for bagatelagtig til at indberette, skal du kontakte os, for eksempel telefonisk eller på mail.
Forud for fængslingen modtog Person kontanthjælp og var under kommunal udredning for førtidspension.
Person blev varetægtsfængslet den 19. marts 2019 og afsonede efterfølgende fængselsstraf. Københavns Kommune traf den 25. marts 2019 afgørelse om, at Person ikke længere havde ret til kontanthjælp med følgende begrundelse:
Du er blevet varetægtsfængslet den 19.03.19, derfor stopper udbetalingen af din kontanthjælp med udgangen af februar måned. (Lov om aktiv socialpolitik § 11)
Du har ikke ret til kontanthjælp, når du er varetægtsfængslet eller afsoner, fordi du får kost og logi af kriminalforsorgen.
Person underrettede imidlertid ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Tryg Forsikring om fængslingen. Han fortsatte derfor med at modtage den månedlige erhvervsevnetabserstatning i perioden. Først da Persons advokat — der først blev bekendt med fængslingen i perioden 2.–21. august 2019 — sendte et skema til Horserød Fængsel og efterfølgende kontaktede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 23. august 2019, kom fængslingen til myndighedernes kendskab.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varslede ved brev af 11. september 2019 tilbagebetaling. Parterne var enige om, at Person med urette havde modtaget løbende erhvervsevnetabserstatning i perioden 19. marts – 31. oktober 2019. Sagen for landsretten angik alene perioden 19. marts – 10. september 2019 (frem til varslingsbrevet).
Tryg Forsikring A/S anlagde sag ved Retten i Næstved med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at betingelserne for tilbagesøgning var opfyldt. Retten i Næstved afsagde dom den 22. september 2023 (sag BS-50632/2022-NAE) og frifandt Ankestyrelsen. Byretten lagde til grund, at Person flere gange forud for afsoningen var blevet informeret om oplysningspligten, men fandt det ikke godtgjort, at Person burde have indset, at indsættelse i fængsel i sig selv udgjorde en relevant ændring i hans erhvervsmæssige situation.
Tryg Forsikring A/S ankede dommen til Østre Landsret (sag BS-51641/2023-OLR, 2. afdeling). Landsretten behandlede sagen med landsdommerne Nicolai Uggerhoj-Winther, Michael de Thurah og Mathias Eike (kst.).
Sagen blev afgjort efter den dagældende arbejdsskadesikringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020.
Arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1 havde følgende ordlyd:
§ 40 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling,
- når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger efter denne lov og den manglende oplysning har medført en anden afgørelse, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville have truffet, hvis oplysningen havde foreligget,
- når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger og den urigtige oplysning har medført en anden afgørelse, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville have truffet, hvis den korrekte oplysning havde foreligget, eller
- når tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.
§ 42, stk. 2 fastsatte underretningspligten:
Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 186 af 18. marts 2009 og kodificerede den hidtidige praksis om tilbagebetaling efter dansk rets almindelige regler om condictio indebiti. Af forarbejderne fremgår bl.a.:
Det foreslås at lovfæste den nuværende praksis med hensyn til tilbagebetaling af erstatning m.v. Herved opnås, at det bliver klart for modtagerne af erstatning m.v., at de kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis de mod bedre vidende undlader at give de nødvendige oplysninger efter loven, eller hvis de afgiver urigtige oplysninger. Som hidtil er det en forudsætning for tilbagebetaling, at modtageren er i ond tro (mod bedre vidende).
Tryg Forsikring A/S (appellant) nedlagde:
Ankestyrelsen (indstævnte) nedlagde påstand om stadfæstelse af byrettens dom.
Tryg Forsikring gjorde gældende, at Persons manglende underretning om fængslingen udgjorde en klar tilsidesættelse af oplysningspligten efter § 42, stk. 2, og at erstatningen allerede af denne årsag var modtaget mod bedre vidende, svarende til U.1998.638V.
