LandsrettenØstre Landsret stadfæstede ved nævningesag en dom om forvaring af en 32-årig mand, der ved Københavns Byret var dømt for en omfattende serie af blufærdighedskrænkelser, voldtægt, trusler og ulovlig tvang begået mod en lang række forurettede. Det centrale stridspunkt for landsretten var forhold 30 — om tiltaltes digitale henvendelse til Forurettede 21 udgjorde forsøg på ulovlig tvang — hvilket landsretten besvarede bekræftende under henvisning til beskedens ordlyd og sagens samlede omstændigheder. Landsretten idømte forvaring efter , fastslog at særdeles skærpende omstændigheder forelå efter , og pålagde bolig-, besøgs- og kontaktforbud efter .
Sagen blev anket af Tiltalte 1 (født 1992) med påstand om frifindelse i det ikke-erkendte omfang og i øvrigt formildelse af den dom, Københavns Byret afsagde den 2. juni 2023 (SS 3-10516/2022).
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse, dog frifindelse i sagens forhold 7.
Landsretssagen blev behandlet som nævningesag ved Østre Landsrets 9. afdeling under sagsnummer S-1645-23. Dom blev afsagt den 10. december 2024.
Tiltalte var under hele ankesagen frihedsberøvet.
Sagen omfattede oprindeligt 36 forhold rettet mod et stort antal forurettede. Tiltalen var opdelt i følgende hovedkategorier:
I byretten blev tiltalte frifundet i forhold 6, 10 og 15. Han erkendte sig skyldig i forhold 36. De resterende forhold blev han fundet skyldig i.
Forhold 30 angik, hvorvidt tiltalte havde forsøgt at udøve ulovlig tvang mod Forurettede 21. Tiltalte erkendte at have skrevet til hende som anført i tiltalen, men bestred at der var tale om en trussel.
Forhold 30 angik, hvorvidt tiltalte havde forsøgt at udøve ulovlig tvang mod Forurettede 21. Tiltalte erkendte at have skrevet til hende som anført i tiltalen, men bestred at der var tale om en trussel.
Københavns Byret fandt tiltalte skyldig i 33 af de 36 forhold (frifindelse i forhold 6, 10 og 15). Byretten idømte forvaring efter straffelovens § 70, stk. 2, fastsatte tortgodtgørelser til de forurettede og pålagde bolig-, besøgs- og kontaktforbud efter straffelovens § 236.
Der blev for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt en lang række vidner, herunder de fleste forurettede. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
De for byretten afgivne forklaringer fra 12 vidner (Vidne 5, Vidne 3, Vidne 8, Vidne 6, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 19, Vidne 7, Vidne 2, Vidne 11 og Forurettede 25) blev dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Der blev endvidere afgivet forklaring af Vidne 20, som ikke havde afgivet forklaring i byretten.
Samtlige nævninger og dommere fandt — også efter den supplerende bevisførelse for landsretten — at tiltalte af de grunde, byretten havde anført, var skyldig i forholdene 1-5, 8-9, 11-14, 16-29, 31-35 i samme omfang som anført i byrettens skyldkendelse.
Efter tiltaltes og anklagemyndighedens samstemmende påstande blev tiltalte frifundet i forhold 7.
Tiltalte forklarede for landsretten, at han skrev til Forurettede 21 som anført i tiltalen, men at det ikke var en trussel.
Samtlige nævninger og dommere fandt dog, at tiltalte havde gjort sig skyldig i forsøg på ulovlig tvang. Landsretten lagde vægt på:
Det må lægges til grund, at formålet med det anførte var at formå Forurettede 21 til at vise sig på webcam.
Skyldkendelsen blev herefter stadfæstet med den ændring, at tiltalte frifindes i forhold 7, og at skyld i forhold 30 kvalificeres som forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.
Tiltalte forklarede for landsretten, at han skrev til Forurettede 21 som anført i tiltalen, men at det ikke var en trussel.
Samtlige nævninger og dommere fandt dog, at tiltalte havde gjort sig skyldig i forsøg på ulovlig tvang. Landsretten lagde vægt på ordlyden af beskeden, Forurettede 21's forklaring om hendes forudgående kontakt med tiltalte, og sagens øvrige oplysninger.
Forsvareren havde ikke bemærkninger til, at straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., skulle bringes i anvendelse, såfremt der skulle udmåles en fængselsstraf.
Samtlige nævninger og dommere tiltrådte, at der forelå sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at der ved udmåling af en fængselsstraf ville være grundlag for at lade straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.
Der blev afgivet 18 stemmer for at idømme tiltalte forvaring efter straffelovens § 70, stk. 2. Landsretten lagde herved vægt på de samme grunde, som var anført i byrettens dom.
