LandsrettenØstre Landsret behandlede en kære fra en tiltalt, der ved Københavns Byret var idømt 3 års fængsel for overtrædelse af om omfattende narkotikakriminalitet og samtidig var blevet varetægtsfængslet efter dom i medfør af . Spørgsmålet var, om varetægtsfængslingen skulle opretholdes under en eventuel appel. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, idet den fandt byrettens resultat og begrundelse korrekte, og at forsvarerens anbringender ikke kunne føre til et andet resultat.
Københavns Byret afsagde den 27. februar 2025 dom i sagen (SS 2-2059/2025), der blev behandlet som en tilståelsessag. Tiltalte, der havde været frihedsberøvet siden den 13. december 2024, blev idømt fængsel i 3 år.
Den strafbare handling bestod i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels jf. straffelovens § 21, stk. 1 (forsøg).
Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., fastsætter:
Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.
Efter stk. 2 straffes på samme måde den, der bl.a. indfører, køber, modtager, fremstiller eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem.
Lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4 fastslår det grundlæggende forbud:
I øvrigt er ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af disse stoffer forbudt.
Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2 henfører overtrædelser begået under de i straffelovens § 191 angivne omstændigheder til straf efter denne bestemmelse.
Samtidig med dommen afsagde byretten en kendelse om, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet. Kendelsen blev truffet i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1.
Efter retsplejelovens § 769, stk. 1, kan retten efter dom træffe bestemmelse om, hvorvidt tiltalte under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, skal varetægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet. Ved denne vurdering finder reglerne i § 762 tilsvarende anvendelse.
§ 762, stk. 2, nr. 1 giver hjemmel til varetægtsfængsling, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om en lovovertrædelse, som kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at den pågældende ikke er på fri fod.
Tiltaltes forsvarer, advokat Danni Richter Larsen, kærede byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling den 27. februar 2025.
Sagen blev behandlet ved Østre Landsret den 1. marts 2025 som 5. afd. nr. S-548-25. Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt udskrift af rets- og dombogen fra Københavns Byret med bilag, kæreskriftet samt rettens fremsendelsesbrev.
Efter votering afsagde landsretten kendelse. Landsretten tiltrådte fuldt ud byrettens vurdering:
Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det af forsvareren anførte kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens kendelse. Tiltalte skal således forblive varetægtsfængslet under eventuel appel af dommen, eller indtil fuldbyrdelse af fængselsstraffen på 3 år kan iværksættes.
Dommerne var enige. Kendelsen blev afsagt af et tremandsdommerpanel bestående af landsdommerne Bo Østergaard (rettens formand), Johann Herzog og Asbjørn de Roepstorff (kst.).
