LandsrettenØstre Landsret ændrede byrettens kendelse og opretholdt politiets beslaglæggelse af en leaset Mercedes-Benz, der var ført med mindst 108 km/t i en 50 km/t-zone af en ansat hos leasingtageren, Virksomhed ApS. Spørgsmålet var, om beslaglæggelse med henblik på konfiskation efter ville være uforholdsmæssigt indgribende for Virksomhed ApS som leasingtager, henset til selskabets agtpågivenhed og den ansattes erstatningsevne. Landsretten fandt, at selskabet ganske vist havde udvist fornøden agtpågivenhed, men at det ikke var godtgjort, at den ansatte ville være ude af stand til at erstatte tabet — konfiskation kunne derfor ikke antages at være uforholdsmæssigt indgribende.
Den 28. juni 2024 blev Mistænkte sigtet for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, ved den 5. juni 2024 kl. 22.49 at have ført en personbil af mærket Mercedes-Benz, Reg. nr. 1, med mindst 108 km/t, uanset at hastigheden ikke på stedet måtte overstige 50 km/t. Hastighedsoverskridelsen kvalificeres som vanvidskørsel.
Mistænkte var ansat ved Virksomhed ApS, der havde leaset køretøjet ved Mercedes-Benz Finans Danmark A/S til brug for limousinekørsel.
Den 7. juni 2024 anmodede Anklagemyndigheden byretten om at beslaglægge køretøjet i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2. Ved kendelse af 18. juni 2024 bestemte Retten i Glostrup, at politiet kunne beslaglægge personbilen hos Virksomhed ApS. Kendelsen blev afsagt på skriftligt grundlag, og Virksomhed ApS og Mistænkte var ikke underrettet herom, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 2. pkt.
Advokat Dominika Sylwia Prokop protesterede på vegne af Virksomhed ApS mod beslaglæggelsen, hvorefter Anklagemyndigheden den 15. juli 2024 på ny indbragte sagen for byretten i medfør af retsplejelovens § 807 c.
Den 20. august 2024 afholdtes retsmøde, hvor Anklagemyndigheden og advokat Dominika Prokop var mødt. Ved retsmødets start konstaterede byretten, at Mercedes-Benz Finans Danmark A/S ikke var tilsagt. Anklageren tog telefonisk kontakt til Horten Advokatpartnerselskab, der repræsenterer Mercedes-Benz Finans Danmark A/S, som oplyste, at »man ikke ønsker at deltage i retsmødet i dag, men alene i det retsmøde, hvor der skal tages stilling til spørgsmålet om konfiskation«. Ved mail af samme dato bekræftede selskabet dette og tilkendegav, at de »i stedet vil protestere under den eventuelt kommende konfiskationssag«.
Ved kendelse af 5. september 2024 ophævede byretten beslaglæggelsen, idet byretten fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at det omhandlede køretøj under straffesagen mod Mistænkte burde konfiskeres.
Den 10. september 2024 indgav Anklagemyndigheden kæreskrift til byretten. Kæreskriftet var alene fremsendt til advokat Dominika Prokop. Ved brev af 13. september 2024 fremsendte byretten kæresagen til landsretten. Byretten oplyste efterfølgende, at denne ved en fejl ikke havde underrettet Virksomhed ApS eller Mercedes-Benz Finans Danmark A/S om kæresagen.
Ved mail af 30. oktober 2024 fremsendte landsretten kæreskriftet til advokat Dominika Prokop og Horten Advokatpartnerselskab og meddelte parterne frist til den 13. november 2024 til at fremkomme med deres eventuelle bemærkninger.
Påstandene var:
Anklagemyndigheden anførte, at byrettens kendelse var i strid med Højesterets praksis om beslaglæggelse med henblik på konfiskation ved vanvidskørsel, jf. UfR 2023.1841, UfR 2023.1836, UfR 2023.1867, UfR 2023.1850 samt U 2023.1861. Det var ikke godtgjort, at det var helt upåregneligt for Virksomhed ApS, at bilen blev anvendt til vanvidskørsel. Uagtet om Virksomhed ApS havde udvist fornøden agtpågivenhed, ville der fortsat kunne ske konfiskation, jf. Højesterets kendelse i UfR 2023.185.
Af forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 2 fremgår bl.a., at det forhold, at føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre afdrag, ikke i sig selv medfører, at erstatningskravet kan anses for illusorisk. Betingelserne for beslaglæggelse var derfor opfyldt.
Over for Mercedes-Benz Finans' afvisningspåstand anførte Anklagemyndigheden, at selskabet havde oplyst, at det ikke ville give møde under retsmødet den 20. august 2024, men i stedet ville protestere under en eventuel konfiskationssag. Selskabet havde således ikke protesteret over beslaglæggelsen, hvorfor kæremålet med rette ikke var iværksat over for denne.
Virksomhed ApS anførte, at beslaglæggelsen og en eventuel senere konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende. De af Anklagemyndigheden påberåbte Højesteretsafgørelser angik alle beslaglæggelse i forbindelse med henholdsvis privat udlån og leje og var ikke sammenlignelige med nærværende sag. Højesterets kendelse i UfR 2023.1874, hvor Højesteret fandt, at betingelserne for beslaglæggelse ikke var opfyldt, mindede derimod om nærværende sag, idet denne også omhandlede et firma med en ansat chauffør.
Virksomhed ApS havde udvist fornøden agtpågivenhed ved at:
Landsretten behandlede først, om kæresagen skulle afvises, fordi Anklagemyndigheden ikke havde iværksat kære over for Mercedes-Benz Finans Danmark A/S.
