LandsrettenEn domfældelse for drab i forening begået under et bestilt overfald på offerets bopæl. To rockertilknyttede mænd opsøgte offeret efter instruktion fra medtiltalte, udøvede kortvarig men intens vold med bl.a. hammer og kniv, og offeret omkom som følge af fire knivstik i brystkassen.
Den 22. januar 2023 rejste Tiltalte 1 ("prospect") og Tiltalte 4 ("probationary" i Bandidos) til en ejendom, hvor de ventede i over to timer på offeret (Forurettede 3). Overfaldet var formidlet af tidligere tiltalte, der havde udpeget offer og adresse den foregående dag. Da offeret ankom, blev han angrebet. Videooptagelser viser, at voldshandlingen varede ca. 3 minutter. I et tidsrum på ca. 50 sekunder, hvor kameraets synsfelt var blokeret, blev offeren tildelt fire knivstik i brystet, hvilket førte til hans død. Sagen har været behandlet ved Københavns Byret (SS 2-17849/2023), som fandt begge skyldige og idømte dem 13 års fængsel. Begge anerkendede grov vold, men bestridede omfanget af ansvar for knivstikkene og drabet i forening. Anklagemyndigheden søgte skærpelse, mens tiltalte søgte frifindelse/formildelse.
Ansvar i forening og forsæt til drab Landsretten fastslog, at begge tiltalte handlede i forening fra start til slut baseret på videoovervågning, mobildata og utroværdige forklaringer. Selvom det var bevist, at Tiltalte 4 alene gennemførte knivstikkene, fandt flertallet (2 dommere og 9 nævninger), at Tiltalte 1 ligeledes var strafferetligt ansvarlig for disse. Han befandt sig ved offerets ben, fastholdt ham indirekte, havde selv kniv på sig, så hvad der skete, og accepterede handlingen.
Én dommer dissenerede og mente ikke, det var bevist med den nødvendige sikkerhed, at Tiltalte 1 vidste om Tiltalte 4's kniv eller havde forsæt til netop knivstikkene, og stemte derfor kun for domfældelse for vold med døden til følge (Straffeloven § 245, stk. 1). Flertallets mening gennemtog imidlertid, og begge blev fundet skyldige i drab i forening efter Straffeloven § 237.
Medicinske beviser og offerets kampdygtighed Et centralt stridspunkt var omfanget af kampen efter knivstikkene. Forsvarerne hævdede, at offeret stadig var kampdygtig og angrebende. Lægelige eksperter (retsmedicinere og hjertekirurger) afgav dog entydigt udtalelser om, at de massive læsioner i legemspulsåren ville fremkalde et blodtab på 2-2,5 liter inden for 30 sekunder, hvilket umiskendeligt fører til bevidstløshed og ukampdygtighed. Dette understøttede retten i sin vurdering af, at de tiltaltes beskrivelser af et længerevarende slagsmål efter stikkene var utroværdige.
Landsretten nedsatte straffen fra byrettens 13 år til 12 års fængsel for begge tiltalte som tillægsstraf jf. Straffeloven § 89. Retten lagde vægt på, at 12 år er fast praksis for drab uden særlige skærpende momenter. Det var kun selve overfaldet – ikke drabet – der var planlagt på forhånd, voldsudøvelsen varede mindre end tre minutter, hændelsen skete på et sted med andre mennesker i nærheden, og offeret var ikke værgeløst.
Erstatningskrav fra dødsboet (133.309,22 kr. til begravelsesudgifter) og godtgørelse til offerets mor efter Erstatningsansvarsloven § 26a blev stadfæstet. Statskassen betaler landsrettens sagsomkostninger jf. Retsplejeloven § 1008, stk. 3.
