Bortvisning af Social- og Sundhedshjælper Godkendt efter Fjernelse af Nødkald

BS-17931/2023-OLR · Dom · afsagt 14. oktober 2024

Landsretten

Overblik

Østre Landsret frifandt en arbejdsgiver (Appellant ApS) for en bortvisning af en social- og sundhedshjælper, der gentagne gange og af egen drift havde fjernet en dement borgers nødkald. Landsretten fandt — i modsætning til byretten — at fjernelsen af nødkaldet udgjorde en så væsentlig og grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen var berettiget. Centralt stod, at borgeren var uden gangfunktion og helt afhængig af nødkaldet for at kunne tilkalde hjælp, samt at Appelindstævnte tidligere havde fundet borgeren efter et fald, hvor nødkaldet netop var blevet anvendt.

Bortvisningen var berettiget — fjernelse af nødkald udgjorde grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Appellant ApS frifindes for Appelindstævntes krav om godtgørelse for uberettiget bortvisning.
Appelindstævnte skal tilbagebetale 105.855,55 kr. til Appellant ApS.
Fagforeningen Danmark skal tilbagebetale 29.727,15 kr. i sagsomkostninger.
Fagforeningen Danmark skal betale 55.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Dansk Erhverv.

Byrettens dom: Uberettiget bortvisning og erstatning

Retten i Nykøbing Falster afsagde dom den 10. marts 2023 i sagen BS-32102/2022-NYK. Byretten fandt, at bortvisningen af Appelindstævnte ikke var berettiget. Byretten lagde vægt på, at Appelindstævntes dokumentation i det elektroniske omsorgssystem Nexus ikke kunne begrunde en bortvisning.

Byretten tilkendte Appelindstævnte et domsbeløb på 100.179,28 kr. med procesrente fra den 29. august 2022 samt sagsomkostninger på 29.500 kr. til Fagforeningen Danmark. Appellant ApS indbragte dommen for Østre Landsret.

Parternes påstande for landsretten

Appellanten (Dansk Erhverv som mandatar for Appellant ApS) nedlagde følgende påstande:

Principal påstand: Frifindelse.
Subsidiær påstand: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Betalingspåstand: Appelindstævnte skulle til Appellant ApS betale 135.582,70 kr., opgjort således:

Post	Beløb
Domsbeløbet (byretten)	100.179,28 kr.
Procesrente af domsbeløbet	5.676,27 kr.
Sagsomkostninger (byretten)	29.500,00 kr.
Procesrente af sagsomkostninger

Afgørelsen anvender1 afgørelse

BS-32102/2022-NYKTilsidesætter · Retten i Nykøbing Falster fandt bortvisningen uberettiget og tilkendte Appelindstævnte 100.179,28 kr. i erstatning.

Supplerende bevisførelse: Metode-konceptet og vidneforklaringer

For landsretten blev der fremlagt yderligere dokumentation, herunder en mail af 7. april 2021 fra administrerende direktør Vidne 1 til alle medarbejdere med invitation til en temadag den 20. april 2021 om indsats og metoder over for mennesker med demens — benævnt "Metode".

Der blev endvidere fremlagt lønseddel og bankoverførsler, der viste, at Appellant ApS den 24. april 2023 havde overført 55.299,28 kr. (domsbeløbet efter indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag) samt 5.676,27 kr. i procesrente til Appelindstævntes konto, og 29.727,15 kr. i sagsomkostninger til Fagforeningen Danmark.

Administrerende direktør Vidne 1 forklarede blandt andet:

Pleje af demente indgår i social- og sundhedsuddannelsen, og mindst 50 % af beboerne på Appellant ApS havde en demenslidelse.
Virksomheden havde implementeret Metode-konceptet udviklet af en dansk/australsk ergoterapeut, og alle medarbejdere — herunder Appelindstævnte — havde deltaget i temadagen herom.
Der var ikke givet en specifik instruks om ikke at fjerne et nødkald, da "ingen har haft fantasi til at forestille sig, at nogen kunne finde på at tage livlinen fra en borger."
Fratagelsen af nødkaldet kunne have fået fatale konsekvenser — fx hvis borger B var faldet ud af kørestolen og havde pådraget sig lungebetændelse efter at have ligget på gulvet uden at kunne tilkalde hjælp.
Det kunne efter hendes opfattelse have understøttet en kultur af forråelse, medført tilsyn, klager fra pårørende, ødelagt renommé og risiko for tab af autorisationen til at drive plejehjem.
Hun gav udtryk for, at Appelindstævnte manglede empati, hvilket også var kommet til udtryk ved en tidligere advarsel af 21. juni 2021.

