LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens dom over en 45-årig mand, der uden for en beværtning slog en anden mand i hovedet med en glasflaske. Centralt stod spørgsmålet, om slaget kunne anses for nødværge — men efter dørmandens vidneforklaring om, at slaget kom »ud af det blå«, afviste landsretten dette. Straffen på 3 måneders ubetinget fængsel for overtrædelse af blev stadfæstet.
Sagen blev behandlet ved Vestre Landsrets 2. afdeling med domsmænd.
Tiltalte: En mand født i 1979, der har boet i Danmark i 22 år. Han var på gerningstidspunktet ansat i samme firma som Forurettede, men kendte ham ikke. Tiltalte var repræsenteret af advokat Steen Petersen, Valby.
Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden førte sagen og påstod skærpelse af byrettens dom.
Forurettede: En mandlig kollega til Tiltalte, som blev slået i hovedet med en glasflaske.
Episoden fandt sted en aften uden for en beværtning på en gågade, hvor der var mange mennesker.
Forurettede forklarede, at han spurgte en mand — der virkede sur, men ikke på ham — hvorfor han var sur. Umiddelbart herefter fik han et slag i hovedet med en flaske. Slaget kom hurtigt og ramte ved venstre øre. Glasset gik i stykker ved slaget. Der var ingen forudgående eller efterfølgende tumult mellem de to.
Vidne 1, der arbejdede som dørmand på stedet og ikke havde drukket, forklarede:
Jeg så tiltalte slå Forurettede i hovedet med en flaske. Slaget kom »ud af det blå«. Tiltalte løftede flasken i højre hånd og ramte Forurettede i ansigtet. Flasken gik i stykker.
Vidne 1 havde set de to mænd stå front mod front og »skændtes måske højest et minuts tid« inden slaget. Han kunne ikke afvise, at de to havde »skubbet lidt til hinanden«.
Vidne 2, der var beruset, så to mænd »oppe at toppes« og den ene lave et »overhåndssving«, hvorefter han hørte glas gå i stykker. Han bemærkede blod på Forurettedes ansigt og Tiltaltes hånd.
Vidne 3 så to mænd, hvor den ene løb efter den anden, men var usikker på detaljerne. Han hørte ikke glas gå i stykker.
Forurettede opsøgte ikke skadestue, men fik sat strips på såret af sin mor. Efterfølgende lægebesøg påviste ingen varige skader, men han oplever fortsat trykproblemer i øret.
Retten i Herning afsagde dom den 30. september 2024 (sag nr. 99-412/2024), hvor Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og idømt fængsel i 3 måneder.
Sagen blev anket til Vestre Landsret.
Tiltalte har ikke tidligere været idømt frihedsstraf, men blev ved bødeforlæg af 20. august 2024 straffet for overtrædelse af færdselsloven.
Landsretten lagde efter bevisførelsen — herunder de lægelige oplysninger — til grund, at Forurettede blev tildelt et slag i hovedet med en glasflaske med skade til følge.
Afgørende for skyldsvurderingen var Vidne 1's troværdige forklaring. Som ædru dørmand havde han på ca. 10 meters afstand observeret hele forløbet og kunne med sikkerhed udpege Tiltalte som gerningsmanden:
Efter Vidne 1's forklaring om, at han uden for den beværtning, hvor han var dørmand, så tiltalte slå Forurettede i hovedet med en flaske, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Landsretten afviste, at slaget kunne anses for nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2. Afgørende var:
Retten fandt derfor, at der ikke forelå et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, som kunne retfærdiggøre et slag med en glasflaske mod hovedet.
Landsretten fandt heller ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 248 om legemsangreb under slagsmål eller gengæld. Selv hvis der havde været en forudgående skubben, kunne et slag med en glasflaske mod hovedet ikke anses for omfattet af denne formildelsesregel.
Landsretten tiltrådte byrettens strafudmåling på fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 89.
Retten lagde vægt på voldens karakter — et slag med en glasflaske mod hovedet er et legemsangreb af særligt farlig karakter. Glasflasker kan ved brud forårsage alvorlige skader, og slaget blev ført mod en sårbar del af kroppen.
Tiltaltes gode personlige forhold — herunder fast ansættelse og manglende tidligere frihedsstraf — kunne ikke føre til et andet resultat:
Uanset tiltaltes gode personlige forhold er der efter voldens karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Landsretten fandt således, at hverken en betinget dom eller samfundstjeneste kunne komme på tale.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed.
Tiltalte blev dermed idømt fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Sagen blev afgjort af dommerne Anne Hedegaard Toft, Kim Rasmussen og Anne Marie Schmidt (kst.) med domsmænd.
