LandsrettenVestre Landsret stadfæstede den 7. maj 2025 byrettens dom, hvor tiltalte blev fundet skyldig i manddrab og vold i gentagelsestilfælde. Spørgsmålet var, om tiltalte havde handlet i nødværge, da han stak Forurettede 2 fire gange i ryggen med en køkkenkniv på Rendebanen i Kolding, og om anvendelse af forvaring var påkrævet. Landsretten fandt, at der ikke forelå nødværge, og idømte tiltalte forvaring, jf. .
Nytårsnat 2023 udviklede der sig en konflikt mellem tiltalte og Forurettede 1 ved Restaurant Diskotek i Kolding. Tiltalte blev smidt ud fra diskoteket og stødte udenfor sammen med Forurettede 1, som han slog. Forurettede 1's venner, herunder Forurettede 2, løb efter tiltalte. Tiltalte flygtede gennem Borchs Gård, men efter at have mistet forfølgerne af syne ved Søndergade, besluttede han at vende tilbage mod diskoteket med en køkkenkniv, han tidligere havde gemt i nærheden.
I Borchs Gård konfronterede tiltalte aggressivt Vidne 10 og udtalte: “Skal I også dø i nat?” eller lignende. Kort efter fulgte Forurettede 2 og flere fra hans gruppe efter tiltalte ad Naverstræde mod Rendebanen. Videoovervågning viste, at tiltalte – efter i gang at have forladt Borchs Gård – hurtigt og målrettet vendte sig og med kniven i højre hånd løb tilbage mod Naverstræde. Inden for 8 sekunder, fra tiltalte vendte sig, blev Forurettede 2 stukket fire gange i ryggen. Forurettede 2 døde af sine kvæstelser som følge af lungekollaps og forblødning.
Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig tiltaltes forklaring for byretten og obduktionserklæringen, at det kan lægges til grund, at tiltalte den 1. januar 2023 ca. kl. 5.08 på Rendebanen ud for Naverstræde i Kolding stak Forurettede 2 fire gange i ryggen med en mellemstor køkkenkniv med en bladlængde på op til 15 cm.
Obduktionen viste, at mindst ét stik blev påført med stor kraft, hvilket resulterede i delvis overskæring af 11. ribben. Retsmediciner Vidne 13 vurderede, at knivstikkene blev påført bagfra, og at afdøde ikke udviste afværgelæsioner. Tiltaltes forklaring om, at stikkene skete under gensidig omfavnelse, blev tilsidesat af landsretten.
Landsretten fandt det bevist, at tiltalte handlede med forsæt til drab, idet han anså det for overvejende sandsynligt, at knivstikkene ville medføre døden.
Afvisning af nødværge
Efter en samlet bedømmelse af begivenhedsforløbet – herunder at tiltalte frivilligt bevæbnede sig og opsøgte konfrontationen, samt at knivstikkene blev påført bagfra – afviste samtlige nævninger og dommere, at der forelå nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2.
Efter en samlet bedømmelse af begivenhedsforløbet, herunder at tiltalte efter at være blevet forfulgt af forurettede og desses venner valgte at søge tilbage mod Borchs Gård bevæbnet med en kniv, og at han efter at have forladt Borchs Gård, hvor han igen blev forfulgt, hurtigt og målrettet løb tilbage mod Naverstræde, hvor han stak forurettede fire gange i ryggen, mens forurettede havde ryggen mod ham, finder samtlige nævninger og dommere, at der ikke er tale om nødværge omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 eller 2.
Landsretten påpegede, at der ikke var grundlag for at antage, at forurettede havde en kniv i hånden under knivstikkene, og de efterfølgende fundne knive i området kunne ikke knyttes til episoden. Det forhold, at Vidne 4 muligvis havde en kniv, kunne ikke føre til straffrihed for tiltalte.
Tiltalte havde taget kniven med i byen, fordi han forventede slagsmål. Han hentede kniven kort før drabet. Knivstikkene var dybe og målrettede mod ryggen. Retsmedicinerens bedste vurdering var, at gerningsmanden stod bag afdøde. Tiltaltes forklaring om gensidig omfavnelse blev tilsidesat.
Tiltaltes adfærd – at vende tilbage med kniv og angribe bagfra – udelukkede nødværge. Selv hvis tiltalte var blevet forfulgt, reagerede han voldsommere end rimeligt, og hans handlinger kunne ikke anses for nødvendige for at afværge et igangværende angreb.
På grundlag af den begåede forbrydelse og tiltaltes forstraffe – herunder tidligere domme for vold, trusler og overtrædelse af våbenbekendtgørelsen – fandt landsretten, at tiltalte udgjorde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
På baggrund af den begåede forbrydelse og tiltaltes forstraffe samt i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder samtlige nævninger og dommere også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte må antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare.
Forvaringen blev idømt med henvisning til straffelovens § 70, stk. 1. Landsretten bestemte endvidere, at den ikke fuldbyrdede del af en tidligere betinget dom af 7. oktober 2022 skulle bortfalde, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.
De juridiske dommere tiltrådte byrettens afgørelse om erstatning og godtgørelse til de seks erstatningsparter. Tiltalte havde anerkendt erstatningspligten og kravenes størrelse, men havde nedlagt påstand om frifindelse for Erstatningspart 4, subsidiært nedsættelse af godtgørelse til 75.000 kr., hvis han alene blev dømt for uagtsomt drab. Da tiltalte blev dømt for forsætligt drab, blev Erstatningspart 4's krav på 100.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 a taget til følge. Erstatningsbeløbene skulle betales inden 14 dage.
Byrettens dom stadfæstes i sin helhed. Tiltalte idømmes forvaring. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten og fortsat være frihedsberøvet.
