LandsrettenAppellanten krævede 100.000 kr. i erstatning fra ejendomsudvikleren A-Bolig DK ApS, fordi anlæggelsen af en asfalteret sti på nabogrunden angiveligt fungerede som en dæmning og forårsagede vedvarende oversvømmelser på hans ejendom ved i . Vestre Landsret stadfæstede byrettens frifindelse, idet hverken ansvarsgrundlag eller overskridelse af den naboretlige tålegrænse kunne fastslås. Hovedårsagen til vandproblemerne var læbæltets naturlige terrænforhold og ringe nedsivning på grunden — ikke stien.
Appellanten ejede i en periode på 13 år ejendommen Adresse 1 i By. Grundens østlige side støder op mod et læbælte, der stod på A-Bolig DK ApS' matrikel. Læbæltet var oprindeligt plantet af Vidne 2 (tidligere Person 2), der i 1999 købte hele området på ca. 47 hektar og efter geotekniske undersøgelser begyndte at udstykke jorden til boligformål.
Området består af tung lerjord, hvor vand trænger langsomt ned. Alle købere blev orienteret herom. A-Bolig DK ApS forestod byggemodningen af naboudstykningen og anlagde i den forbindelse en asfalteret sti. Terrænet under stien blev hævet 6-8 cm, hvorefter der blev lagt asfalt ovenpå.
Efter klager fra flere beboere over vand, der løb hen over stien og skabte farlige situationer, blev der — efter pålæg fra Brønderslev Kommune — etableret en grøft mellem læbæltet og stien. Grøften leder vand gennem et rør under stien og ud i en anden grøft på stiens østside.
Appellanten forklarede, at hans grund før stianlægget havde naturlig afvanding mod en sø, og at der skulle flere dages regn til, før der samlede sig vand. Efter stien blev anlagt, ændrede forholdene sig drastisk:
Appellanten havde på et tidspunkt fået lagt 10-15 cm jord på sin grund ind mod læbæltet i håb om at afhjælpe problemerne. Han indhentede også et tilbud på dræning, men benyttede det ikke.
Hans opfattelse var, at stien fungerede som en dæmning, der forhindrede vandet i at løbe væk fra hans grund — der lå lavest i området — og at hverken fjernelsen af halvdelen af læbæltet eller den senere etablerede grøft havde medført nogen forbedring.
Vidne 2 (tidligere Person 2) forklarede, at området består af god markjord med et højt lerindhold, og at vandet derfor trænger langsomt ned. Alle købere var orienteret om, at der er ler ca. 30 cm under jordlaget.
Byggemodningen blev udført efter anvisninger fra landinspektørfirmaet LE 34 A/S, og den eksisterende grøft — der ikke havde været renset i 40 år — blev renset i forbindelse hermed. Vidnet fastholdt, at der ikke var sket terrænregulering af læbæltet; der kunne punktvis være lagt »nogle skovlfulde jord«, men ikke tale om egentlig opfyldning.
Når træerne i læbæltet var gået ud, skyldtes det deres alder og de generelle vandmængder, ikke stianlægget. Vidnet havde ikke modtaget henvendelser fra andre grundejere om vandproblemer. Købere i det nye område var blevet vejledt om at bygge højt på jorden for at undgå, at vand trængte hen til husene.
Den udmeldte skønsmand forklarede, at terrænet i læbæltet ligger i varierende højder og ikke er en plan flade. Der kan stå vand i de laveste områder af læbæltet, og i disse tilfælde vil der også stå vand inde på appellantens grund tæt på læbæltet.
Skønsmanden fremhævede følgende centrale forhold:
Skønsmanden bemærkede også, at terrænet i et læbælte langsomt hæves naturligt over tid.
Appellanten gentog sin påstand fra byretten om, at A-Bolig DK ApS skulle betale 100.000 kr. med procesrente fra den 15. december 2021. A-Bolig DK ApS påstod stadfæstelse af byrettens frifindende dom.
Sagen angik et naboretligt erstatningskrav, hvor appellanten skulle godtgøre både et ansvarsgrundlag og et tab forårsaget af indstævntes handlinger. Derudover spillede den naboretlige tålegrænse en rolle ved vurderingen af, om generne overhovedet kunne begrunde et erstatningskrav.
Landsretten lagde efter de afgivne skønserklæringer og skønsmandens forklaringer til grund:
at etableringen af stien ikke har medført en forringelse af afvandingen af overfladevand fra ejendommen Adresse 1 i By, og at den primære årsag til den manglende bortledning af overfladevand er læbæltets terrænforhold samt ringe nedsivningsforhold på selve ejendommen.
Retten bemærkede, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål SS 1 havde anført, at terrænet i læbæltet »formentlig er blevet hævet i en vis udstrækning«, og at det »ikke helt kan afvises, at der i forbindelse med etablering af stien er sket en minimal hævning af terræn i læbæltet«. Skønsmanden kunne imidlertid ikke sige, hvor meget jord der i givet fald var blevet lagt op, da han ikke kendte de oprindelige forhold.
Landsretten lagde endvidere vægt på skønsmandens forklaring om:
På denne baggrund — og efter bevisførelsen i øvrigt — fandt landsretten:
at der ikke er fornødent grundlag for at fastslå, at A-Bolig DK ApS har foretaget terrænregulering af læbæltet, eller at anlægget af stien i øvrigt har været årsag til oversvømmelserne på [appellantens] ejendom.
Da der hverken var ansvarsgrundlag eller grundlag for at tilsidesætte den naboretlige tålegrænse, kunne appellantens påstand ikke tages til følge.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved A-Bolig DK ApS var frifundet for appellantens erstatningskrav på 100.000 kr.
Appellanten blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten med 20.000 kr. til A-Bolig DK ApS inden 14 dage. Beløbet vedrørte udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet var der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og forløb. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Stk. 1. Sagsomkostninger tilkendt ved dom eller anden retsafgørelse i en borgerlig sag forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb med rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2.
Afgørelsen blev truffet af landsdommerne Henrik Estrup, Annette Nørby og Jakob Herborg (kst.).
