LandsrettenVestre Landsret behandlede en nævningesag om to mænd, Tiltalte 1 (f. 1993) og Tiltalte 2 (f. 1992), der var tiltalt for tre røverier/røveriforsøg mod prostituerede kvinder i deres lejligheder i Kolding og to røverier mod en kiosk i august 2023. Det centrale spørgsmål var, om de tiltalte kunne identificeres som gerningsmændene og om forholdene skulle bedømmes som særligt grove hjemmerøverier. Landsretten frifandt begge for røveri af særligt grov beskaffenhed, frifandt Tiltalte 1 for medvirken i røverierne mod de prostituerede (med dissens), og idømte Tiltalte 2 fængsel i 3 år og 6 måneder og Tiltalte 1 fængsel i 4 år og 6 måneder.
Sagen blev anket fra Retten i Kolding, der den 4. juni 2024 havde fundet begge tiltalte skyldige i alle forhold. For landsretten påstod Anklagemyndigheden oprindeligt skærpelse, men efter skyldkendelsen påstod anklagemyndigheden formildelse.
Tiltalte 1 påstod frifindelse i forhold 1-3, frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 5 og i øvrigt formildelse. Tiltalte 2 påstod frifindelse, subsidiært formildelse.
Forurettede 4 (kioskejeren) gentog sine erstatningskrav: tortgodtgørelse med 30.000 kr., erstatning for kasseapparat med 15.000 kr. + moms, og stadfæstelse af byrettens udbytteerstatning på 4.000 kr. Tiltalte 1 påstod frifindelse for tortgodtgørelse og kasseapparat, men accepterede udbytteerstatningen.
Tiltalen omfattede fem forhold:
Anklagemyndigheden havde rejst tiltale efter straffelovens § 288, stk. 2 (særligt groft røveri), § 288, stk. 1, nr. 1 (almindeligt røveri), § 245, stk. 1 (grov vold) og for Tiltalte 2 tillige § 247, stk. 1 (vold i gentagelsestilfælde). For forhold 3 og 5 var der tillige påstand om anvendelse af § 21 (forsøg).
De tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 2 og Forurettede 4 afgav for landsretten i det væsentlige samme forklaringer som i byretten, suppleret med yderligere detaljer.
Tiltalte 2 erkendte stort stofmisbrug og hukommelsesproblemer. Han benægtede at have skrevet beskeder til de forurettede eller at have begået røveri. Han forklarede, at hans simkort kunne have været sat i Tiltalte 1's telefon, og at mange personer kom i Vidne 2's lejlighed. Han blev genkendt på overvågningsvideo fra Føtex, taxa og Circle K.
Tiltalte 1 forklarede, at han ofte lånte sin telefon ud, og at andre kunne have brugt den. Han benægtede at have skrevet beskeder til kvinderne eller at have haft peberspray. Han erkendte at have været i kiosken to gange den 20. august 2023, men hævdede kun at have medbragt en kuglepen, ikke en kniv.
Forurettede 1 (forhold 1) afgav en detaljeret og sammenhængende forklaring. Hun havde en sms-aftale med en kunde, og da hun åbnede døren ca. kl. 23, blev hun straks sprayet i ansigtet af en høj, slank mand iført sort hættetrøje. En anden, lavere og kraftigere mand fulgte efter med en kniv. De tog ca. 2.000 kr.
Forurettede 2 (forhold 2) havde forklaret ved indenretlig afhøring, at hun blev sprayet, revet i håret og holdt for munden, mens den anden mand gik ind og tog penge og dokumenter. Via MobilePay fandt hun frem til Tiltalte 2's navn og facebookprofil.
Forurettede 3 (forhold 3) forklarede, at hun blev angrebet i opgangen af to mænd; den ene høj og tynd, den anden lavere. Hun blev sprayet og fastholdt, men gerningsmændene kunne ikke komme ind i lejligheden og flygtede uden udbytte.
Forurettede 4 (forhold 5) afgav en sikker og detaljeret forklaring om, at Tiltalte 1 kom to gange i kiosken med en kniv, skubbede til hende og slog hende på næsen med albuen. Hendes forklaring understøttedes af videoovervågning og blodspor.