Selskabet anførte endvidere:
Det gøres gældende, at skadelidte herefter må have indset, at ændringen i det kommunale forløb, herunder ophør af kontanthjælp og det midlertidige ophør af hans udredning til førtidspension, udgjorde en relevant erhvervsmæssig ændring.
Beløbet, der krævedes tilbagebetalt, var beregnet til 53.513 kr.
Ankestyrelsen bestred, at betingelserne for tilbagebetaling var opfyldt, og gjorde gældende:
Skadelidte kan ikke forventes at have viden om principperne for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne og burde ikke på baggrund af ændringens karakter have indset, at afsoningen kunne have betydning for den løbende erstatningsudbetaling.
Ankestyrelsen fremhævede, at Persons advokat først blev bekendt med fængslingen i perioden 2.–21. august 2019 — hvilket underbyggede, at selv en professionel rådgiver ikke umiddelbart havde kendskab til eller forstod betydningen af fængslingen for erstatningen.
Landsretten indledte med at fastlægge den retlige ramme:
Det følger af § 40 a, stk. 1, nr. 3, i den dagældende arbejdsskadesikringslov, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling, bl.a. når tilskadekomme mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven.
Bestemmelsen må efter ordlyden og forarbejderne forstås således, at det er en forudsætning for tilbagebetaling, at modtageren af ydelsen er i ond tro (mod bedre vidende), hvilket beror på en konkret og subjektiv vurdering af modtagerens forhold sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt, herunder karakteren af ændringen i den pågældendes erhvervsmæssige situation. Det indgår i denne vurdering, om underretningspligten (efter § 42, stk. 2, i den dagældende arbejdsskadesikringslov) er tilsidesat. En tilsidesættelse af underretningspligten indebærer derimod ikke i sig selv, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt.
Landsretten lagde herefter til grund:
På dette grundlag nåede landsretten frem til følgende afgørende vurdering:
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder landsretten, at Tryg Forsikring ikke har påvist forhold, der giver grundlag for at fastslå, at Person i den særlige situation, hvor han var varetægtsfængslet og efterfølgende indsat til afsoning af fængselsstraf, vidste eller burde have vidst, at han ikke var berettiget til at modtage løbende erhvervsevnetabserstatning i perioden fra den 19. marts til den 10. september 2019.
Om nr. 3 anførte forarbejderne specifikt:
Endelig foreslås det, at der kan træffes afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomme eller efterladte i øvrigt, mod bedre vidende, uberettiget har modtaget ydelser efter loven. Denne bestemmelse kan for eksempel anvendes, når tilskadekomme modtager en løbende erstatning for tab af erhvervsevne og de erhvervsmæssige forhold efterfølgende ændrer sig således, at den løbende erstatning skal nedsættes eller bortfalde.
Ankestyrelsens principmeddelelse 13-20 af 15. maj 2020 fastslog, at vurderingen af »mod bedre vidende« efter nr. 3 indeholder både en objektiv vurdering (er ydelsen modtaget uberettiget?) og en subjektiv vurdering (hvad vidste eller burde tilskadekomne vide?). Forhold der taler for ond tro:
Forhold der taler imod ond tro:
Landsretten fastslog, at bestemmelsen efter ordlyden og forarbejderne må forstås således, at det er en forudsætning for tilbagebetaling, at modtageren er i ond tro (mod bedre vidende), hvilket beror på en konkret og subjektiv vurdering af modtagerens forhold sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt. Det indgår i vurderingen, om underretningspligten efter § 42, stk. 2, er tilsidesat, men en tilsidesættelse indebærer ikke i sig selv, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt.
Landsretten tiltrådte derfor, at der ikke var grundlag for at pålægge Person at tilbagebetale de modtagne erstatningsbeløb.
Tryg Forsikring A/S blev pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Ankestyrelsen til dækning af advokatbistand inkl. moms. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Ved fastsættelsen blev der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.
Byrettens dom blev herefter stadfæstet.
