Kvinde idømt fængsel for omfattende bedrageri, underslæb, falsk forklaring og grov chikane mod offentligt ansatte

Sagsforhold og nedlagte påstande

Tiltalte blev stillet til ansvar for en lang række formueforbrydelser og overtrædelser af personligfredslovgivningen. Bedrageriforholdene omfattede gentagne tilfælde, hvor tiltalte opnåede hotelophold, billeje, dagligvarer, benzin og frisørbehandlinger uden at betale, ofte under påskud af MobilePay-overførsler, der svigtede pga. blokerede konti. Desuden medvirkede hun til online-bedragerier via DBA og Facebook Marketplace, hvor købere overførte penge for lamper og porcelæn, der aldrig blev leveret. Et beløb på 3.000 kr. fra en klassekasse blev henført til underslæb.

Chikane- og fredskrænkelsessporet omfattede en massiv henvendelsesflod af mails og sms'er rettet mod socialrådgivere, en stabschef, en borgmester, en politibetjent og en børnesagkyndig psykolog. Henvendelserne indeholdt anonyme, urigtige underretninger til Ankestyrelsen om mistrivsel og vold, samt direkte trusler om vold og injurierende påstande om ansattes privatliv og faglighed.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om straf i henhold til tiltale. Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold og påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Flere forurettede nedlagte påstande om erstatning, mens en socialrådgiver påstod 60.000 kr. i tortgodtgørelse.

Stridspunkter og centralt lovgrundlag

Kernen i striden lagde i, om tiltaltes adfærd opfyldte straffens vilkår for bedrageri og om kontakten til de offentligt ansatte oversteg den tærskel, der kræves for fredskrænkelse og chikane. Tiltalte anførte, at manglende betalinger skyldtes fejl i EFI-systemet eller afvisninger fra modtagere, mens hun hævdede, at henvendelserne til myndighederne udgjorde lovlige klager og borgerrådgivning.

Retten fastholdt, at bedrageriet krævede forsæt og utilstrækkelig dækning, hvilket blev bevist via MobilePay-oplysninger og forurettede forklaringer. For chikane-området lagde retten vægt på lovens krav om, at kontakten skal udgøre en krænkelse af freden og være chikanøse i karakter.

"§ 119 a. Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvertet eller i anledning af samme, straffes med bode eller fængsel indtil 2 år."

"Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvertet."

Vedrørende erstatning for immaterielle krænkelser anvendte retten følgende bestemmelse:

"Erstatningsansvarsloven § 26: Er der begået en overtrædelse af straffeloven, som retsstridigt krænker en persons fred, ære eller person, kan der tilkendes godtgørelse for tort."

Tiltalte appellerede til ytringsfriheden, men retten bemærkede, at straffeansvar for grov, systematisk chikane ikke truer den lovlige offentlige debat.

Landsrettens begrundelse og domfældelseskriterier

Landsretten foretog en uafhængig bevisvurdering og tiltrådte byrettene konklusioner i hovedsagen. For bedrageriforholdene lagde retten vægt på den ensartede modus, hvor tiltalte indgik aftaler om varer og ydelser, men systematisk svigtede betalingen, idet hendes betalingsmidler var blokeret eller uden dækning. Hendes forklaringer om systemfejl blev afvist som utroværdige.

"Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forholdene. Det af forsvareren fremlagte kontoudtog for tiltalte kan ikke føre til et andet resultat."

Vedrørende chikane- og fredskrænkelsespunktet foretog landsretten en konkret helhedsvurdering af mængde, indhold og timing. Retten slog fast, at henvendelserne til socialrådgiveren og stabschefen klart oversteg, hvad en offentlig ansat skal kunne finde sig i. Dermed var kravene i Straffeloven § 119 a opfyldt. For øvrige ansatte, herunder borgmesteren og to af de øvrige kommunemedarbejdere, fandt retten imidlertid, at antallet og grovheden af beskederne ikke var tilstrækkelige til at udgøre strafbar chikane, hvorfor der blev kendt frifindelse i disse dele.

"Ud fra en samlet vurdering, navnlig henset til indhold og antal, finder retten, at der er tale om systematisk og grov chikane af de berørte."

"Henset til karakteren af indholdet i de tilsendte beskeder vil en domfældelse af tiltalte ikke være i strid med artikel 10 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention."

Landsretten frifandt tillige for overtrædelse af Straffeloven § 121 (offentlig fornærmelse), da fornærmelserne indgik i den trussel om vold, der allerede var dækket af Straffeloven § 119, stk. 1. Vedrørende den anonyme underretning om socialrådgiverens børn lagde retten vægt på, at indholdet var usandt, afsendt kort efter tvangsfjernelsen, og at skrive- og ordvalg tydede ubetænkligt på tiltalte som afsender.

"Landsretten finder, at tiltalte herved retsstridigt har krænkt Forurettede2’s fred, ære og person, og at tiltalte på den baggrund skal betale godtgørelse for tort på 20.000 kr."

Afgørelse og resultat

Østre Landsret afsagde en endelig dom, der fastslog tiltaltes skyld i de flertal af forholdene, mens der skete delvis frifindelse på chikaneområdet over for borgmesteren og enkelte kommunemedarbejdere. Den samlede straf blev fastsat til ubetinget fængsel i 9 måneder, jf. Straffeloven § 279, Straffeloven § 278, stk. 1, nr. 1, Straffeloven § 158, stk. 1, Straffeloven § 119 a, Straffeloven § 119, stk. 1 og Straffeloven § 165.

De byretsdommes erstatningsbestemmelser blev stadfæstet i det omfang, de ikke allerede var betalt. Tiltalte tilkendtes yderligere 2.542 kr. til én forurettet i et online-bedrageriforhold. Desuden blev tiltalte dømt til at betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse til den chikanerede socialrådgiver, jf. Erstatningsansvarsloven § 26, med forrentning fra den 19. oktober 2023. Statskassen bærer landsrettens sagsomkostninger, mens tiltalte fortsat pålægges de øvrige omkostninger i henhold til byrettene kendelser.

Sagen afsluttes uden dissens, da landsretten faldt enslydende i skyld- og strafspørgsmålene, med henblik på de i dommen redegjorte bevisværdinger og lovmæssige tolkninger.