LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om Køge Svømmeklub — en almennyttig forening — skulle anses som forbruger i relation til en leasingaftale om to ladestandere til mobiltelefoner indgået med Grenkeleasing ApS. Spørgsmålet var afgørende for, om svømmeklubben kunne påberåbe sig den lovbestemte opsigelsesret i . Landsretten fandt, at Grenkeleasing ikke havde løftet bevisbyrden for, at aftalen var erhvervsmæssig, og at aftalen måtte anses for opsagt til udgangen af 2. kvartal 2020 — med den konsekvens, at svømmeklubben blev frifundet for Grenkeleasings betalingskrav og fik tilbagebetalt 170.054,11 kr.
Køge Svømmeklub (KSK) er en almennyttig, frivillig forening med det formål at fremme svømmeidrætten. Foreningen havde i 2018 indtægter på ca. 4 mio. kr., hovedsageligt fra kontingenter, kommunale tilskud og sponsorater, og udgifter på ca. 3,7 mio. kr., hvoraf ca. 2,75 mio. kr. udgjorde personaleudgifter. Svømmeklubben stiftede i 2011 datterselskabet KSK Facility ApS (nu Herfølge Svømmehal ApS), der efter aftale med Køge Kommune driver Herfølge Svømmehal. Hallen drives for kommunale midler, og priserne fastsættes af kommunen.
Grenkeleasing ApS er et finansielt leasingselskab, der er et 100 % ejet datterselskab af det børsnoterede Grenke AG. Selskabet indgår leasingaftaler om løsøreudstyr og retter sig mod erhvervsdrivende.
GoCharge A/S var formidleren af aftalen. GoCharge kontaktede svømmeklubben og tilbød ladestandere til mobiltelefoner, som angiveligt skulle være omkostningsneutrale, fordi reklameindtægter på standernes skærme ville dække leasingydelserne.
Den 16. april 2018 rettede svømmeklubbens klubchef, Vidne 4, henvendelse til GoCharge efter at have set ladestanderne på en konference. GoCharge sendte den 18. april 2018 et tilbud, hvoraf det fremgik:
Vi har som omtalt pt. ude hos Jer, en mulighed for selv at komme med reklamer til Jeres Ladestationer – derfor vil det allerede nu det første år kunne blive omkostningsneutralt.
Den 17. september 2018 underskrev svømmeklubben ved Vidne 3 aftalen med Grenkeleasing om leasing af to ladestandere. Aftalen var på Grenkeleasings standardformular og indeholdt bl.a. følgende vilkår:
Samme dag indgik svømmeklubben en sideaftale med GoCharge om, at GoCharge for perioden 1. september – 31. august betalte 15.000 kr. pr. stander for reklameplads. Den 3. oktober 2018 bekræftede Vidne 3 aftalen over for GoCharge. Den 8. oktober 2018 rykkede Vidne 3 for betaling og skrev:
Vi har modtaget opkrævning fra leasingselskabet, men vi synes ikke det er rimeligt at vi skal betale uden at vi i KSK har modtaget betaling fra jer.
GoCharge betalte herefter 30.000 kr. for det første år.
I november 2019 rettede svømmeklubben henvendelse til GoCharge, idet klubben ikke var blevet kontaktet om reklamer for det følgende år. Den 21. november 2019 meddelte svømmeklubben GoCharge, at betalingerne ville blive standset. Den 16.-20. december 2019 anmodede svømmeklubben Grenkeleasing om at sætte aftalen i bero. Grenkeleasing svarede, at aftalen ikke kunne sættes i bero.
Svømmeklubben betalte leasingydelser til og med 2. kvartal 2020, men undlod betaling for 3. kvartal 2020. Grenkeleasing ophævede aftalen den 12. oktober 2020 og opgjorde et krav på 101.415,88 kr. for restydelser og nutidsværdi af fremtidige ydelser.
Retten i Glostrup afsagde dom den 4. januar 2023 (sag BS-49712/2020-GLO) og gav Grenkeleasing medhold. Svømmeklubben ankede dommen til Østre Landsret.
For landsretten nedlagde Køge Svømmeklub følgende påstande:
Grenkeleasing påstod stadfæstelse af byrettens dom over for påstand 1 og frifindelse over for påstand 2.
Grenkeleasing havde endvidere kæret byrettens omkostningsafgørelse med påstand om 37.000 kr. i sagsomkostninger.
