LandsrettenTryg Forsikring A/S ankede byrettens dom, der havde stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse om at anerkende en skulderskade som arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven § 5, jf. . Skaden — bristning af senefibre og smerter i venstre skulder — opstod ved et løft på 6 kg den 14. december 2016 hos en skadelidt med betydelig forudbestående degeneration i skulderen. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet det ikke var godtgjort, at forværringen ville være indtrådt uden den konkrete hændelse.
Ved afgørelse af 31. marts 2022 vurderede Ankestyrelsen, at Sagens person som følge af en arbejdsrelateret hændelse den 14. december 2016 pådrog sig en personskade i form af bristning af senefibre og smerter i venstre skulder. Ankestyrelsen fandt, at skaden kunne anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven § 5, jf. § 6.
Tryg Forsikring A/S bestred, at hændelsen havde medført en skade omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og indbragte sagen for byretten. Byretten i Glostrup stadfæstede ved dom af 17. marts 2023 (sag BS-41877/2019) Ankestyrelsens afgørelse. Tryg Forsikring A/S ankede herefter dommen til Østre Landsret.
Under landsretssagen afgav en overlæge med speciale i ortopæd-kirurgi forklaring. Overlægen, der tidligere havde været speciallægekonsulent i Ankestyrelsen i 10 år og nu var tilknyttet Tryg Forsikring, forklarede følgende:
Der er en vis risiko – omkring 50 % – for, at der ville komme symptomer – f.eks. smerter og/eller nedsat bevægelighed, men man kan sagtens forestille sig, at der aldrig ville komme sådanne symptomer.
Overlægen understregede, at man lægefagligt kan gætte på, hvad der vil ske, men at det ene gæt kan være lige så godt som et andet. Der var ikke noget i skadelidtes historik eller billedmateriale, der indikerede, at skaden ville være sket uden løftet. Retslægerådets svar gav ikke anledning til at ændre denne vurdering.
Tryg Forsikring A/S gentog sin principale påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hændelsen den 14. december 2016 ikke havde medført en personskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Subsidiært påstod Tryg Forsikring hjemvisning. Herudover nedlagde Tryg Forsikring påstand om, at Sagens person ikke skulle tilkendes omkostninger for byretten.
Ankestyrelsen påstod dommen stadfæstet.
Finansforbundet som mandatar for Sagens person udtalte sig til støtte for Ankestyrelsens påstand om stadfæstelse og påstod tillige, at biintervenienten skulle tilkendes sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 252, stk. 4.
Landsretten tiltrådte byrettens bevisbedømmelse med hensyn til, hvordan skaden indtraf.
Det afgørende bevisspørgsmål var, om den forudbestående degeneration i skadelidtes skulder var af en sådan karakter, at forværringen alligevel ville være indtrådt omkring det pågældende tidspunkt — også selv om Sagens person ikke havde været udsat for løftet den 14. december 2016.
Landsretten lagde vægt på overlægens forklaring:
Overlæge Vidne har forklaret, at der var en vis risiko – omkring 50 % – for, at der ville være kommet symptomer, f.eks. smerter og/eller nedsat bevægelighed, men man kan sagtens forestille sig, at der aldrig ville være kommet symptomer.
På den baggrund — og af de grunde, der var anført af byretten — fandt landsretten:
Det er ikke godtgjort, at den forudbestående skade var af en sådan karakter, at forværringen ville være indtrådt omkring det pågældende tidspunkt, også selv om Sagens person ikke havde været udsat for den pågældende hændelse.
Da Tryg Forsikring således ikke havde løftet bevisbyrden for, at skaden under alle omstændigheder ville være indtrådt, kunne skaden anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven § 5, jf. § 6.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer vedrørende sagsomkostninger:
Forholdet mellem Tryg Forsikring og Ankestyrelsen:
Efter sagens udfald — hvor Tryg Forsikring var den tabende part — skulle Tryg Forsikring A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. ekskl. moms til Ankestyrelsen inden 14 dage. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Forholdet mellem Tryg Forsikring og Finansforbundet:
Landsretten fandt, at der henset til det med sagen forbundne arbejde ikke forelå særlige grunde for at tilkende Finansforbundet som mandatar for Sagens person sagsomkostninger — hverken for byret eller landsret. Byrettens dom blev derfor ændret på dette punkt, således at Tryg Forsikring A/S ikke skulle betale sagsomkostninger til Finansforbundet for sagens behandling for byretten. Tryg Forsikring skulle heller ikke betale sagsomkostninger til Finansforbundet for landsretten.
Sagen blev behandlet af landsdommerne Ole Dybdahl, Thomas Lohse og Martin Melchior (kst.).
