LandsrettenSagen vedrører en 24-årig tiltalt, der i perioden januar til april 2024 i forening med medgerningsmænd begik 42 tilfælde af bedrageri og databedrageri af særligt grov beskaffenhed rettet mod primært ældre borgere. Sagen blev behandlet i Retten i Viborg og appelleret til Vestre Landsret, hvor kernespørgsmålene vedrørte strafudmålingen samt proportionaliteten i en udvisningspåstand på baggrund af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark siden barnedommen.
Gerningsmændene udførte kriminaliteten ved at kontakte ofrene telefonisk og uretsmæssigt udgive sig for at repræsentere deres bank under påskud af at skulle afværge misbrug. Ofrene blev manipuleret til at modtage sigtede på deres bopæl og udlevere betalingskort, PIN-koder og i flere tilfælde kontanter. Herefter foretog sigtede hurtigt omfattende hævninger og køb ved hæveautomater og butikker over hele landet. Tiltalte erkendte sig skyldig i alle 42 forhold, og sagen blev derfor behandlet som en tilståelsessag uden hovedforhandling.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, konfiskation af beslaglagte værdier samt udvisning med indrejseforbud i 12 år. Tiltalte anerkendte konfiskation og erstatningskravene, men påstod frifindelse for udvisningen.
Anklagemyndighedens påstand om konfiskation omfattede følgende goder:
Tiltalte er født i Somalia men ankom til Danmark som 3-årig. Han har en tidligere strafferetlig baggrund, herunder en advarsel om udvisning fra 2022 efter Udlændingeloven § 24 b, og har i perioden op til disse forhold været straffet flere gange for narkotika- og våbenrelateret kriminalitet samt bedrageri.
Retten i Viborg fandt tiltalte skyldig og fastsatte en fællesstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder. Retten lagde vægt på omfanget og grovheden af forholdene, som var rettet mod ældre mennesker i forening med medgerningsmænd.
Vedrørende udvisningen fandt byretten, at tiltaltes tilknytning til Danmark (opvokset her siden 3-årsalderen, flydende dansk, familie og skolegang i landet) var meget stærk, mens hans muligheder for at klare sig i Somalia var begrænsede. Byretten konkluderede, at udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, og frifandt derfor for påstanden. Tiltalte blev i stedet meddelt en ny advarsel om udvisning. Alle erstatningskrav og konfiskationspåstanderne blev taget til følge.
Vestre Landsret stadfæstede skyldsspørgsmålet men ændrede både straffen og udvisningsafgørelsen. Ved strafudmålingen anerkendte landsretten tiltaltes tilståelse som en formildende omstændighed, der medførte betydelig ressourcebesparelse. Retten udtalte:
Efter en samlet vurdering af karakteren, grovheden og omstændighederne vedrørende de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, sammenholdt med omfanget af den ikke ubetydelige ressourcebesparelse i retsid, som tiltaltes tilståelse har medført, finder landsretten, at hensynet til tilståelsen som formildende omstændighed, jf. Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9, skal føre til, at fælles og tillægsstraffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder.
Vedrørende udvisningen foretog landsretten en proportionalitetsvurdering i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Retten anerkendte tiltaltes stærke danske tilknytning, men lagde større vægt på kriminalitetens alvor og det forhold, at tiltalte havde fortsat sin adfærd trods tidligere advarsel om udvisning:
Efter karakteren og alvoren af den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere er dømt for, sammenholdt med, at han er fortsat sin kriminalitet, selvom han tidligere er tildelt en advarsel om udvisning af Danmark, finder landsretten, at meget tungtvejende grunde taler for at udvise tiltalte.
Landsretten fandt, at udvisning ikke med sikkerhed strider mod internationale forpligtelser. Ved fastsættelsen af indrejseforbuddets varighed foretog retten en afvejning mellem kriminalitetens grovhed og tiltaltes opvækst i Danmark:
Efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder – særligt at tiltalte har boet i Danmark, siden han var 3 år – finder landsretten, at et indrejseforbud for bestandig vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mens et indrejseforbud på 6 år ikke vil være i strid med konventionen.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med ændringer. Straffen blev forhøjet til fængsel i 1 år og 9 måneder som fælles- og tillægsstraf. Tiltalte blev dømt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Konfiskationen og erstatningskravene blev fastholdt. De væsentligste konsekvenser af landsrettens dom fremgår nedenfor:
| Konsekvens | Afgørelse |
|---|---|
| Frihedsstraf | Fængsel i 1 år og 9 måneder |
| Udvisning | Udvisning med 6 års indrejseforbud |
| Konfiskation | Tager påstand til følge (iPhones, kontanter, euro) |
| Erstatning | Tager påstand til følge til forurettede og banker |
