LandsrettenØstre Landsret behandlede en nævningesag, hvor en mand var dømt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse begået mod en ung pige, der boede hos ham under coronakrisen. Hovedspørgsmålet var, om der var bevis for overgrebene, herunder om de sov i samme seng. Efter en delt afstemning frifandt landsretten tiltalte, da fire nævninger ikke fandt beviset tilstrækkeligt, jf. .
Tiltalte, en førtidspensionist født i 1970, var tiltalt for seksuelle overgreb mod Forurettede, en mindreårig pige, der i perioder opholdt sig hos ham. Anklagemyndigheden førte sagen med påstand om domfældelse efter byrettens dom, mens tiltalte påstod frifindelse eller formildelse.
Forurettede, der var hjemsendt fra skole under coronapandemien, begyndte i marts 2020 at opholde sig hos tiltalte, fordi hun ikke havde andre steder at være, jf. forklaring fra tiltalte og vidne Vidne 3. Tiltalte og Forurettede udviklede en relation, som tiltalte beskrev som far/datter-agtig. De hjalp hinanden med huslige opgaver og talte sødt til hinanden.
Det centrale faktum, som landsretten skulle tage stilling til, var, om tiltalte og Forurettede i de lange perioder, hvor Forurettede opholdt sig hos ham, sov i samme seng. Byrettens flertal havde lagt til grund, at de gjorde, og tiltalte havde oprindeligt vedstået denne forklaring over for politiet og i byretten.
Sagen ankedes af tiltalte til Østre Landsret med påstand om frifindelse eller formildelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse. Forurettede gentog sit krav om godtgørelse for tort på 500.000 kr. med forbehold for yderligere erstatning.
Landsretten afspillede videooptagelser fra tiltaltes telefon og videoafhøring af Forurettede. Der blev afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5. Vidne 4's forklaring fra byretten blev dokumenteret efter retsplejelovens § 923.
For landsretten ændrede tiltalte forklaring og hævdede, at han aldrig havde sovet i samme seng som Forurettede, men altid havde sovet på sofaen. Denne nye forklaring var i modstrid med hans tidligere udsagn til politiet og i byretten samt med Forurettedes og Vidne 3's forklaringer.
Landsrettens flertal på fem nævninger og tre dommere udtalte:
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at hændelsesforløbet har været som anført af byrettens flertal. Tiltalte har for landsretten – efter først at have vedstået sin forklaring for byretten – fragået sin forklaring om, at han og Forurettede sov i samme seng. Denne nye forklaring, der – udover at være i modstrid med hans forklaring til politiet og i byretten – er i modstrid med Forurettedes og Vidne 3’s forklaringer, tilsidesættes som utroværdig. Landsretten lægger således som byrettens flertal til grund, at tiltalte og Forurettede i de lange perioder, hvor Forurettede opholdt sig hos tiltalte, sov i samme seng.
Flertallet fandt herefter tiltalte skyldig som anført i byrettens dom.
Fire nævninger fandt imidlertid ikke, at der var ført det fornødne bevis for tiltaltes skyld og stemte for frifindelse. De udtalte:
Vi finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Eftersom der i en nævningesag kræves mindst seks stemmer for domfældelse, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, medførte den delte afstemning, at tiltalte blev frifundet.
Landsretten afsagde herefter frifindelsesdom. Tiltalte, der havde været fortsat frihedsberøvet under ankesagen, blev løsladt. Statskassen pålagdes at betale sagens omkostninger for både byretten og landsretten.
