LandsrettenSagen vedrører en ansøgning fra anklagemyndigheden om forlængelse af en særforanstaltning i form af ambulant behandling under Straffeloven § 68 for en dømt kvinde (Domte). Den oprindelige foranstaltning blev fastsat ved en dom af 22. oktober 2020 for vold og trusler efter henholdsvis Straffeloven § 119, stk. 1 og Straffeloven § 121 med en længste tid på 5 år.
Ved udløbet af perioden indbragte anklagemyndigheden sagen for retten med henblik på forlængelse. Sagen drejede sig om, hvorvidt der forelå "særlige omstændigheder" berettigende til en ny længstetid jf. Straffeloven § 68a, stk. 1 i lyset af dømtes psykiske tilstand og nuværende livssituation.
Retten i Herning afsagde i første instans kendelse den 7. oktober 2025 og afslog anmodningen om forlængelse, da retten ikke fandt, at fortsat behandling kunne antages at være recidiv-hæmmende. Anklagemyndigheden ankerede afgørelsen til Vestre Landsret.
Landsretten behandlede kæremlålet mundtligt. Det blev fremlagt supplerende erklæringer fra Regionspsykiatrien Midt og Kriminalforsorgen (KiF) dateret henholdsvis 18. november 2025 og 24. november 2025.
Ifølge Straffeloven § 68a, stk. 1 kræves "særlige omstændigheder" for at fastsætte en ny længstetid. Retspraksis og forarbejderne stiller krav om enten, at den dømtes tilstand er forværret således, at hun frembyder fare for andre, eller at der foreligger et åbenbart behov for fortsat behandling af kriminalitetsforebyggende hensyn.
Domte rejste indsigelse, idet hun hævdede, at hun havde sygdomserkendelse, ville fortsætte medicineringen frivilligt, og at tilsynet fra KiF snarere var stressende end gavnligt. Hun pegede på, at en del af de ydre belastninger (herunder en potentiel tvangsfjernelse af barnebarn) var aftaget.
Vestre Landsret lagde vægt på de oplyste forhold omkring dømtes mentale stabilitet:
Landsretten citerede specifikt Regionspsykiatriens vurdering:
"Domtes psykiske tilstand som følge af hendes psykiske skrøbelighed kan forværres hurtigt bl.a. under belastning, hvilket vil medføre en betydelig risiko for fornyet kriminalitet."
Retten konkluderede, at disse forhold udgjorde særlige omstændigheder, der retfærdiggjorde forlængelsen af hensyn til både samfundssikkerheden og dømtes eget bedste.
Vestre Landsret ændrede byrettens kendelse og bevilgede en forlængelse af behandlingsforanstaltningen med 2 år.
Omkostninger: Statskassen skal betale landsrettens omkostninger.
