LandsrettenEn advokat udtog stævning på vegne af et selskab i en sag om betaling for gulvarbejde og begærede syn og skøn. Da selskabet gik konkurs kort før skønsforretningen, bekræftede advokaten over for skønsmanden, at han ville give møde på vegne af konkursboet. Vestre Landsret skulle tage stilling til, om advokaten som rettergangsfuldmægtig hæftede personligt for skønsmandens honorar på 10.123,93 kr. efter . Landsretten fastslog, at advokaten hæftede for det fulde beløb, og der var ikke grundlag for skønsmæssig nedsættelse.
Appellanten er en advokat, der i den oprindelige byretssag optrådte som rettergangsfuldmægtig for Virksomhed ApS 1. Advokaten er i landsretten repræsenteret ved advokat Christian Parbo.
Appelindstævnte A/S er sagsøger og har overtaget kravet på skønsmandens honorar. Selskabet er i landsretten repræsenteret ved advokat Christian Homaa.
Advokaten udtog den 28. oktober 2021 stævning på vegne af Virksomhed ApS 1 mod Person 1 og Person 2 med påstand om betaling for gulvarbejde, som selskabet havde udført. Under retssagen blev der udmeldt syn og skøn, og begæringen herom blev fremsat af Virksomhed ApS 1.
Den 3. marts 2022 blev Virksomhed ApS 1 erklæret konkurs ved konkursdekret. Skønsforretningen var berammet til den 10. marts 2022 — blot syv dage efter konkursen.
Ved mail af 9. marts 2022 kontaktede skønsmanden advokaten, idet han var blevet bekendt med konkursen og ønskede oplyst, om konkursen påvirkede afholdelsen af skønsforretningen. Advokaten bekræftede samme dag, at konkursboets kurator havde anmodet ham om at give møde på vegne af Virksomhed ApS 1 — nu konkursboet — ved skønsforretningen.
Skønsforretningen blev herefter gennemført som planlagt den 10. marts 2022, hvor advokaten gav møde. Den 21. marts 2022 meddelte kurator imidlertid, at konkursboet ikke indtrådte i retssagen mod Person 1 og Person 2.
Retten i Aarhus afsagde dom i 1. instans den 21. maj 2024 (sag BS-25003/2023-ARH). Byretten fandt, at advokaten var erstatningsansvarlig for skønsmandens honorar, men foretog en skønsmæssig nedsættelse af beløbet.
Advokaten ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse. Sagen blev behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om den forenklede proces og blev afgjort på skriftligt grundlag.
Landsdommerne Linda Hangaard, Jeanette Bro Fejring og Bo Ruby Nilsson (kst.) deltog i ankesagens afgørelse.
Advokaten (appellanten) påstod frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden.
Appelindstævnte A/S påstod, at advokaten skulle betale 10.123,93 kr. med procesrente fra sagens anlæg — det vil sige det fulde krav uden den skønsmæssige nedsættelse, som byretten havde foretaget.
Sagens centrale bestemmelse er retsplejelovens § 208, stk. 3, der fastslår:
Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil. Modparten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter dog også for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af modpartens spørgsmål. Den part, som har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for omkostningerne hertil. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn.
Bestemmelsen indebærer en solidarisk hæftelse mellem parten og dennes rettergangsfuldmægtig for omkostningerne ved syn og skøn. Formålet er at sikre skønsmanden betaling af sit honorar, uanset om parten måtte blive insolvent under sagens forløb.
Kravet på 10.123,93 kr. udgjorde den del af skønsmandens honorar, som Virksomhed ApS 1 i henhold til Retten i Aarhus' retsbog af 8. april 2022 foreløbigt blev pålagt at betale.
Parternes anbringender for landsretten knyttede sig til fortolkningen og rækkevidden af retsplejelovens § 208, stk. 3.
Advokaten gjorde gældende:
Appelindstævnte A/S gjorde gældende:
Landsretten behandlede to hovedspørgsmål: om advokaten overhovedet hæftede, og om det i givet fald var for det fulde beløb.
Landsretten lagde til grund, at det følger direkte af retsplejelovens § 208, stk. 3, 1. pkt., at den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil.
Landsretten fandt herefter:
Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat) under de foreliggende omstændigheder må anses for at have ageret som rettergangsfuldmægtig i retsplejelovens § 208, stk. 3's forstand, og at han derfor hæfter for omkostningerne til syn og skøn.
Afgørende for landsretten var, at advokaten — efter at være blevet kontaktet af skønsmanden om konkursens betydning — bekræftede, at han efter aftale med kurator ville give møde på vegne af konkursboet ved skønsforretningen. Derved fastholdt han rettergangsfuldmægtig-rollen i relation til skønsforretningen, uanset at klienten var gået konkurs.
Kravet på 10.123,93 kr. udgjorde den del af skønsmandens honorar, som Virksomhed ApS 1 i henhold til Retten i Aarhus' retsbog af 8. april 2022 foreløbigt blev pålagt at betale.
Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at bestemme, at advokaten alene skulle hæfte for en del af dette krav. Byrettens skønsmæssige nedsættelse blev dermed tilsidesat.
Efter sagens udfald skulle advokaten i sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr. til Appelindstævnte A/S til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi blev der ved fastsættelsen taget hensyn til, at sagen var behandlet på skriftligt grundlag.
Landsretten afsagde følgende dom:
Dommen blev afsagt den 18. december 2024 af Vestre Landsrets 15. afdeling og er publiceret samme dag.