Straffelovens § 70, stk. 2 har følgende ordlyd:
En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis
- han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og
- det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
- anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Samtlige nævninger og dommere tiltrådte, at den ufuldbyrdede straf på fængsel i 3 år, som tiltalte blev idømt ved Retten i Helsingørs dom af 24. november 2021, bortfalder, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.
Der blev afgivet 18 stemmer for at idømme tiltalte forvaring efter . Landsretten lagde herved vægt på de samme grunde, som var anført i byrettens dom.
Forsvareren havde ikke bemærkninger til påstandene om bolig-, besøgs- og kontaktforbud. Samtlige nævninger og dommere tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at betingelserne for at idømme tiltalte sådanne forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, var opfyldt.
Forbuddene skulle gælde indtil videre, jf. § 236, stk. 7. De proportionalitetshensyn, der er anført i bestemmelsen, kunne ikke føre til en anden vurdering.
Samtlige nævninger og dommere tiltrådte byrettens bestemmelse om konfiskation, jf. straffelovens § 70, stk. 2.
Landsrettens juridiske dommere behandlede de civile krav.
Landsretten tiltrådte af de grunde, byretten havde anført, at tortgodtgørelserne til følgende forurettede var fastsat korrekt:
Tortgodtgørelsen til Forurettede 27 blev ligeledes stadfæstet. Landsretten lagde herved på den ene side vægt på, at forholdet vedrørte videregivelse af en optagelse af forurettedes forklaring afgivet i et lukket retsmøde, og på den anden side optagelsens karakter og varighed samt den begrænsede videregivelse heraf.
De juridiske dommere fandt, at tortgodtgørelserne til følgende forurettede skulle nedsættes:
| Forurettede | Nedsat tortgodtgørelse |
|---|---|
| Forurettede 1 | 10.000 kr. |
| Forurettede 14 | 10.000 kr. |
| Forurettede 15 | 10.000 kr. |
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Det må lægges til grund, at formålet med det anførte var at formå Forurettede 21 til at vise sig på webcam.
Skyldkendelsen blev herefter stadfæstet med den ændring, at tiltalte frifindes i forhold 7, og at skyld i forhold 30 kvalificeres som forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.
Straffelovens § 70, stk. 2 har følgende ordlyd:
En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis
- han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og
- det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
- anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Samtlige nævninger og dommere tiltrådte, at den ufuldbyrdede straf på fængsel i 3 år, som tiltalte blev idømt ved Retten i Helsingørs dom af 24. november 2021, bortfalder, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.
| Forurettede 16 | 15.000 kr. |
| Forurettede 19 | 10.000 kr. |
Alle med forrentning som bestemt af byretten. Ved fastsættelsen lagde landsretten vægt på karakteren af forholdene og den dermed forbundne krænkelse af de forurettede samt gerningstidspunktet og de forurettedes alder.
De juridiske dommere fandt, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til, at erstatningskravene fra følgende forurettede kunne tages under påkendelse under behandlingen af straffesagen:
Disse krav blev herefter henvist til civilretlig behandling efter retsplejelovens § 992, stk. 1.
Landsretten tiltrådte af de grunde, byretten havde anført, at tortgodtgørelserne til Forurettede 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10, 17, 18, 20, 22 og 23 var fastsat korrekt.
Tortgodtgørelsen til Forurettede 27 blev ligeledes stadfæstet. Landsretten lagde herved på den ene side vægt på, at forholdet vedrørte videregivelse af en optagelse af forurettedes forklaring afgivet i et lukket retsmøde, og på den anden side optagelsens karakter og varighed samt den begrænsede videregivelse heraf.
De juridiske dommere fandt, at tortgodtgørelserne til Forurettede 1, 14, 15 og 19 skulle nedsættes til 10.000 kr. hver, og tortgodtgørelsen til Forurettede 16 til 15.000 kr., alle med forrentning som bestemt af byretten.
| Forurettede | Nedsat tortgodtgørelse |
|---|---|
| Forurettede 1 | 10.000 kr. |
| Forurettede 14 | 10.000 kr. |
| Forurettede 15 | 10.000 kr. |
| Forurettede 16 | 15.000 kr. |
| Forurettede 19 | 10.000 kr. |
Ved fastsættelsen lagde landsretten vægt på karakteren af forholdene og den dermed forbundne krænkelse af de forurettede samt gerningstidspunktet og de forurettedes alder.
De juridiske dommere fandt, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til, at erstatningskravene fra Forurettede 4 (5.625 kr.), Forurettede 7 (svie og smerte 65.575 kr. + behandlingsudgifter 315 kr.), Forurettede 16 (10.500 kr.) og Forurettede 18 (4.443,18 kr.) kunne tages under påkendelse under behandlingen af straffesagen. Disse krav blev henvist til civilretlig behandling efter retsplejelovens § 992, stk. 1.
