LandsrettenSagen vedrører en mand født i 1958, der ombragte sin hustru i deres fælles hjem i Helsingør den 15. juli 2023, mens han befandt sig i en svær psykotisk tilstand efter en hjerneblødning. Østre Landsret stadfæster Retten i Helsingørs dom om anbringelse på psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid og frakendelse af arveret, trods en ny lægelig erklæring om stabil remission og anbefaling om behandlingsdom.
Den 15. juli 2023 omkring kl. 06.00 gik tiltalte ind i soveværelset, hvor hans hustru lå og sov. Han medbragte en håndvægt og en skarp kniv. Han slog hende flere gange i hovedet med håndvægten og tildelte hende to dybe knivstik: ét på venstre side af halsen, hvor begge halspulsårer blev totalt overskåret, og ét på højre side af brystkassen. Dødsårsagen blev fastslået til forblødning fra de overskårne halspulsårer. Tiltalte var på dette tidspunkt ramt af en svær depression med psykotiske symptomer som følge af en apopleksi i april 2023.
Senere på dagen, omkring kl. 17.00, bankede tiltalte på en rude formentlig for at få hjælp til sig selv. Forholdet blev politianmeldt, og tiltalte varetægtsfængsles samme dag.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 15. juli 2023 | Gerningen begås, tiltalte varetægtsfængsles |
| 11. januar 2024 | Retspsykiatrisk erklæring afgives |
| 27. februar 2024 | Retslægerådet afgiver udtalelse |
| 24. maj 2024 | Retten i Helsingør afsiger dom |
| 30. september 2024 | Ny erklæring fra Psykiatrisk Center Nordsjælland |
| 11. oktober 2024 | Østre Landsret stadfæster byrettens dom |
Påstande i sagen:
Retten fandt det bevist, at tiltalte havde direkte forsæt til at dræbe forurettede, hvilket understøttes af forholdets omstændigheder og tiltaltes egen forklaring under grundlovsforhøret. Han blev derfor fundet skyldig i manddrab efter Straffeloven § 237.
Med hensyn til straffelidelserne fastslog både den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådet, at tiltalte på gerningstidspunktet var sindssyg eller i en tilstand ligestillet hermed. Han omfattedes derfor af utilregnelighedsbestemmelsen i Straffeloven § 16, stk. 1 og straffes ikke.
Tiltalte anede dommen med henvisning til en ny lægelig erklæring af 30. september 2024, som påviste, at han var i stabil remission og ikke længere sindssyg. Både den behandlingsansvarlige overlæge og Retslægerådet anbefalede en behandlingsdom med tilsyn af Kriminalforsorgen.
Østre Landsret afviste dette og fastholdt anbringelsesdommen uden længstetid efter Straffeloven § 68 og Straffeloven § 68 a, stk. 2. Retten lagde afgørende vægt på de følgende omstændigheder:
Efter lovovertrædelsens karakter sammenholdt med, at tiltalte i behandlingsforløbet har haft to tilbagefald i sin psykiske tilstand, senest i januar 2024, at der er tale om en relativ kort periode, hvor en positiv udvikling har været iagttaget, og at der ifølge erklæringen af 30. september 2024 samt erklæringen fra Retslægerådet må anses for at bestå en vis risiko for ny ligeartet kriminalitet, finder landsretten, at mindre indgribende foranstaltninger end en anbringelse på psykiatrisk afdeling ikke på nuværende tidspunkt frembyder tilstrækkelig sikkerhed for, at yderligere lignende lovovertrædelser forebygges.
Sagen rejste spørgsmålet om tiltalte skulle frakendes retten til arv og ydelser, der afhængte af afdødes død, jf. Arveloven § 48, stk. 1. Tiltalte påstod, at han ikke skulle frakendes retten.
Landsretten fandt ingen omstændigheder, der kunne begrunde en undtagelse fra bestemmelsen. Retten udtalte følgende:
Der foreligger ikke omstændigheder i sagen, der kan begrunde, at tiltalte rent undtagelsesvist ikke skal frakendes arveret mv. efter afdøde, jf. arvelovens § 48, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor byrettens bestemmelse herom.
Østre Landsret stadfæster Retten i Helsingørs dom af 24. maj 2024. Tiltalte anbringes på psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid. Han frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner og andre ydelser, der er afhængige af forurettedes død. Tiltalte bærer omkostningerne ved både byretten og landsretten. Der er ingen dissens i landsrettens afgørelse.
