LandsrettenVestre Landsret tog den 22. januar 2025 stilling til, om en 26-årig mand (født 1998), sigtet i en straffesag ved Østjyllands Politi, fortsat skulle varetægtsfængsles. Byretten havde den 14. januar 2025 bestemt fortsat varetægtsfængsling i medfør af , jf. , under henvisning til risiko for gentagelse. Sigtede kærede med påstand om løsladelse, men landsretten stadfæstede byrettens kendelse.
Den 14. januar 2025 traf byretten afgørelse om fortsat varetægtsfængsling af den 26-årige sigtede. Varetægtsfængslingen blev begrundet med retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, hvorefter en sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed
Byretten fandt endvidere, at betingelserne for at anvende varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 — anbringelse i egnet hjem eller institution — ikke var opfyldt.
Sigtede kærede byrettens kendelse til Vestre Landsret med påstand om løsladelse. Under landsrettens behandling af kæremålet blev der fremlagt nyt materiale:
Sigtede gjorde gennem sin forsvarer gældende, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling ikke længere var til stede, og at sagen kunne afgøres med mindre indgribende foranstaltninger. Anklagemyndigheden påstod byrettens kendelse stadfæstet.
Vestre Landsrets 6. afdeling afsagde kendelse den 22. januar 2025 kl. 11.20 på tingstedet i Viborg. Dommerne i sagen var landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, Malene Værum Westmark og Thomas Steensen (kst.).
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse med følgende begrundelse:
Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten fandt således, at hverken det fremlagte nye materiale eller de af sigtedes forsvarer fremførte argumenter kunne begrunde en ændret vurdering af varetægtsfængslingsspørgsmålet. Byrettens vurdering af, at der forelå bestemte grunde til at frygte gentagelse, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, blev således opretholdt.
Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes.
