LandsrettenØstre Landsret afviste Ganni A/S' kæremål vedrørende et allerede meddelt midlertidigt forbud mod Lulu's Fashion Lounge, LLC's salg af skoen »Graya Ballerina«, da spørgsmålet om ophavsretskrænkelse kunne prøves i en efterfølgende hovedsag. For skoen »Sandria Sandal« fandt landsretten ikke grundlag for et midlertidigt forbud, hverken efter ophavsretsloven, markedsføringsloven eller Gannis EU-designregistrering, fordi skoen adskilte sig tilstrækkeligt fra Gannis design.
Ganni A/S (herefter »Ganni«) er en dansk modevirksomhed, der markedsfører skoene Buckle Ballerina (en ballerinasko med karakteristisk rem og spænde) og Buckle Sandal (en sandal med tilsvarende designelementer).
Lulu's Fashion Lounge, LLC (herefter »Lulu's«) er en amerikansk virksomhed, der sælger skoene Graya Ballerina og Sandria Sandal (produceret af Steve Madden).
Sagen drejer sig om, hvorvidt Lulu's' markedsføring og salg af disse to skomodeller i Danmark og EU krænker Gannis ophavsret, markedsføringsretlige stilling eller EU-designrettigheder.
Ganni anlagde sag ved Sø- og Handelsretten med anmodning om midlertidigt forbud efter retsplejelovens kapitel 40. Ved kendelse af 1. november 2024 (sag BS-32550/2024-SHR) fik Ganni medhold i påstand 1 om forbud mod Graya Ballerina alene på markedsføringsretligt grundlag – retten fandt ikke, at skoen nød ophavsretlig beskyttelse. Samtidig blev Gannis påstand 2 om forbud mod Sandria Sandal ikke taget til følge, da retten vurderede, at Sandria Sandal adskilte sig tilstrækkeligt fra Gannis design. Lulu's blev pålagt at betale 41.850 kr. i sagsomkostninger til Ganni, forrentet efter rentelovens § 8 a.
Ganni kærede kendelsen til Østre Landsret og fastholdt begge påstande:
Ganni anførte navnlig, at Sø- og Handelsretten i en parallel sag (BS-25562/2024-SHR) havde fastslået ophavsretlig beskyttelse af Buckle Ballerina, mens nærværende sag – om samme sko – kun anerkendte markedsføringsretlig beskyttelse. Ganni henviste til Cofemel-dommen (C-683/17) og U.2023.2688 H for, at originalitetskravet kan opfyldes, selv når et værk består af kendte elementer. For påstand 2 fremhævede Ganni forskelle mellem den registrerede EU-design og den faktiske Buckle Sandal.
Lulu's påstod stadfæstelse, subsidiært afvisning. Selskabet gjorde gældende, at Gannis sko ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, at designregistreringerne var opgivet eller anfægtet, og at Sandria Sandal designmæssigt adskiller sig væsentligt.
Sagen angik midlertidige forbud efter retsplejelovens § 413, hvorefter et forbud kan meddeles, hvis rekvirenten sandsynliggør:
Hvis et forbud meddeles, skal rekvirenten inden to uger anlægge hovedsag, jf. § 425, stk. 1.
Ganni påberåbte sig desuden Retshåndhævelsesdirektivet (2004/48/EF), særligt artikel 3, stk. 1 og stk. 2, som kræver effektive og proportionale retsmidler til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Landsretten lagde til grund, at Ganni allerede havde opnået et midlertidigt forbud mod Graya Ballerina i overensstemmelse med påstand 1. Det eneste nye var ønsket om at få fastslået, at krænkelsen tillige var ophavsretlig.
Den foreliggende kæresag angår ligesom sagen for Sø- og Handelsretten midlertidigt forbud efter retsplejelovens kapitel 40. For så vidt som Ganni måtte ønske at opnå en domstolsafgørelse, hvorved det slås fast, at Lulu's Fashion Lounge ved sit salg mv. af Graya Ballerina har krænket ikke blot Gannis rettigheder efter markedsføringsloven, men også Gannis ophavsret til Buckle Ballerina, vil Ganni i forbindelse med den hovedsag, Ganni skal anlægge efter retsplejelovens § 425, stk. 1, kunne nedlægge en anerkendelsespåstand herom, og fremføre de anbringender, som Ganni måtte ønske til støtte herfor.
Herefter, og da det ikke vil ændre omfanget af den beskyttelse, Ganni opnår ved det allerede nedlagte midlertidige forbud, hvis det i den foreliggende kæresag statueres, at der tillige er tale om en ophavsretlig krænkelse, afviser landsretten Gannis påstand 1.
Landsretten fandt således, at spørgsmålet om ophavsretskrænkelse måtte afklares i hovedsagen, ikke i forbudssagen.
Landsretten foretog en helhedsvurdering af Sandria Sandal over for både Gannis Buckle Sandal og Buckle Ballerina.
Landsretten finder, ligesom Sø- og Handelsretten, at Steve Maddens Sandria Sandal ved en helhedsvurdering, hvorunder der må lægges vægt på de af Sø- og Handelsretten fremhævede forskelle, adskiller sig i en sådan grad fra både Gannis Buckle Sandal og Gannis Buckle Ballerina, at Sandria Sandal ikke kan anses for en efterligning af Gannis sandal og ballerina, som kan være i strid med ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven.
Desuden fremhævede landsretten, at brugen af hælrem og den firkantede form på snude og bagende gjorde, at Sandria Sandal adskilte sig så væsentligt fra det sandaldesign, der var beskyttet ved Gannis EU-designregistrering nr. 015051087-0003, at der heller ikke forelå designkrænkelse.
Ganni har følgelig ikke sandsynliggjort eller godtgjort at have den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1.
Landsretten stadfæstede derfor Sø- og Handelsrettens afgørelse om ikke at tage påstand 2 til følge.
Landsretten ophævede sagsomkostningerne for begge instanser under hensyn til sagens udfald, forløb og omfang, herunder at sagen havde været behandlet skriftligt og delvist sambehandlet med en parallel sag (BS-43774/2024-OLR), hvor de samme advokater repræsenterede parterne. Dermed skulle ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten for hverken Sø- og Handelsretten eller landsretten.
Landsretten bestemte: