Landsretten nedsatte straffen til 12 års fængsel for manddrab begået med kniv mod slægtning grundet bitter arvestrid

Lov- og Overenskomstgrundlag

Retten henviser til følgende juridiske rammer:

Manddrab straffes med fængsel i 12 år, jf. Straffeloven § 237. Fravigelse af dette udgangspunkt kræver ikke uvæsentlige skærpende eller formildende omstændigheder.

Personkreds og foranstaltninger:

• Tiltalte er ikke sindssyg jf. Straffeloven § 16, men lider af en blandet personlighedsforstyrrelse med emotionelt ustabile, paranoide og dyssociale træk, og er derfor omfattet af Straffeloven § 69. Retslægerådet konkluderede dog, at almindelig straf var mere formålstjenlig end særlige foranstaltninger.

Erstatningsretlige hjemler:

• Tab af forsørger: Erstatningsansvarsloven § 13
• Overgangsbeløb: Erstatningsansvarsloven § 14 a
• Svie og smerte: Erstatningsansvarsloven § 3
• Godtgørelse for at have overværet en strafbar handling: Erstatningsansvarsloven § 26 a
• Fortabelse af arveret: Arveloven § 48, stk. 1
• Konfiskation: Straffeloven § 75, stk. 2

Stridspunkter

Sagen var præget af følgende centrale stridspunkter:

1. Strafudmåling: Burde der fraviges opadgående fra 12 års udgangspunktet pga. gerningens voldsomhed, udsættelse af slægtning og overværelse af ægtefællen, eller skulle tilståelse og personlige forhold veje tungere?
2. Erstatningsopgørelse: Var Forurettedes samlede årsløn (herunder feriepenge og pension) tilstrækkeligt dokumenteret for at fastsætte tab af forsørger?
3. Godtgørelse for overværelse: Hvilket beløb er rimeligt for Person1's lidelse ved at have overværet drabet på sin kone?
4. Konfiskation og Arveret: Var der grundlag for at konfiskere kniven og fratage tiltalte arveret for at forbyde berigelse fra drabet?

Rettens og Nævnets Begrundelse

Strafudmåling: Vestre Landsret fastslog, at det generelle udgangspunkt for manddrab er 12 års fængsel. Retten vurderede samlet, at hverken den betydelige voldsomhed, at drabet skete for øjnene af ægtefællen i deres hjem, eller tiltaltes tilståelse var af en karakter, der retfærdiggjorde en fravigelse af udgangspunktet.

Hverken den omstændighed, at drabet er udført med en betydelig voldsomhed for øjnene af Forurettedes ægtefælle i deres fælles hjem, eller det forhold, at tiltalte har erkendt sig skyldig, kan føre til en anden vurdering.

Erstatning og Godtgørelse: Landsretten afviste kravet om tab af forsørger, da opgørelsen af Forurettedes løn ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, navnlig vedrørende feriebidrag, selv om det var lagt til grund, at hun modtog løn under ferie. Kravet om udgifter til kropsterapi blev afvist pga. manglende dokumentation.

Godtgørelsen for at have overværet drabet, jf. Erstatningsansvarsloven § 26 a, blev fastsat til 120.000 kr. efter en samlet vurdering af handlingens karakter og den lidelse, det påførte Person1.

Konfiskation og Arveret: Landsretten stadfæstede byrettens afgørelser om konfiskation af gerningsvåbenet og fortabelse af tiltaltes arveret, da der var risiko for, at han ellers kunne opnå ydelser afhængige af Forurettedes død.

Afgørelse og Resultat

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende væsentlige ændringer:

• Straf: Nedsat fra 13 år til fængsel i 12 år.
• Konfiskation: Kniven konfiskeres.
• Arveret: Tiltalte fortaber retten til arv, forsikringssummer og pensioner afhængige af Forurettedes død.
• Erstatning til Person1: Det samlede beløb reduceres fra 1.694.609,36 kr. til 502.530,54 kr..
• Om kostninger: Statskassen betaler landsrettens omkostninger.

Beløbsopgørelse for erstatning til Person1:

Beløbet udbetales med tillæg af rente efter Erstatningsansvarsloven § 16. Erstatning til Lærerstandens Brandforsikring på 49.486,08 kr. opretholdes.

Dissens

Der er ingen dissens i landsretsdommen. De juridiske dommere delte opfattelsen af, at der ikke forelå tilstrækkelige begrundelser for at fravige udgangspunktet for 12 års fængsel, og at erstatningsopgørelsen skulle reduceres pga. dokumentationsmangel.