Landsretten lagde til grund, at de tre forhold udviste samme modus: to gerningsmænd – en høj og en lavere – opsøgte prostituerede kvinder via annoncer, aftalte møde, og angreb dem med peberspray og kniv for at stjæle kontanter. Kvindernes forklaringer var detaljerede og troværdige, og de understøttedes af teledata, DNA og vidneforklaringer.
Retten fandt det bevist, at Tiltalte 2 var den ene gerningsmand i alle tre forhold. Hans telefonnummer blev brugt til at kontakte kvinderne, og DNA'et på simkort/telefonholder pegede direkte på ham. Hans forklaring om at andre kunne have brugt hans telefon blev tilsidesat som utroværdig.
For Tiltalte 1's vedkommende var der dissens:
6 nævninger og 3 dommere udtaler: […] Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at det også efter bevisførelsen for landsretten er bevist, at det var de tiltalte, der i forening og efter forudgående planlægning begik røveriet mod Forurettede 1. Vi stemmer derfor for at anse de tiltalte for skyldige i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1.
3 nævninger udtaler: […] Vi finder ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han havde udlånt sin telefon. På denne baggrund og henset til Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3's beskrivelser af gerningsmændene finder vi, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at den anden gerningsmand var Tiltalte 1, hvorfor vi stemmer for at frifinde ham.
Efter stemmeflertallet blev Tiltalte 1 derfor frifundet for forhold 1-3, mens Tiltalte 2 blev fundet skyldig.
Landsretten frifandt begge tiltalte for tiltalen om røveri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2. Retten udtalte:
Egentlige hjemmerøverier omfatter efter forarbejderne tilfælde, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme. Det er således en forudsætning, at gerningsstedet er et hus, lejlighed, sommerhus eller lignende, der benyttes til privat beboelse.
Retten fandt, at kvindernes midlertidige ophold i lejlighederne – der blev brugt erhvervsmæssigt til prostitution – ikke udgjorde et »privat hjem« i bestemmelsens forstand. Endvidere fandtes forholdene heller ikke i øvrigt at være af særligt grov beskaffenhed. De tiltalte blev derfor alene dømt for røveri efter § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, og § 245, stk. 1.
Forurettede 4's sikre og detaljerede forklaring, understøttet af videoovervågning og blodspor, fandtes tilstrækkelig til at dømme Tiltalte 1 for røveri. Retten lagde vægt på, at Tiltalte 1 to gange trængte ind i kiosken med en kniv, truede Forurettede 4, tog penge og slog hende på næsen. Tiltalte 1 blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, og § 245, stk. 1.
For Tiltalte 2 fastsattes straffen efter stemmeafgivning (14 stemmer for 3 år 6 måneder, 2 stemmer for 4 år, 2 stemmer for 3 år) til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Retten lagde vægt på:
For Tiltalte 1 fastsattes straffen efter stemmeafgivning (14 stemmer for 4 år 6 måneder, 2 stemmer for 5 år, 2 stemmer for 4 år) til fængsel i 4 år og 6 måneder som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.
Retten lagde vægt på:
De juridiske dommere stadfæstede byrettens afgørelse om, at Tiltalte 1 skal betale 4.000 kr. i erstatning for udbytte til Forurettede 4. De øvrige krav om tortgodtgørelse (30.000 kr.) og erstatning for kasseapparat (15.000 kr. + moms) blev ikke taget under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, da de efter rettens vurdering ikke ville medføre en afgørelse i samme retning som straffesagens udfald.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.
Byrettens afgørelser om sagsomkostninger og erstatning stadfæstes.
Erstatningen skal betales inden 14 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Teledata viste, at telefonnumre tilknyttet de tiltalte befandt sig på gerningsstederne på gerningstidspunkterne. På Tiltalte 1's iPhone blev der fundet en søgning på Forurettede 1's annonce kort før røveriet, sms-beskeder til de forurettede samt et foto af Forurettede 2. DNA fra simkort og telefonholder fundet ved gerningsstedet for forhold 3 matchede Tiltalte 2 (højeste sandsynlighed) og Tiltalte 1 (1:109.000). Overvågningsvideo fra taxa viste Tiltalte 2 og en anden person, der kunne passe med Tiltalte 1. Vidne 2 havde set en peberspray og en hue i lejligheden, som han forbandt med Tiltalte 1.
