Kendelse om stadfæstelse af afslag på generhvervelse af førerret efter spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

Tiltaltes anmodning om generhvervelse og byrettens afslag

Tiltalte indgav anmodning om generhvervelse af førerretten. Ved kendelse af 27. marts 2024 afslog Retten i Roskilde anmodningen. Tiltalte kærede herefter afgørelsen til Østre Landsret med påstand om generhvervelse af retten til at føre motordrevet køretøj. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Tiltaltes forklaring og personlige forhold

Tiltalte forklarede under kæremålets mundtlige forhandling, at han havde et presserende behov for førerret på grund af:

• Begrænset offentlig transport i hans bopælsområde — busser kun hver halve eller hele time.
• Kærestens helbredsproblemer: Kronisk nervebetændelse, der medfører gangbesvær og forhindrer hende i selv at føre bil.
• Manglende vandforsyning i boligen, hvilket gør det nødvendigt at købe og transportere vand.

Om spirituskørslen den 2. juni 2021 forklarede tiltalte, at kørslen primært foregik på marker, hvor han havde jagtrettigheder — uden for offentlig vej. Han kørte kun ca. 30 meter på offentlig vej, uden andre trafikanter og i dagslys. Kørslen endte med, at han kørte i en å inde på jagtområdet, uden for offentlig vej.

Tiltalte oplyste, at han først efter denne hændelse blev bekendt med muligheden for at generhverve førerretten efter den bestandige frakendelse i 2001. Som følge af diabetes drikker han ikke længere alkohol — på kendelsestidspunktet var det knap et år siden, han senest drak alkohol.

Parternes synspunkter

Efter sagens optagelse til kendelse anmodede landsretten parterne om skriftlige indlæg om spørgsmålet om førerretsfrakendelse for spirituskørslen begået den 2. juni 2021.

Retsgrundlaget: Overgangsbestemmelsen og færdselslovens generhvervelsesregler

Lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) indførte det princip, at der som udgangspunkt ikke kan ske frakendelse af førerretten for bestandig, men højst for et tidsrum af 10 år.

Overgangsbestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, lyder:

»Personer, der inden den 1. september 2005 er frakendt retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig, jf. færdselslovens § 127, kan generhverve førerretten, når der er forløbet 10 år fra den seneste dom, hvorved den pågældende blev frakendt førerretten for bestandig, medmindre de hensyn, der er nævnt i § 128, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, taler imod en generhvervelse.«

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.:

»Bestemmelsen medfører, at personer, som inden den 1. september 2005 er blevet frakendt førerretten for bestandigt, som udgangspunkt kan generhverve førerretten, når der er forløbet 10 år efter den seneste dom, hvorved den pågældende blev frakendt retten ubetinget. Generhvervelse kan dog kun finde sted, hvis betingelserne efter nærværendes lovforslags § 1, nr. 18 (§ 128, stk. 3) ikke medfører, at den pågældende fortsat bør have frakendt førerretten for bestandigt.«

Færdselslovens § 128, stk. 3, som der henvises til, bestemmer:

»Førerretten kan frakendes for bestandigt, hvis føreren under kørslen har begået grove kørselsfejl, kørslen har resulteret i alvorlig personskade og der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandigt skønnes påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden og retshåndhævelsen.«

Den almindelige bestemmelse om generhvervelse findes i færdselslovens § 132. Efter § 132, stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse indbringes for domstolene, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden, men:

»Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvist, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.«

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten indledte med at konstatere, at de hensyn, der er nævnt i færdselslovens § 128, stk. 3, efter de foreliggende oplysninger ikke talte imod, at førerretten blev gengivet tiltalte. Overgangsbestemmelsens »negativbetingelse« var således ikke til hinder for generhvervelse.

Landsretten fastslog imidlertid, at overgangsbestemmelsen slet ikke fandt anvendelse i en situation som den foreliggende:

»Det kan imidlertid ikke antages at have været hensigten med den særlige overgangsbestemmelse i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 24. maj 2005, at en person som tiltalte, der er frakendt førerretten for bestandig, og som inden indgivelse af anmodning om generhvervelse af førerretten er dømt i 2023 for et femtegangstilfælde af spirituskørsel, skal have mulighed for at generhverve førerretten alene med henvisning til overgangsbestemmelsen.«

Derfor skulle spørgsmålet i stedet vurderes efter den almindelige bestemmelse i færdselslovens § 132.

Landsretten lagde vægt på de omstændigheder, byretten havde fremhævet, og på at tiltalte yderligere havde erkendt kørsel i frakendelsestiden den 2. maj 2023. På den baggrund fandt landsretten:

»[…] at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der undtagelsesvist er grundlag for at lade tiltalte generhverve førerretten.«

Landsretten tilføjede, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at tiltalte i tiden efter den 20. februar 2011 havde haft mulighed for at generhverve førerretten efter overgangsbestemmelsen — en mulighed han ikke havde benyttet sig af.

»Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at tiltalte i tiden efter den 20. februar 2011 har haft mulighed for at generhverve førerretten, der blev frakendt ham for bestandig ved dommen af 20. februar 2001, efter den særlige overgangsbestemmelse i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 24. maj 2005.«

Afgørelsen

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og pålagde tiltalte at betale sagens omkostninger for landsretten.

Kendelsen blev afsagt den 11. oktober 2024 af Østre Landsrets 2. afdeling med landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Kaspar Linkis og Mathias Eike (kst.).