Stadfæstelse af behandlingsdom uden længstetid for trusler mod hjemmeplejepersonale

Sagens Baggrund og Hændelsesforløb

Sagen drejer sig om en hændelse i tiltaltes hjem, hvor personale fra hjemmeplejen var mødt op for at behandle tiltaltes hustru. Konflikten eskalerede, da tiltalte udviste aggressiv adfærd over for personalet.

Vidneforklaringer fra plejepersonalet:

• Personalet lukkede døren til soveværelset for at sikre ro under behandlingen, hvilket tiltalte reagerede ophidset på.
• Tiltalte forsøgte at trænge ind i soveværelset.
• Da tiltalte gik udenfor, rettede han truende fagter mod personalet gennem en rude:
  • Han formede sin hånd som en pistol og pegede mod dem.
  • Han kastede genstande, herunder en fodbold/plastikbold, mod ruden.
  • Vidnerne beskrev ham som havende et "vildt udtryk" i ansigtet.

Tiltaltes forklaring: Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han blot ønskede fred i sit hjem. Han hævdede:

• At hjemmeplejens ansatte var gået ind i boligen uden tilladelse.
• At han ikke havde været aggressiv, men kun talt højt.
• At kastet med bolden skete for at fange personalets opmærksomhed, fordi han mente, at hans hustru kaldte på ham.
• At han ikke har lavet pistol-tegn med hænderne.

Stridspunkter og Lovgrundlag

Sagen vedrørte primært to straffelovlige bestemmelser:

1. Straffeloven § 119: Trusler mod personer i offentlig tjeneste eller offentligt hverv.
2. Straffeloven § 266: Trusler, der er egnede til at fremkalde alvorlig frygt.

Desuden var der tale om spørgsmålet om tiltaltes regnelighed og den efterfølgende sanktion i henhold til Straffeloven § 68 samt fastsættelsen af en eventuel længstetid for behandlingsforanstaltningen efter Straffeloven § 68a, stk. 2.

Påstande:

• Anklagemyndigheden: Påstod stadfæstelse af byrettens dom.
• Tiltalte: Påstod frifindelse, subsidiært formildelse således, at der fastsættes en længstetid på 5 år for behandlingsforanstaltningen.

Rettens Vurdering og Begrundelse

Landsretten foretog følgende vurderinger baseret på bevisførelsen og den retspsykiatriske erklæring:

Skyldsspørgsmål: Retten fandt tiltalte skyldig i det omfang, byretten havde anført. Det blev fastslået, at de forurettede utvivlsomt er omfattet af personkredsen i Straffeloven § 119, og at der intet grundlag var for at antage, at handlingerne ikke var lovlige tjenestehandlinger.

Regnelighed og Straffrihed: Det tiltrådtes, at tiltalte er frifundet for almindelig straf på grund af sin mentale tilstand på gerningstidspunktet.

Behandlingsdom uden længstetid: Landsretten lagde vægt på karakteren af den begåede kriminalitet. Da en del af de fremsatte trusler var af den art, der er beskrevet i Straffeloven § 266, fandt retten, at det var hensigtsmæssigt ikke at fastsætte en længstetid for den psykiatriske behandling jf. Straffeloven § 68a, stk. 2.

Retten konkluderede, at mindre indgribende foranstaltninger ikke var tilstrækkelige til at forebygge yderligere lovovertrædelser. Oplysningerne om tiltaltes aktuelle personlige forhold ændrede ikke ved dette resultat.

Afgørelse

Landsretten stadfæster byrettens dom.

Resultat:

• Tiltalte dømmes til at undergive sig psykiatrisk behandling i medfør af Straffeloven § 68.
• Der fastsættes ikke en længstetid for foranstaltningen.
• Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.