LandsrettenØstre Landsret prøvede en kendelse fra Retten på Bornholm, der tillod politiet at foretage ransagning hos Tiltalte ApS for at udtage fjer- og blodprøve fra en ugle med ringnummer Ringnummer. Landsretten fandt, at betingelserne i ikke var opfyldt, da der ikke forelå den fornødne mistanke om en lovovertrædelse undergivet offentlig påtale. Baggrunden var, at uglen oprindeligt var godkendt som en ørkenhornugle, og at artsbestemmelsen var vanskelig. Landsretten ændrede derfor byrettens kendelse og nægtede ransagning.
Sagen vedrører en ugle med ringnummer Ringnummer, som Tiltalte ApS (ved direktør Person 1) havde rådighed over. Anklagemyndigheden anmodede om ransagning i form af udtagelse af fjer- og blodprøve fra uglen. Uglen var oprindeligt indkøbt af Person 1 og Person 4 i 2010 som en ørkenhornugle.
Person 1 og Person 4 ansøgte i 2010 Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse til hold af en ørkenhornugle. Styrelsen meddelte tilladelse den 27. august 2010 på vilkår om blodprøveudtagning. Af tilladelsen fremgik, at uglen var opdrættet i fangenskab og lovligt erhvervet efter Rådets forordning nr. 338/97 af 9. december 1996. Ugleholdet blev senere overdraget til Tiltalte ApS.
I 2023 politianmeldte Miljøstyrelsen selskabet efter et Facebook-klip, hvor Person 1 udtalte sig om uglen. Styrelsen mente, at der forelå overtrædelse af fugleholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, der forbyder hold af stor hornugle. Politiet indhentede en erklæring fra professor Person 2, Statens Naturhistoriske Museum, som vurderede, at uglen sandsynligvis var en stor hornugle, men at identifikation var vanskelig, og at der kunne være tale om en hybrid.
Miljøstyrelsen havde ingen DNA-/fjerprøver fra uglen og kunne hverken be- eller afkræfte, om prøver var modtaget.
Retten på Bornholm afsagde den 3. februar 2025 kendelse om, at politiet måtte foretage ransagning hos Tiltalte ApS og udtage fjer- og blodprøve fra uglen. Tiltalte ApS kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om, at anmodningen om ransagning skulle afvises, subsidiært at sagen skulle udsættes, indtil resultat af forældrefuglenes blodprøver forelå. Anklagemyndigheden havde ikke udtalt sig i kæresagen.
Tiltalte ApS nedlagde påstand om, at anklagemyndighedens anmodning om ransagning skulle afvises, subsidiært at sagen skulle udsættes på blodprøveresultat af forældrefuglene. Anklagemyndigheden havde ikke nedlagt påstand og havde ikke udtalt sig.
Efter retsplejeloven § 794, stk. 1, nr. 1 kan ransagning kun ske, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
Efter fugleholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 må stor hornugle Bubo bubo ikke holdes i fangenskab, og efter § 3, stk. 2 gælder det samme for hybrider heraf. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes efter § 13, stk. 1, nr. 1 med bøde, mens der efter § 13, stk. 2 kræves mindst simpel uagtsomhed for strafansvar.
Landsretten lagde til grund, at Person 1 i 2010 fik tilladelse til hold af en ørkenhornugle, og at Miljøstyrelsen dengang fandt det godtgjort, at uglen var en ørkenhornugle. Uglerne blev senere overdraget til Tiltalte ApS.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at Person 1 eller Tiltalte ApS havde vidst, at uglen var en stor hornugle, eller at de burde have indset dette. Der blev lagt vægt på, at artsidentifikationen er vanskelig, og at professorens erklæring ikke var entydig.
Derfor forelå der ikke den fornødne mistanke om en lovovertrædelse undergivet offentlig påtale, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1, nr. 1. Person 1's udtalelser i Facebook-videoen kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsretten ændrede byrettens kendelse, således at anklagemyndighedens anmodning om ransagning ikke blev taget til følge.