Appelindstævnte forklarede blandt andet:

Hun fjernede nødkaldet den 31. januar 2022 om morgenen, da hun vurderede, at det stressede borger B. Hun havde også tidligere "pauseret" nødkaldet, typisk i 1-1½ time ad gangen.
Hun fortalte borger B, at hun tog nødkaldet, og hvor hun lagde det.
Hun mente ikke, at hun havde fået tilstrækkelige værktøjer til at håndtere demente borgere, hverken under uddannelsen eller ansættelsen.
Borger B var tidligere faldet på badeværelset og var blevet fundet af Appelindstævnte, efter at borger B havde anvendt nødkaldet.
Hun følte ikke, at hun fik lov til at forklare sig, før hun blev bortvist dagen efter, og hun blev ikke tilbudt omplacering.

Stridens kerne: Var fjernelse af nødkald en berettiget bortvisningsgrund?

Spørgsmålet for landsretten var, om bortvisningen af Appelindstævnte den 1. februar 2022 var berettiget. Bortvisningsskrivelsen angav to grunde: (1) at hun af egen drift havde fjernet nødkaldet fra borger B, og (2) at hendes dokumentation i Nexus ikke var sober og faglig.

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at Appellant ApS ikke var berettiget til at bortvise Appelindstævnte på grund af dokumentationen i Nexus. Spørgsmålet var herefter, om fjernelsen af nødkaldet alene kunne begrunde bortvisningen.

4.1De faktiske forhold omkring fjernelsen af nødkaldet

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund:

Appelindstævnte fjernede den 31. januar 2022 om morgenen borger B's nødkald af egen drift og uden tilladelse eller accept fra andre personer på Appellant ApS.
Appelindstævnte havde også forud for den 31. januar 2022 flere gange på tilsvarende vis fjernet borger B's nødkald.
Retten lagde vægt på Appelindstævntes egen forklaring om, at hun fjernede nødkaldet, da hun vurderede, at det stressede borger B, og at hun også tidligere havde "pauseret" nødkaldet.
Retten lagde vægt på Vidne 1's forklaring om, at borger B den 31. januar 2022 kl. 10.15 græd og ikke havde sit nødkald inden for rækkevidde, samt at Appelindstævnte kom løbende efter hende og fortalte, at hun havde fjernet nødkaldet.
Retten lagde vægt på Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3's forklaringer om, at personalet ikke kan beslutte at fjerne et nødkald, og at der ikke var en aftale med Appelindstævnte om, at hun måtte fjerne borger B's nødkald.
Borger B var dement og uden gangfunktion og havde behov for nødkaldet for at kunne tilkalde personalet.
Borger B var ved en tidligere lejlighed faldet på badeværelset, hvor hun blev fundet af Appelindstævnte, efter at borger B havde anvendt sit nødkald.

4.2Landsrettens retlige bedømmelse

Landsretten fandt, at Appelindstævntes fjernelse af borger B's nødkald under de angivne omstændigheder udgjorde en så væsentlig og grov misligholdelse af hendes ansættelsesforhold, at bortvisningen var berettiget.

Landsretten finder, at Appelindstævntes fjernelse af borger B's nødkald under de angivne omstændigheder udgør en så væsentlig og grov misligholdelse af hendes ansættelsesforhold, at bortvisningen af hende var berettiget.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at borger B var dement og uden gangfunktion og dermed afhængig af nødkaldet for at kunne tilkalde personalet, og på den risiko for borger B, der var forbundet med, at nødkaldet var fjernet.

Appelindstævntes anbringender om, at hun hyppigt tilså borger B, og at hun ikke havde modtaget tilstrækkelig undervisning eller instrukser vedrørende demente borgere, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten lagde afgørende vægt på den konkrete risiko, som fjernelsen af nødkaldet indebar for en sårbar borger uden gangfunktion, og på at handlingen var sket gentagne gange uden tilladelse.

Landsrettens afgørelse: Frifindelse, tilbagebetaling og sagsomkostninger

Landsretten frifandt Appellant ApS for alle Appelindstævntes krav.

Tilbagebetaling af byrettens dom

Appellant ApS havde den 24. april 2023 opfyldt byrettens dom og i den forbindelse indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det beløb, Appelindstævnte blev tilkendt. Det var ikke bestridt, at de indeholdte beløb var indbetalt til skattemyndighederne. Landsretten fastslog derfor:

Appelindstævnte skulle tilbagebetale 105.855,55 kr. til Appellant ApS.
Fagforeningen Danmark skulle tilbagebetale 29.727,15 kr. (de modtagne sagsomkostninger) med procesrente.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skulle Fagforeningen Danmark i sagsomkostninger for begge retter betale 55.000 kr. til Dansk Erhverv. Beløbet fordelte sig således:

Post	Beløb
Advokatbistand (ekskl. moms)	50.000 kr.
Retsafgift	5.000 kr.
I alt	55.000 kr.

Ved fastsættelsen af beløbet til advokat blev der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang. Alle idømte beløb skulle betales inden 14 dage.