Efter retsplejelovens § 803, stk. 1 kan genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, beslaglægges, hvis der er grund til at antage, at genstanden bør konfiskeres.
Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal der i tilfælde af vanvidskørsel ske konfiskation af køretøjet, selv om det ejes af en anden person end føreren. Det gælder dog ikke, hvis konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling.
Bestemmelsen blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 534 af 27. marts 2021. Af forarbejderne fremgår bl.a., at den, mod hvem indgrebet retter sig, skal have adgang til at udtale sig, inden retten træffer afgørelse om beslaglæggelse. Indtil sagens afgørelse kan den, der har interesse heri, over for retten fremsætte begæring om hel eller delvis ophævelse af beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 807 c.
Landsretten lagde til grund, at Mercedes-Benz Finans under retsmødet den 20. august 2024 og ved mail af samme dato meddelte, at selskabet ikke ønskede at udøve partsbeføjelser ved retsmødet, og at selskabet i stedet ville protestere mod konfiskation under en eventuel kommende konfiskationssag. Mercedes-Benz Finans havde således ikke ved byrettens behandling protesteret mod beslaglæggelsen. Det var først ved mail af 30. oktober 2024 til landsretten, at selskabet protesterede med påstand om afvisning.
Under disse omstændigheder og henset til, at beslaglæggelse alene er et midlertidigt retsmiddel, og at Mercedes-Benz Finans Danmark A/S over for byretten kan fremsætte anmodning om, at beslaglæggelsen ophæves, jf. retsplejelovens § 807 c, finder landsretten ikke grundlag for at afvise kæresagen.
Sagen angik herefter, om der var grundlag for at opretholde beslaglæggelsen af køretøjet med henblik på konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt.
Spørgsmålet om konfiskation af køretøjet skal pådømmes under straffesagen mod Mistænkte. På nuværende tidspunkt skal der alene tages stilling til, om beslaglæggelsen kan opretholdes ud fra en antagelse om, at der vil være grundlag for at konfiskere køretøjet under straffesagen.
Landsretten tiltrådte, at der var begrundet mistanke om, at Mistænkte havde gjort sig skyldig i vanvidskørsel. Spørgsmålet var herefter, om konfiskation måtte antages at være uforholdsmæssigt indgribende ud fra en helhedsvurdering.
Landsretten bemærkede, at denne vurdering som udgangspunkt skal foretages i forhold til både Mercedes-Benz Finans Danmark A/S som ejer og Virksomhed ApS som leasingtager. Da Mercedes-Benz Finans ikke over for byretten havde protesteret mod beslaglæggelsen, og over for landsretten alene havde nedlagt påstand om afvisning, begrænsede landsretten prøvelsen til, om beslaglæggelse med henblik på konfiskation måtte antages at være uforholdsmæssigt indgribende for Virksomhed ApS.
Det fremgår af forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 2, at der skal foretages en samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåregneligt, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel.
Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at det var godtgjort, at Virksomhed ApS havde udvist en sådan agtpågivenhed, som kan forventes af selskabet som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsen af Mistænkte og udlån af det omhandlede køretøj.
Virksomhed ApS havde således:
Byrettens kendelse ændres, således at politiets beslaglæggelse den 13. juli 2024 af køretøj af mærke Mercedes-Benz, Reg. nr. 1 og Stel nr. ..., opretholdes.
Statskassen afholder sagens omkostninger.
Kendelsen blev afsagt af Østre Landsrets 17. afdeling med landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Arne Brandt og Jesper Kirstein (kst.) den 20. december 2024.
Mistænktes økonomiske forhold og udsigten til, at han kunne honorere et eventuelt erstatningskrav, samt hans aktuelle indtægtsforhold, talte for at undlade beslaglæggelse. Beslaglæggelse af køretøjet ville endvidere medføre, at Virksomhed ApS ville gå konkurs.
Mercedes-Benz Finans anførte, at kære alene var iværksat over for brugeren af køretøjet, Virksomhed ApS, og ikke også over for køretøjets ejer. Kæremålet skulle derfor afvises, da der var kæret for sent over for Mercedes-Benz Finans, jf. en analog fortolkning af UfR 2024.3635.
Efter forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 2 skal udgangspunktet om konfiskation bl.a. fraviges, hvis det godtgøres, at adgangen til at gøre erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende.
Det blev lagt til grund efter forklaringen fra Person 1, at Virksomhed ApS ville blive mødt med et krav om betaling af ca. 680.000 kr. inkl. moms fra Mercedes-Benz Finans Danmark A/S, såfremt køretøjet konfiskeres.
Om Mistænktes økonomiske forhold blev det oplyst:
| Forhold | Oplysning |
|---|---|
| Beskæftigelse | Afskediget som følge af sagen, jobsøgende i vagtbranchen |
| Alder | 24 år |
| Bopæl | Bor i Danmark med sin familie |
| Betalingsvilje | Villig til at afdrage med 500 kr. om måneden |
På denne baggrund finder landsretten, at det ikke på nuværende tidspunkt er godtgjort, at Mistænkte vil være ude af stand til at erstatte Virksomhed ApS' tab, eventuelt over en længere periode.
Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der på nuværende tidspunkt forelå, fandt landsretten, at der ikke var grund til at antage, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende for Virksomhed ApS. Landsretten bemærkede herved, at Virksomhed ApS efter Person 1's forklaring for byretten havde endnu et køretøj i virksomheden, hvilket indikerede, at selskabet ikke ville være afhængigt af det beslaglagte køretøj for at fortsætte driften.
Landsretten ændrede derfor byrettens kendelse, således at beslaglæggelsen opretholdes.