Sagens afgørende spørgsmål var, om svømmeklubben skulle anses som forbruger efter Forbrugeraftaleloven § 2, stk. 1, hvorefter en forbrugeraftale er en aftale, »som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv«. Efter § 2, stk. 2 har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at aftalen ikke er en forbrugeraftale.
Grenkeleasing argumenterede for, at svømmeklubben udøvede erhvervsmæssig aktivitet:
Svømmeklubben anførte:
Hvis svømmeklubben blev anset som forbruger, ville aftalen være omfattet af Forbrugeraftaleloven § 28, der giver forbrugeren en særlig opsigelsesret:
Forbrugeren kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse, jf. dog stk. 2 og 4.
Efter § 28, stk. 3 skal en aftale, der er indgået ved anvendelse af en standardformular, »indeholde en bestemmelse, som tydeligt angiver, med hvilket varsel og i givet fald fra hvilket tidspunkt aftalen kan opsiges af forbrugeren«. Efter § 28, stk. 5 kan der ikke aftales et længere opsigelsesvarsel end 1 måned.
Aftalens vilkår om uopsigelighed i fem år var således i direkte strid med § 28, hvis aftalen var en forbrugeraftale.
Landsretten lagde efter en samlet vurdering til grund, at svømmeklubben er »en almennyttig forening uden kommercielle eller erhvervsmæssige interesser« og derfor som udgangspunkt havde status som forbruger.
Landsretten lagde vægt på:
Afgørende for landsretten var også, at hverken leasingaftalen eller leverancegodkendelsen omtalte reklamefinansiering. Vidne 3 og Vidne 4 havde forklaret, at det var vigtigt for klubben, at økonomien ikke måtte komme klubben til last, og at de ikke selv ville opsøge reklamer. Landsretten fandt derfor:
Grenkeleasing har ikke godtgjort, at svømmeklubben havde til hensigt at tjene penge på de to ladestandere.
Konklusionen blev, at Grenkeleasing ikke havde løftet bevisbyrden for, at aftalen ikke var en forbrugeraftale.
Da aftalen var en forbrugeraftale, var den omfattet af Forbrugeraftaleloven § 28.
Landsretten konstaterede, at aftalen var indgået på Grenkeleasings standardformular og -vilkår. Aftalen indeholdt imidlertid ingen oplysninger om den lovbestemte opsigelsesret — tværtimod angav den, at aftalen var uopsigelig i fem år. Dette var i strid med § 28, stk. 3.
Landsretten lagde vægt på følgende omstændigheder ved vurderingen af, hvornår aftalen skulle anses for opsagt:
På denne baggrund fandt landsretten:
Aftalen må anses for opsagt til udgangen af 2. kvartal 2020, jf. forbrugeraftalelovens § 28, og svømmeklubben havde derefter ikke længere pligt til at betale for ladestanderne.
Det forhold, at svømmeklubben først returnerede ladestanderne i marts 2024, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten lagde vægt på, at Grenkeleasing først efter sin egen ophævelse — under henvisning til betalingsmisligholdelse — anmodede om returnering, men samtidig anførte, at ladestanderne ville blive afhentet af Grenkeleasing, hvis de ikke blev returneret.
Svømmeklubben havde endvidere gjort gældende, at aftalen skulle tilsidesættes efter Aftaleloven § 30, § 33 og § 36, samt at Grenkeleasing havde overtrådt markedsføringsloven og reglerne om distributøransvar.
Landsretten fandt imidlertid:
Svømmeklubben fik derfor ikke medhold i kravet om tilbagebetaling af samtlige erlagte ydelser (73.341 kr.).
Østre Landsret traf følgende afgørelse:
| Krav | Påstået | Udfald |
|---|---|---|
| Grenkeleasings betalingskrav (restydelser) | 101.415,88 kr. | KSK frifindes |
| KSK's krav om tilbagebetaling af byrettens domsbeløb | 170.054,11 kr. | Medhold |
| KSK's krav om tilbagebetaling af alle leasingydelser | 73.341,00 kr. | Frifindelse (Grenkeleasing vinder) |
Landsretten bestemte endvidere:
I sagsomkostninger for begge retter skal Grenkeleasing ApS inden 14 dage betale 75.000 kr. til Køge Svømmeklub.
Beløbet fordelte sig med 70.000 kr. til advokatbistand inkl. moms og 5.000 kr. til retsafgift. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.
Landsretten ændrede således byrettens dom i det væsentlige og gav Køge Svømmeklub medhold i hovedspørgsmålet.